onsdag den 14. maj 2014

Ændrede vaner

Jeg ved ikke hvor mange gange, vi her i huset har lovet os selv, at nu skal det altså være. Det der med sundhed og kampen mod det bløde. Det er historien, der gentager sig selv. Vi har flere gange erfaret, at det ikke kommer af sig selv, og at en vane absolut ikke opbygger sig selv på et par uger. Der skal mere til. Måske en god portion vilje, vil nogen måske mene. 

Måske har det bare handlet om at finde den rigtige form, for lige nu tror vi på, at vi har set lyset. Som så mange andre, er vi hoppet på 5:2 bølgen. For mit vedkommende har det betydet, at det bløde har trukket sig en anelse (det sidste hedder vidst opstramning, og det er en ganske anden sag). Jeg hører ikke til blandt de største, og har af den grund ikke så meget at tabe af. For Bos vedkommende har det betydet, at "kufferten" har trukket sig gevaldigt, og faktisk snart er væk. Det glæder ham og klæder ham. 

Så kunne vi jo vælge at stoppe her, men det har vi faktisk ikke lyst til. Vi kan lide at leve på den måde. At spise normalt og 5 dage om ugen, og at nedsætte kalorieindtaget gevaldigt de sidste 2. Vi har lært, at man ikke behøver at lide eller sulte,  bare fordi kalorieindtaget skal være lavt. Vi har lavet retter, hvor tallerkenerne næsten har været for små til de tilladte mængder. Det handler om at bruge de rigtige ting, og få en fornemmelse af, at man får god mad, der smager. 

Hvis man læser rundt omkring i kloge bøger og på websites, så vil man erfare, at det ikke kun er godt for vægten, men også for den generelle sundhed. Faktisk skulle det være forebyggende på flere fronter. Vi er ikke fanatiske, men Bo lever med en lidt tung historie. Gennemsnitsalderen for mænd i hans familie er skræmmende lav. Hans far døde pludseligt i en alder af 56 år, og hans bror blev bare 42. 

I dag er det en af de 2 dage. Menuen er sat til kylling i wok med rodfrugter. Det er en ret, vi har prøvet før, og som vi blev glade for. En sidegevinst har været, at vi har fået flere varianter på vores madplan, og at vi får en masse af det grove grønne ind i vores madvaner. Drengene tager absolut ikke skade af de nye tiltag. De får også mere grønt og groft end før, og deres retter bliver suppleret med brød, pasta eller andet godt, så jeg ikke piller det ikke eksisterende fedt af mine høje, slanke unger. 

19 kommentarer:

  1. Det var spændende at læse - hvor er det flot gjort. Her hos os tog husbond sidste år den beslutning, at han ville cykle 20 kilometer om dagen for at blive sin voksende mave kvit. På tre måneder tabte han 10 kilo, og han cykler stadig med stor glæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Cykelture er garanteret bedre. Frisk luft og natur. Men altså det med tiden. Vi er jo stadig midt i arbejdslivet og alt hvad det indebærer.

      Slet
  2. Det lyder rigtig godt med jeres 5:2-plan. Jeg har ikke hørt om det før, men vil gå i gang med Google. Wokretter med masser af grøntsager og magert kød er også et hit her i huset - det er hurtigt og let at lave, det er sundt, og så er det også billigt. Jeg laver som regel en portion til to dage og gemmer. Det er så rart at have noget at tage frem fra køleskabet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det fungerer for os, og når vi har haft sprunget over på grund af ferie eller lignende, så savner vi faktisk at gøre noget godt for os selv igen.

      Slet
  3. Åhhh ja...sukker damen her dybt. Du har så evig ret. Det hjælper på alt, at ændre spisevaner. Har været der og havde det super godt, men er også faldet tilbage igen, til de gamle vaner. Min undskyldning var/er, at jeg lavede/ tilberedte mad hele dagen, da jeg ikke spiste noget med stivelse,men måske denne form for vaner vil være noget for mig.
    Det er så flot, at i fastholder ændringen, synes jeg. Respekt herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er jo stadig 5 dage med "gamle" vaner. Og det er vel i virkeligheden det, der gør det let for os. Det er egentlig ikke en kur som sådan, men bare en anden måde at leve på.

      Slet
  4. Hvor er det flot. Jeg hopper aldrig på modekure, for det der er rigtigt i dag, er nærmest livsfarligt i morgen. Denne 5:2 har jeg dog hørt mange besynge som værende meget effektiv. Jeg er bare bange for, at det er den, vi uden at vide det har levet efter i mange år her i huset - og her virker den ikke. Eller også gør den, og vi ville begge have vejet 10-20 kilo mere, hvis jeg ikke havde lavet mad på den måde ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det sidste kan man kun gætte om :-)
      5:2 har vist sig at være godt for meget, og det er det, der tiltaler manden i huset. Han kan ikke lide historien i familien, og vi har faktisk aftalt, at han ændrer den.

      Slet
  5. Øj - det er da godt gået.. og lidt stædigt, tror jeg. Kan nu ikke lige se det store behov, men det er måske bare mig der er sær-blind...

    Tror heller ikke den ville virke her og ville jo osse gå i udu når kæresten kaster sig ud i sine eksperimenter i køkkenet....

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej - det store behov er der ikke. Men man taber jo heller ikke en hel masse, man ikke har. Men vi kan faktisk lide at leve på den måde. Og det har gjort, at det der snigende på sidebenene har valgt at holde sig i ro, og at manden i huset faktisk smider livvidde. Så et fælles projekt. Her er der altså også køkkeneksperimenter. Men absolut ikke 7 dage om ugen..

      Slet
  6. Det er godt det virker for jer - det er skønt!

    SvarSlet
  7. Fedt at I har fundet noget der virker for jer, og giver gode resultater. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så rigtigt. Vi hygger, og det giver jo også anledning til nye og sjove retter.

      Slet
  8. Jeg tror jeg skal lukke øjnene i morgen tidlig, når jeg vejer mig efter en uges ferie med alt for meget mad og ingen grønsager, men rødvin hver dag. Det har helt sikkert lagt nogle kilo på sidebenene. I morgen skal vi atter til at leve normalt, mindre portioner og mere grønt som vi plejer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er det, at man måske skal vende på hovedet og snuppe en 2:5 :-) Men altså. Ferierne skal nydes, og så må regningen tages bagefter.

      Slet
  9. Dejligt at I har fundet noget, der virker. Og pøj pøj til datteren, jeg håber for hende, at det må lykkes :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. Vi krydser også fingre. Det ville være så dejligt, hvis hun kommer ind i første forsøg.

      Slet
  10. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet