mandag den 9. januar 2012

Hjernegymnastik

Jeg så et indslag i tv-avisen i sidste uge, der handlede om vores hjerner. Det har jo længe været kendt, at hjernen først er færdigudviklet, når man er ca. 25. Men nu har forskningen vist, at den allerede topper, når vi er omkring 45. Kan det virkelig passe. Er vores styresystem kun konstrueret til at toppe i 20 år, når vi kan blive op til 5 gange så gamle.

Og her er det så, at timerne i sofaen med Wordfeud bliver retfærdiggjort. For hjernen har godt af træning. Det viser forskningen nemlig også. Og for at det ikke skal være løgn, så har det også vist sig, at motion er med til at udskyde ældningen af de vigtige små grå.

Alt i alt er der håb for mig. Jeg er ikke 45 før senere på året. Jeg jonglerer med tal om dagen og bogstaver om aftenen. Og så er der lige mit nye liv som cykelmotionist.

Og så kom jeg lige til at tænke på, at der vidst slet ikke er noget, der hedder tv-avisen mere. Nu om dage ser vi vel nyheder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar