mandag den 6. april 2009

Mandag d. 6. april 1998

Tilbage på Riget blev d. 6. april det sidste hele døgn, vi havde med Mie. Vi var slet ikke i kontakt med hende. Hun skulle ikke have mad og lå bare der med respiratoren koblet til. Der var blevet lagt lungedræn, fordi hendes ene lunge havde lukket sig under genoplivning, og den raske nyre var nu gået i chock. Der var meget sorte udsigter. Jeg gik ind til Mie rigtig mange gange, men bare i korte øjeblikke. Der var ikke noget at gøre for hende. Jeg havde fået forældrestue lige på den anden side af væggen, så det var egentlig fint nok.

Tirsdag d. 7. april fik vi de endelig svar på hjernemålingerne, og vi var ikke et sekund i tvivl. Hun skulle have fred. Ikke fordi vi ikke ville have et hjerneskadet barn, men fordi vi elskede hende så fortvivlet højt, at vi ikke mente, at det var et liv for hende. Hun døde meget hurtigt, da vi fik hende ud af alle apperaterne. Dette var med til at styrke os i beslutningen om, at vi havde truffet den rigtige beslutning. Der blev ikke skrevet dagbog den dag, og heller ikke de følgende dage. Næste skriveri er fredag - dagen inden bisættelsen.

Den 6. april skrev jeg følgende:

6. april 98

Øv lille skat – hvor er verden ond ved os. Fra i går, hvor du ”bare” havde lungebetændelse til i dag er vores verden vendt igen. Blodprøver har ikke vist tegn på infektion, så man mener ikke, at det er lungebetændelse du er syg af. I dag, da de skulle skifte tuben til din respirator gik det helt galt. Tuben var rykket, så den sad ikke rigtigt. Da de skulle skifte den, kunne de ikke lægge den nye, så du blev rigtig dårlig, og var uden ilt i en periode. Desværre er der noget, der tyder på, at du har taget skade. Der har fra i eftermiddags tog her til sent i aften ikke været nogen tegn på hjerneaktivitet bortset fra et lille bitte tegn, da vores søde læge Susan pillede ved dine elektroder. Dagen i morgen skal fortælle os, om du har nogen fremtid. Der skal laves yderligere undersøgelser af din hjerne, så man kan se, om du er hos os. Lille pus, du skal kæmpe, hvis der er noget at kæmpe for, men hvis ikke der er, så skal du – for din egen skyld – give slip. Det vil ingen nogensinde bebrejde dig. Vi elsker dig, og derfor ønsker vi dig kun det bedste. Du er kun en måned gammel, og alligevel er det nok den måned, der har påvirket vores liv allermest. Du har på din egen måde givet os så meget. Det har været hårdt ind imellem, men alligevel har hver dag med dig været en gave. Lille mors Mie. Lov mig, at du i løbet af natten og i morgen selv træffer den rigtige beslutning.

Sov godt.
Mor

7 kommentarer:

  1. Åh, Susanne altså... Det gør virkelig ondt i hjertet at læse nu!Jeg vidste jo godt, hvordan Mies historie ender, men alligevel sidder jeg med følelsen "Øv for fanden, det er vel ikke rigtigt, at det pludseligt er så skidt?"

    Susan, jeres dejlige læge. Er det Susan Bodé?

    SvarSlet
  2. Åh, det er slet ikke til at bære det her. Mies lille liv kan da ikke bare slutte på den måde. Snøft snøft ...

    Efter at have læst dagens afsnit, står jeg desuden tilbage med spørgsmålet om hvorfor? Hvad gik der galt? Var hun syg hele tiden, eller bare svag, eller ...? Hvad skete der? Nu gik det jo lige så godt.

    Jeg håber du vil fortsætte med at fortælle om Mie. Jeg er kommet til at elske hende og er slet ikke færdig med at lære hende at kende.

    Kram og kærlighed til dig.

    SvarSlet
  3. Der er mange løse ender, og jeg skal gerne prøve at samle op på det hele, når dagbogen er brugt op.

    Ja - Rikke - det var præcis sådan hun hed. Bodé. vi lærte hende at kende i vores andet forløb på Riget.

    SvarSlet
  4. Ulrik og jeg ønskede også, at Cirkeline traf et valg, dels fordi det vi skulle træffe var rædselsfuldt og vi følte et og andet sted, at hun havde truffet et valg i og med så syg hun var. Det var en bare en hjertefejl, der var andre småkavanker.

    Dine tanker og ord gør indtryk.

    Kram

    SvarSlet
  5. Det var Susan Bodé, der var Jacobs læge. Hun var fantastisk!

    SvarSlet
  6. Så triller tårerne igen. Sikken en måned I og Mie gik igennem. Ligesom Sofie sidder jeg med en masse spørgsmål.

    Stort kram
    Stine

    SvarSlet
  7. Kæreste Susanne.
    Mange tanker til jer alle i dag...
    Knus Mette

    PS: Har I helt taget siden af på Mindet? Den plejer at være der på hendes mærkedage (eller er det bare fødselsdagen?)

    SvarSlet