Vildt fråderen

Den skønne guitarist på billedet her er snart 17. Han er født og opvokset i mit hjem, så vi burde egentlig tale samme sprog. Den daglige snak går som regel også fint nok, men en gang imellem må jeg melde pas. Så forstår jeg ganske enkelt ikke, hvad han siger.

Da vi sad og spiste vores aftensmad i går, fik jeg følgende bemærkning. "Mor, den madpakke du gav mig med i dag, var vildt fråderen". Hm. Jeg måtte selvfølgelig vide, hvad der var galt med den, for der er jo ikke nogen grund til at give dem noget med, som de ikke bryder sig om. Men nej. Den var lækker. Vildt Fråderen....

Bedre blev det ikke, da Jonas kom hjem og fortalte, at han var syg til skydning. Vi havde lige spist sammen, da han tog afsted, og da så han i den grad frisk ud. Og han så da også rimelig frisk ud, da han kom hjem. Men igen tog jeg fejl. Han havde bare skudt rigtig mange point. Så er man syg.

Til til sidst skriver jeg med meget småt: Jeg måtte opgive i går. Jeg tog 15 minutter og kom 5 km. frem i stuen, så kunne rumpen ikke klare mere i sadlen.

God fredag til dig. Jeg vil nyde det gode vejr og en fridag.