Jeg er - som tidligere nævnt - på en lille arbejdsplads. Vi har omkring 40 kunder i hus lige nu, som alle skal have lavet årsregnskaber og have deres moms til tiden. Vi er 3 som med indehaverens alt for mange timer laver, hvad der svarer til næsten 4 fuldtidsstillinger. På grund af den store tilgang er det tid til at ansætte en elev og få opgaverne fordelt lidt anderledes.
Sådan var verden lige indtil i går. Nu er der chefen og undertegnede. Min kollega er syg, og det tyder desværre på, at det er et længerevarende fravær. Skat udsætter ikke deadlines, og vores kunders medarbejdere skal have deres løn til tiden.
Derfor har jeg lovet at give den en på joblivet det næste stykke tid. Det gør jeg gerne, for jeg har et rigtig godt og fleksibelt job, så det kan honoreres med enten ekstra løn eller fritid, når puklen er overstået.
Det jeg prøver at sige er, at hvis jeg er lidt fraværende her, så er det altså fordi jeg arbejder. Jeg kommer rundt og får læst hos jer andre, og jeg får også læst alle jeres dejlige kommentarer, men det kan knibe lidt med selv at få kommenteret.
Heldigvis kender jeg mig selv rigtig godt og har lært af livet. Så jeg kan tydeligt mærke, hvornår mine egne grænser er ved at være nået. Så jeg lover, at jeg ikke arbejder mig syg eller forsømmer min familie.
Og her stopper dagens skriveri - for jeg skal på arbejde....
God dag derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar