lørdag den 19. februar 2011

Endnu mere træt.

De sidste par dage har kostet gevaldigt på energikontoen. Eneste positive er, at nu ved vi da, at far er under tag med andre mennesker. Han er på det sidste, det er der slet ikke nogen tvivl om. Jeg ser ham ikke som min far mere. Han er en tynd gammel mand, som jeg næsten ikke kender mere. Sygdommen har også gjort et gevaldigt indhug på hans hørelse over de sidste par uger, så kommunikation er rigtig svært nu. Mit inderlige ønske er, at manden snart må få fred.

På trods af lammende træthed er der mad på komfuret og hytten er ordnet. Der kommer gæster i aften. Min vendinde, som jeg har kendt siden jeg var 4-5 år og hendes mand og børn. Jeg glæder mig, for det er alt for længe siden, vi har været sammen. Og jeg er sikker på, at de har forståelse for den nemme menu og de tunge poser, der nok snært hænger under mine øjne.

3 kommentarer:

  1. Sender lige et cyberkram til dig - det er ikke nemt, når man når dertil....Jeg kan se, at min egen far som i øvrigt er frisk og rask også er blevet gammel. 80 år runder han lige straks og så ER man jo ældre eller gammel....Håber bare han bliver forskånet for sygdom

    SvarSlet