Sara er stadig mega-monster-syg. Kyssesygen er vidst den værste djævel, der har været inden for vores døre længe. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Hendes ansigt har været hævet, så Viktor (vores lille fætter) ikke ville være alene med hende i stuen. Hun er stadig hævet i drøbel og mandler, så indtagelse af fast føde er umuligt. Vores læge har heldigvis udskrevet noget smertestillende, som gør, at det er muligt at drikke lidt vand og proteindrik. Det er nogle skrappe piller med advarselstrekant på æsken.
Hvad lægen ikke har fortalt, er at det lugter. Det er så grimt, at jeg ind imellem har svært ved at være sammen med mit eget barn. Og da hun ikke bryder sig om at være ovenpå, er hun i stuen alle døgnets 24 timer. Der bliver åbnet og luftet ud. Lige meget hjælper det. Det stinker.
Jeg håber virkelig på snarlig bedring. Det er nu en uges tid siden hun sidst spiste bare nogenlunde normalt. Hendes vægt er på sølle 48 kg. Det er ikke meget, når de skal fordeles på 1 meter og 74 cm.
Heldigvis har jeg ferie en uge mere og kan være hjemme og give hende piller og rent sengetøj. Der er ikke ret meget andet at gøre. Vi er midt i 2. uge nu. De kloge sider på nettet siger gennemsnitligt 2 uger, men ind imellem mere. Kryds lige fingre for, at vi holder os nogenlunde indenfor gennemsnittet.
Stakkels, stakkels... det lyder virkelig hårdt. Øv. Ønsker hende bare god bedring snarest.
SvarSletHeidi
Puha ... stakkels jer alle sammen. Det lyder godt nok stygt. Har hørt om sygdommen og kan huske at der var nogen der havde den da jeg gik i skole. Jeg kan huske at de var syge i meget lang tid og ikke måtte noget som helst, men jeg var ikke klar over at det var så slemt. Rigtig god og snarlig bedring.
SvarSletPuha hvor lyder det bare ikke rart. Håber virkelig snart at hun får det bedre det store pus....
SvarSlet