lørdag den 8. januar 2011

Fattig - nej vel?

Julen blev dyr, og den kom lige efter en 18 års fødselsdag og en bilregning. Samtidig var vi i den periode, hvor det var mig, der financierede Saras nye liv i Jylland. At dette har gjort mit dankort overordentligt træt, er der vidst ikke noget underligt i. I går gjorde det mig rigtig trist for et øjeblik og jeg følte mig rigtig fattig. Men heldigvis kun et øjeblik.

For jeg er jo ikke fattig. Jeg bor godt sammen med manden, som jeg ønsker at bo sammen med og vores skønne unger. Skabe og fryser gør, at vi absolut ikke nærmer os hungersnød. Og selv om kortet er træt, så er der da guld nok på det, så vi kan leve fornuftigt resten af måneden. I virkeligheden er jeg rig.

Jeg tror ikke, at man tager skade af en gang imellem at skelne mellem "need to have" og "nice to have". Tvært imod er det nok sundt at stoppe op og mærke efter.

2 kommentarer:

  1. Og det tror jeg du har ganske ret i...det der med nice to have bliver alt for nemt en vane.

    SvarSlet
  2. Der er heldigvis ingen af os der er fattige i ordets rigtige forstand - hverken pengemæssigt eller i hjertet med vore kære.

    SvarSlet