Sommerstatus

Sara er på benene igen. De sidste dage har været rigtig godt for hende - trætheden er der endnu, og det er lidt svært at komme rigtig i gang med at spise. Det har været sejt - ikke noget, vi på nogen måde ønsker gentagelse af.

Madplanen for denne uge er en stor overspringshandling. Jeg startede på arbejde efter 3 ugers ferie i går og har derfor besluttet, at det hele bare skal være nemt at gå til. Bo har tilkaldevagten hele denne uge, så vi ved aldrig helt, hvor mange vi er omkring bordet. Samtidig træder mit omsorgsgen i karakter og siger, at det jo skal være noget med "noget i", da Sara jo er begyndt at spise igen og ønsker at fange de tabte kilo, og drengene der er i voksealderen.

Fra næste uge, så skal det være - så skal der planlægges og handles. Men første fra på tirsdag. På mandag er det min fødselsdag, og jeg har kraftigt givet udtryk for, at jeg ønsker mig at komme ud at spise.

Og hvad skal vi så ha' i dag???

Kender I det? Jeg synes, at vi er kørt fast, og at det er lidt svært at finde inspiration til dagens aftensmad. Jeg prøver i stor stil at lave madplaner, så jeg har noget at købe ind efter, og dermed sparer både tid og penge. Men når jeg kigger på planen ligner den sgu en fotokopi af den fra forrige uge.

Hvad gør I andre? Hvor kommer inspirationen fra?

Godt og sundt

Mandag er F. dag. I den forbindelse står F for frisk frugt.

Der mangler en del druer, 2 nektariner og en lille bakke kirsebær i kurven. Da billedet blev taget var de forlængst spist.

Vi har et lille hyggeligt gårdsalg i nærheden, som har gjort det til deres speciale at levere frugt til områdets virksomheder hver mandag. Som privat kan man komme forbi på deres adresse med den tomme kurv fra ugen før, og tage hjem med en fyldt.

Det er altid superfriskt og jeg kan ikke finde det bedre i butikkerne her omkring. Nej - det er ikke økologisk. Den mulighed er der ikke. Men vi nyder det alligevel. Økologien får vi så flettet ind på andre steder. Ikke så meget, som man måske kunne ønske sig, for det er altså bare dyrt at leve lige nu, og vi har jo mange munde at fylde her i huset - og så er der lige priserne på diesel, de er sgu heller ikke ligefrem økologiske lige nu.

Egentlig har jeg slet ikke tid til at skrive. Jeg skal spise frugt. Jonas er på ferie hos mormor et par dage, og Sara spiser stadig ingenting. Så hvis den bunke her skal væk inden den bliver trist, så har jeg vidst travlt.

Status på Sara er, at hun er ved at vågne lidt. Desværre tager smerterne i halsen til, så hun ikke kan spise noget som helst. Det er slemt nok bare at få pillerne slugt. I morgen har vi brugt 2 hele uger på virus og alt hvad der medfølger. Så må det da gå den rigtige vej.

Stadig ferie

Sara er stadig mega-monster-syg. Kyssesygen er vidst den værste djævel, der har været inden for vores døre længe. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Hendes ansigt har været hævet, så Viktor (vores lille fætter) ikke ville være alene med hende i stuen. Hun er stadig hævet i drøbel og mandler, så indtagelse af fast føde er umuligt. Vores læge har heldigvis udskrevet noget smertestillende, som gør, at det er muligt at drikke lidt vand og proteindrik. Det er nogle skrappe piller med advarselstrekant på æsken.

Hvad lægen ikke har fortalt, er at det lugter. Det er så grimt, at jeg ind imellem har svært ved at være sammen med mit eget barn. Og da hun ikke bryder sig om at være ovenpå, er hun i stuen alle døgnets 24 timer. Der bliver åbnet og luftet ud. Lige meget hjælper det. Det stinker.

Jeg håber virkelig på snarlig bedring. Det er nu en uges tid siden hun sidst spiste bare nogenlunde normalt. Hendes vægt er på sølle 48 kg. Det er ikke meget, når de skal fordeles på 1 meter og 74 cm.

Heldigvis har jeg ferie en uge mere og kan være hjemme og give hende piller og rent sengetøj. Der er ikke ret meget andet at gøre. Vi er midt i 2. uge nu. De kloge sider på nettet siger gennemsnitligt 2 uger, men ind imellem mere. Kryds lige fingre for, at vi holder os nogenlunde indenfor gennemsnittet.

Hjemme igen

Og det var vi været nogle dage....

Sara blev mere og mere dårlig. Halsen hævede og feberen rasede. Ikke halsbetændelse, så ingen behandling. Så vi pakkede og kørte hjem før tid. Fornøjelsen var ved at være overstået og Sara ville bare gerne hjem.

Hjemme har de lokale læger tage blodprøve og stillet diagnose. Kyssesyge. Hun er rigtig dårlig, har feber og er stadig hævet i halsen. Og så taler hun som om der ligger en varm kartoffel på tungen. Desuden giver det ondt i maven.

Denne tilstand varer som regel 1 - 3 uger, i sjældne tilfælde længere. Derefter er der dømt træthed i op til et halvt år. I det halve år fraråder lægen også voldsomme udfoldelser som hård sport. Alkohol bør man holde sig fra - også i et halvt år fra diagnosen er stillet. Så der er lange udsigter.

Det er rigtig godt, at vi har ferie, så vi kan være hjemme og passe hende. Jeg glæder mig midt i det hele over, at hun fik lov at fuldføre sit ophold på Skamlingsbanke Efterskole, og at hun sansynligvis er så meget ovenpå, at hun kan starte på et nyt skoleforløb til august.

Skynd dig at blive rask Putti, så vi kan hygge os igen.....

Ferie og syg

Det hele er startet så godt, men i dag må vi en tur forbi vagtlægen. Sara er hævet og har rigtig ondt i halsen. Det er sgu da uretfærdigt, når vi er lige ved havet - og ved det fedeste vandland.

Vi krydser fingre for, at hun lynhurtigt er frisk igen, så vi kan nyde resten af dagene herovre.

For pokker

Jeg ved godt, at man skal sætte pris på det man har. Det gør jeg også - ingen tvivl om det.

En gang imellem bliver jeg bare så træt. Når 2 drenge, som ellers er glade for hindanden, ikke bestiller andet end at skændes og være dumme ved hinanden. Når man kan sige det samme igen og igen og igen, og de af en eller anden grund ikke tager det til sig.

En gang imellem kan jeg stoppe op og tænke, at det her har jeg vidst hørt før. Jeg tror faktisk, at det minder lidt om dengang min søster og jeg ind imellem var ved at drive min mor til vandvid.

Historien gentager sig...

Opdatering

Pludselig er der bare gået mere end en uge - helt uden at jeg har fået skrevet et ord.

Det har været en tæt pakket uge. Jeg hentede Sara hjem sidste lørdag. Det var en meget bevægende dag. Der blev grædt og der blev krammet. Det har været et fantastisk skoleår, men nu er det slut. Det har givet stor tomhed og ind imellem også tårer. Store stærke 15-16 årige drenge hulkede, så de rystede. De har garanteret ikke grædt sådan, siden de faldt på cyklen og slog knæet, da de var 6-7 år. Nu er Sara så småt ved at lande i familielivet igen. Det er svært, en det skal nok blive godt. Jeg nyder at have have hende hjemme igen.

Det er ferie nu. 3 uger forude, hvor vi bare skal være, gøre hvad vi har lyst til, og ellers bare nyde tilværelsen. Det bliver skønt.

Ellers har ugen budt på en tur til Bon bon land, vi har fået fejret farmands fødselsdag. Denne gang med en gevaldig overspringshandling. Maden blev bestilt ved min yndlings-kok, vejret var perfekt, så det har været rendyrket nydning i haven.