I dag laver jeg ingenting. Og alligevel. Det passer jo ikke helt. Jeg har bagt 4 plader af de gode havreboller, så der er til fryseren, jeg har vasket lidt tøj, og så er jeg startet på de fingervanter, som jeg bare må prøve at lave.
Jeg har tænkt lidt over, hvad jeg laver og hvornår. At jeg ind imellem glemmer at tage stilling og prioritere, men bare følger med. Mens børnene var små, gav det sig selv, for der var stort set kun tid til dem. Det er ikke en klage, for jeg har selv valgt, og jeg nød at være der for dem.
Nu er situationen efterhånden en anden. Yngste er på vej mod 13. Det er dejligt, at sidde og snakke lidt om tingene, og at foretage sig noget sammen, men det betyder ikke det store for ham, om jeg er hjemme, når han kommer hjem fra skole, eller om jeg først kommer senere.
Derfor valgte jeg for nogle år siden, at arbejde flere timer igen. Fordi jeg har lyst, og fordi man ikke er en del af det, der sker på arbejdspladsen, når man nøjes med 22 timer, som jeg gjorde dengang.
Mine tanker omkring prioritering nu går på min hverdag. Den har det med at løbe ud i et. Jeg vil så gerne have mere tid til min strikkekurv. Så er der lige det med motionen, der ikke rigtig bliver til noget. Og sidst men ikke mindst, så drømmen om at finde mig selv i hjørnet af sofaen med en god bog.
Jeg ved godt, hvad der stjæler min tid. Det er til dels det der internet, og så er jeg slem til at lege med min Iphone, når TV'et ikke lige kan fange min interesse.
Hvad gør du? Hvad prioriterer du i din dagligdag? Alle valg medfører fravalg. Det er slet ikke så let endda.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar