lørdag den 1. februar 2014

Flytning og tillykke

Jeg har arbejdet i denne uge. Et par timer ekstra hver dag, så vi kan nå deadline uden problemer. Det er sejt, og jeg har været træt som et alderdomshjem, når jeg er landet i sofaen. Næste uge bliver lige sådan, men så er vi nået i land, og der kommer normale tilstande igen. 

Bo og Sara er kørt til København  med hendes personelige ting. Hun flytter sammen med en veninde fra højskolen i dag, og glæden er stor. Den sidste måned som sofagæst har været lidt sej, og nu glæder hun sig til at finde ro. Foreløbig har de 5 måneder i lejligheden, som de har fået lov at låne. Tiden skal bruges til at finde job og til at finde et andet sted at bo, når tiden er til det. Hun er klar og glæder sig rigtig meget.


I morgen er der inviteret til brunch. Jakob bliver 19 og skal selvfølgelig fejres. Han fejrede selv i går med sine venner fra HF. Klokken var 04.30 i morges, da han ringede og spurgte, om han kunne blive hentet. Siden har vi ikke set ham. Der soves på første sal til højre.


Billederne er taget i Sea West på vores weekend i august sidste år. De dufter lidt af sommer, glæde og varme. Glæden er hos os, men sommer og varme er lidt en mangelvare. 

God weekend ude i blogland. Jeg vil nyde min alenetid lidt nu og få ordnet hytten lidt, til der kommer gæster i morgen. 

14 kommentarer:

  1. Tillykke med Jacob i morgen! Hvor bliver det spændende for Sara og veninden at have en lejlighed for sig selv i fem måneder. Rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame. Ja, der venter pigerne en spændende tid. Men også en tid, hvor den står på både job- og boligsøgning.

      Slet
  2. Tillykke med din store dreng.. Nu forstår jeg hvorfor du sidder og venter på at selvrenserprogrammet skal starte.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge. Jeg endte med selv at tage fat :-)

      Slet
  3. Det er spændende med alt omkring Sara. Håber det flasker sig :0)

    Tillykke med Jakob. Det er vist nødvendigt med en dagssøvn til den unge herre ;0D
    Må I få en dejlig brunch i morgen og så god weekend til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kari. Det er skønt, når ungerne har medvind. Men det kender du jo selv.

      Slet
  4. Tillykke med sønnike og den vel overståede flytning...godt du snart kan slappe af igen :-) god weekend til jer knus

    SvarSlet
  5. Stort tillykke til Jakob og god søndag til dig. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie. Og pludselig var søndag blevet til onsdag...

      Slet
  6. Stort tillykke med Jakob. Håber at I har haft en super hyggelig dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette. Det havde vi. God mad, glade gæster og tid til det rene ingenting bagefter.

      Slet
  7. Godt, dine unger er så store - tillykke med Jakob :-) - at det ikke er et problem for dig at arbejde ekstra, når det nu er påkrævet. Spændende, om Sara bliver tilfreds med lejligheden - og har held af at finde noget andet at bo i, når de 5 måneder er omme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker konceptet med store unger. Sara er allerede hjemme i de nye omgivelser og har fået fornyet energi til skole og andet. Og det i sig selv er jo en gevinst.

      Slet