onsdag den 9. juli 2008

For pokker

Jeg ved godt, at man skal sætte pris på det man har. Det gør jeg også - ingen tvivl om det.

En gang imellem bliver jeg bare så træt. Når 2 drenge, som ellers er glade for hindanden, ikke bestiller andet end at skændes og være dumme ved hinanden. Når man kan sige det samme igen og igen og igen, og de af en eller anden grund ikke tager det til sig.

En gang imellem kan jeg stoppe op og tænke, at det her har jeg vidst hørt før. Jeg tror faktisk, at det minder lidt om dengang min søster og jeg ind imellem var ved at drive min mor til vandvid.
Historien gentager sig...

1 kommentar:

  1. Men så længe de også kan hygge sammen, synes jeg der er håb forude....det andet er jo "bare" at være søskende (selvom det ikke er sjovt at være vidne til som forældre)

    SvarSlet