torsdag den 10. oktober 2013

Der var engang en gang

For enden af den gang stod der et skab. Det gør der ikke mere. Der er lavet døråbning, for den gamle placering af døren inviterede alt og alle direkte ind i mit køkken. Det er slut nu. Gangen har stået og været ikke særlig køn, siden vi afsluttede projekt nyt køkken. Den nye væg skal ordnes, og vores garderopesystem skal sættes op igen. Så skal der laves lidt væg omkring den nye glasdør, og så skulle det ellers være på plads.
 

Desværre er det ikke gjort med det. På den anden side af glasdøren har vi gangarealet omkring trappen. Her mangler vi at få loftet op i niveau. Det gamle listeloft og bjælkerne skal ud, og der skal sættes nye plader på. Helt oppe på de nye spær, som er synlige på billedet. Det har givet så meget rum i køkkenet at få hævet loftet, så selvfølgelig skal det gøres. Jeg glæder mig gevaldigt til at få fjernet kurvene og de løse jakker under trappen. Det hører til i garderopen, der skal sættes op i den lille gang.


Og hvor meget gider jeg så lige der her projekt? Skal jeg være ærlig, så ville jeg ønske, at jeg kunne køre, og komme hjem når det stod færdigt. Jeg gider ikke mere møg, jeg gider ikke mere støv, og gider ikke mere maskinlarm. Min helt private håndværker har ferie fra i morgen og hele uge 42. Så nu går det løs. Jeg glæder mig bare til at kunne fotodokumentere, at vi er færdige.

20 kommentarer:

  1. Pøj pøj med det hele, jeg kan sagtens følge dig, men kig på køkkenet og husk på din glæde, da det var færdig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæden ved køkkenet har varet lige siden. Og det andet her skal nok også blive godt.

      Slet
  2. Pyha hvor I går til den...men skønt er det da når I bliver færdig...selvom jeg sagtens kan forstå det med at stikke af *hi hi* Go' aften knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en stor mundfuld lige nu. Og jeg kan blive så træt. Men jeg nyder jo også, at det er god omkring mig.

      Slet
  3. Det skal være skidt, før det bliver godt...
    Men i uge 43, er der helt sikkert meget mindre der mangler, hvis ikke du med glæde i stemmen kan skrive FÆRDIGT!
    Kan se du har en lille hvid linselus hihihi ;0D

    SvarSlet
    Svar
    1. Den lille hvide er nysgerrig og er alle steder. Til stor fornøjelse for os alle.

      Slet
  4. Jeg forstår så inderligt, at du er træt af ombygning og arbejdsstøv, men det bliver jo så godt når garderoben er tip top.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver godt. Alt godt kommer til den der venter.... Og hvis jeg venter længe nok, så forsvinder støvet måske også,,

      Slet
  5. Jeg forstår også godt din modvilje mod mere støj, støv og larm, men det bliver så skønt, når det står færdigt. Held og lykke med projektet.

    SvarSlet
  6. Uge 43 er lige straks overstået, og så er der bare helt fint igen.
    Her - min helt egen private håndværker har valgt at være engel, så jeg er min egen private håndværker. Ting tar tid...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør de nemlig. Og ind imellem tager de lang tid.

      Slet
  7. Et meget forsinket tillykke med det nye køkken. Jeg kan se lille Dodo følger med over alt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lotte. Dodo er med i det hele. Ind imellem har hun virket lidt hjemløs, men så er hun bare landet ved et hold fødder, og så har roen indfundet sig.

      Slet
  8. Det har det virkelig med at gribe om sig, når man først går i gang med et eller andet.
    Jeg håber for jer alle, at det ikke tager længere end til og med uge 42 :-)
    Du må bare tænke på, at det bliver SÅ godt, når det er færdigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - ringe i vandet, og nye behov opstår. Mon man nogensinde bliver færdige... Det er allerede godt, og det bliver bedre endnu, så jeg har jo egentlig ikke grund til klage.

      Slet
  9. Det bliver da så skønt når i er færdige - men byggerod er aldrig sjovt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej - man kan godt blive en anelse træt af det.

      Slet
  10. Byggerod er forfærdeligt. Støv snavs og larm kan få alle ned med nakken. Håber snart det er færdigt!! :) Det bliver et superduper hus!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør det nemlig. Jeg elsker mit hjem i her i vandkantsdanmark. Og efterhånden er det blevet, som vi gerne vil have det.

      Slet