Forår og faste læsere.

Mit glimt af forår er fra sidste år i april. Da var krukkerne lige plantet til, og murstenene stod fint stablet til havemuren.

Snart skal vi igang med anden etape af projekt gårdhave. Der skal laves et bed mere og plantes nogle blomster langs husmuren. Vi har havenissens plan, men skal lige kigge lidt på farver og muligheder. På et tidspunkt skal det hele afsluttes med det nye drivhus, som også kommer til at fungere som havestue i yderperioderne. Det bliver sikkert først til næste sommer, men derfor kan jeg da godt glæde mig lidt allerede nu.

Jeg fik set på tælleren ude til højre, at der er kommet nye læsere på min blog. Jeg glædes hver gang, og bliver glad, når der er kommentarer at svare på. Jeg ved godt, at det ikke er et udtryk for, at alle læser alt. Nogen er faldet fra, og andre er der hele tiden. Det er i virkeligheden lidt flydende ligesom ude i den virkelige verden.

Jeg er ikke til give-aways. Jeg deltager som regel ikke i dem,, og har heller ikke selv planer om at lave nogen. Men jeg tror altså, at jeg bager en god kage til famlilien, når antallet af faste læsere rammer 50.

Glad mor

Jeg vidste det ikke, da jeg stod op i morges, men nu kan tiden kun gå for langsomt. Når klokken slår 16.00 vil jeg starte den blå polo og køre ind til stationen og hente Sara. Jeg skal nyde hende en hel uge.

Vi bestemmer selv

Jeg ringede til UU-vejlederen i går, og spurgte til hendes planer og fortalte hende, hvad vores tanker er, og hvad vi selv mener. Og at det på ingen måde var en mulighed for os, at Jakob blev sendt ud i et eller andet aktiverende, når aktiviteterne allerede er planlagt. Hun var flink at tale med, og var på ingen måde bedrevidende eller "system-agtig". Hun holdt dog fast i, at Jakob skulle komme over som aftalt.

Derfor måtte husets unge mand i dag begive sig hen på sin gamle folkeskole, hvor mødet skulle finde sted. Det tog ikke mere end 10 minutter, og formålet var bare, at få tilrettet hans uddannelsesplan. Jakob mener helt sikkert, at hun har været lidt skræmt, fordi jeg havde ringet i forvejen, men det tror jeg nu ikke, for jeg er faktisk et roligt menneske. Også når jeg er tændt på sagen.

Vi gør som aftalt. Jakob passer sit arbejde, og tager det ekstra, han kan få. Og så kryber han på med fornyet energi, når sommerferien engang er vel overstået. Jeg kan mærke på ham i dag, at det lettede at få det overstået.

Hvem bestemmer?

Da jeg kom hjem fra arbejde i går, var Jakob blevet kontaktet af en UU-vejleder. Hun havde fået beskeden om, at han ikke mere er gymnasieelev, så nu prøver systemet at tage over. Han er indkaldt til møde på sin gamle skole i morgen, fordi man da ikke kan have ham til at gå rundt der. Hun fortalte ham, at han skal på produktionsskole, til han skal i gang igen.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal tænke og tro. For det første er han under 18, så vi er vel stadig med på sidelinien. For det andet er dette aftalt mellem Jakob, os, hans studievejleder og skolens rektor. Altså ikke et tilfældigt drop-out for at lave ingenting. For det tredie har han sit arbejde. I sidste uge havde han 3 ekstravagter, så han går absolut ikke rundt og slår gamle damer ned.

Hvem bestemmer, hvad min søn skal? Jeg har aftalt med Jakob, at jeg gør lidt for at finde ud af det i dag. Jeg vil protestere højlydt. Han skal ikke på produktionsskole og dermed forhindres i at passe sit arbejde. Jeg kan mærke, at jeg er tændt.

Når det så er sagt, så synes jeg, at det er fantastisk, at vi har et system, der forsøger at samle op på unge mennesker, som måske ellers ville "være tabt". Men er man det, når næste uddannelsesaftale er i hus, og man for øvrigt passer sit job og pudser sin farmors vinduer og går til hånde for sin mormor....

Søndag på terrassen

Jeg havde fri i går. Helt fri. Og da det var den eneste dag i et par uger, der var min egen, så havde jeg valgt at melde fra til blogtræffet på Firefly i København. Jeg ville rigtig gerne have været med, men jeg kan også mærke, at jeg har brug for mine stilledage. Jeg kan se rundt omkring, at det har været en rigtig god dag, og jeg håber da, at der kommer en anden chance for at møde og gense.

De små tomatfrø ligger nu i de små avispostter på zinkbakkerne. Jeg har vandet forsigtigt, så nu er det bare at vente. Jeg må jo nok erkende, at det varer lidt tid, før jeg skal nippe sideskud og nyde de første hjemmelavede.

Bo og drengene har kørt jord og rettet græsplane. Så i skrivende stund tror jeg, at der næsten er lige så meget jord herinde, som ude i haven. Rengøringsdamen holdt fri i går, men husets hjemmegående søn har lovet at tage støvsugeren i løbet af dagen.

Jeg vil gå ud og møde den nye uge - lidt træt - for det der sommertid er altså bare ikke mig.

Skøn lørdag

Jeg har været på arbejde i dag. Og ja - jeg ved godt, at det er lørdag. Men jeg har lovet at hjælpe over en pukkel, og jeg ved, at der venter frihed forude, så jeg gør det gerne.

Klokken var næsten 16.00, da jeg forlod kontoret. Træt og klar til at smide mig på sofaen. Sådan skulle det imidlertid ikke være. Da jeg kom hjem var huset tomt. Alle - mand, drenge, hund og en enkelt kæreste var ude i baghaven. Der blev kørt jord og rettet bede. Alle deltog. Jeg endte med at blive lidt mere drivhusklar. At drikke kaffe i solen, og at opleve at yngste gik ind og lavede aftensmad.

Jeg er en heldig kvinde. At være omgivet af så dejlig familie. Jeg håber, at du også har nydt din lørdag.

Ny beskæftigelse - eller fjollet lille hund

Lige midt i huset er trappen til første sal. Da vi byggede om i tidernes morgen valgte vi en åben trappe, som jeg selv synes, er rigtig pæn. Børnene var kommet godt på benene, så det var ikke noget problem, at den ikke kan spærres.

Da vi fik Dodo var det heller ikke noget problem, for hun har ganske enkelt valgt ikke at gå på trapper. Det sidste halve års tid har hun dog været modig og gået op på 4. trin. Derfra kan man nemlig se, om der er nogen på vej ned.

Af en eller anden grund, har hunden nu fundet ud af, at hun da godt kan tage hele turen op. Det går så let som ingenting. Hvad hun ikke har taget højde for, er at hun ikke selv tør gå ned igen. I går aftes var jeg oppe og hente hende et par gange, og Jonas har allerede taget turen 2 gange, efter han kom hjem fra skole. Hvordan forklarer man en lille hund, at det er en dårlig idé, og at hun faktisk slet ikke har noget at gøre der oppe.

Tekniske problemer på kontoret har gjort, at jeg kunne køre hjem ved middagstid i dag. Ikke særlig praktisk i forhold til bunkerne, der burde være skaffet af vejen i dag, men jeg overgav mig fuldstændig uden at diskutere. Nu har jeg pludselige nogle timer for mig selv, som jeg ikke havde regnet med. Valget står mellem magelig eller praktisk. Beslutningen er ikke taget endnu, men jeg tror, at det gode vejr kalder på mig og den lille hund. Så render hun da ikke på trapper så længe.

Total afslapning

Prøv lige at se hundens bagben her. Der er ikke en eneste muskel, der er i aktivitet, da billedet bliver taget.

I dag gad jeg godt ligge på sofaen med Dodo på maven. Læse ligegyldige ugeblade og se tv, der ikke kræver den store tankevirksomhed. Jeg er bange for, at virkeligheden er en anden her. Om lidt starter jeg den blå polo og kører på kontoret. Så må sofa og hund vente til i aften eller til weekenden.

God torsdag til dig...

Farvel til 1.G.

Jakob har haft 2 samtaler med sin studievejleder, og jeg har snakket med hende i telefonen. Hun mener, at Jakob vil kunne gøre det rigtig godt på et HF forløb, og hun har sørget for, at han er optaget efter sommerferien. HF kræver normalt, at man har 10 kl., men da Jakob næsten har fuldført 1.G. har han fået dispenseret for den regel.

Nu er han hjemmegående, og jeg kan mærke, at der falder ro på ham. Han planlægger selv struktur på hverdagen i form af træning og ting, der skal ordnes, og så har han aftalt med sin chef i Brugsen, at de må ringe, når der er brug for det.

Alt i alt tror jeg, at vi har valgt en god løsning, og jeg krydser fingre for, at han lander på rette hylde, næste gang han pakker skoletasken.

Lidt info

Denne her går specielt til Kong Mor. Og i den anledning har jeg snuppeet siden med de franske ord. Jeg var ved at skrive en længere forklaring, men det virkede ikke rigtigt. Så var det, at jeg kom i tanke om, at æsken til pot-makeren rummer hele svaret.

Planerne gik lidt i vasken, for søndagen endte jo i regn og kedeligt vejr. Nu står de små fine potter på zinkbakkerne og venter på jord og frø. Det bliver nok ikke før i weekenden - men hellere lidt sent end slet ikke

Man skal ikke gå ned på udstyr

Det skal gang i drivhuset i år. Derfor har fundet min pot-maker og en avis fra sidste uge. Jeg ved godt, at en flaske kunne have samme funktion, men der er altså et eller andet over at finde dimsen frem og lave sine egne små potter. Det hele skulle gerne resultere i tomater i overflod. Til os selv, til familien og til fryseren.

Inden jeg går ud og får jord under neglene, vil jeg smække et par brød på bagepladen. Dejen står og hæver i det store fad i køkkenet. Jeg er lige ved at føle mig husmoragtig i dag. Ikke nogen dårlig følelse på en søndag, der ellers bare skal nydes.

Jeg vil lige huske at fortælle, at jeg har hygget mig i Vejle og at Bo og drengene overlevede. Vidst endda uden mærkbare mén. Mere om det på et andet tidspunkt. Nu skal der pottes.

Jeg glæder mig

De nye briller blev hentet i går. Det er dem, der ligger til højre i billedet. Herren i huset har godkendte valget, men det var straks værre med drengene. Jonas synes ikke, at vi skal have rammer (hans ord), Det må hellere være lige som de gamle til venstre, hvor glassene kun er holdt sammen af næsestykket. Jakob var mere kontant. De er grimme, men det var fars også de første par dage, og nu er de faktisk ret seje. Gad vide om mine også udvikler sig til at blive lidt seje, eller om de bliver ved med at være grimme. Det vil jeg spørge ham om, når det er gået et par dage.

Når jeg forlader jobbet i dag, vil jeg styre den sorte polo mod motorvej og broens betalingsanlæg. Jeg har en aftale i Jylland. En som jeg glæder mig rigtig meget til.

Da Sara flyttede ind i sin lejlighed i oktober sidste år aftalte vi, at jeg skulle komme over alene, og så skulle vi ellers tøsehygge og kigge i samtlige forretninger på Vejle gågade. For et par uger siden ringede hun og forlangte en dato, for vi er blevet med med bare at snakke - uden egentlig at gøre noget ved det. Nu er dagen kommet, og familien vil være delt det næste døgns tid. Mænd på Sjælland og kvinder i jylland.

Jeg ved, at der er aftalt noget mande-hygge herhjemme. Det går vidst ud på noget burgermad og andet snavs. De skal nok få en hyggelig aften. Jeg lider lidt af morsplittelse, for jeg vil også rigtig gerne være hjemme og nyde fredagen med dem - præcis som vi plejer.

Uanset hvor du skal tilbringe din fredag, så håber jeg, at du får fyldt noget godt på dagen.

Ugens tema i blogland

Når man læser rundt omkring, er der et gennemgående tema lige nu. Uden at komme med de store overraskelser, så er nøgleordet Forår. Længe ventet og modtaget med stor glæde. Da jeg lå i min seng tidligere i dag og absolut ikke gad at kaste dynen til side, fik jeg lyttet til stilheden. Til min store glæde blev den brudt. Der er jo fuglesang i de tidlige timer, og hvis jeg ikke tager meget fejl, så er solen brudt igennem, når jeg kigger ud af mit stuevindue.

Jeg vil gå ud i det, og jeg vil nyde. Også selv om det er lidt koldt. Jeg håber, at du får en god dag ude i foråret.

mine æbleblomster er fra sidste år. Jeg håber, at der kommer endnu flere i år - og hvis jeg er rigtig heldig, at der også kommer æbler.

Det roder igen

Altså i mit hoved og i mine tanker. Og det gør det selvfølgelig, fordi jeg er drengens mor, og fordi jeg ønsker drengen alt det bedste. Lige nu skal vi bare finde ud af, hvad det bedste er.

Han har haft en snak med sin studievejleder, og han har meddelt, at han synes, at det er i orden, at jeg også ringer og taler med hende. Ikke for at diskutere ham, men mere for at få noget viden om, hvad der sker, hvis han vender systemet ryggen nu.

Vi snakker meget om tingene, og i går aftes fik jeg det ultimative kompliment af en 17 årig. "I er jo ikke bare mine forældre - I er også mine venner".

SMS før forventet

Jeg har fået en sms fra Louis i dag. Det ene par briller er færdige og ligger klar til mig i forretningen. Jeg har ikke hentet dem, for jeg går ud fra, at de andre følger med i morgen eller på torsdag. Jeg glæder mig, og jeg er spændt. Der er ændret i læsestyrken, så jeg gerne skulle slippe for at blive så anspændt i panden, når jeg kommer til at arbejde lidt for længe. De skulle først have været færdig i næste uge, så det var dagens positive overraskelse.

At skifte retning

Der er tænkt store tanker og ført dybe samtaler i weekenden. Gymnasielivet er ikke som forventet, og måske det slet ikke er der, man skal være. Det er godt at stoppe op og mærke efter en gang imellem, men store beslutninger skal træffes på de rigtige grundlag.

Jeg forstår ham alt for godt. Jeg gik selv på gymnasiet - uden at have tænkt de store tanker - men fordi det var det, jeg skulle. Det var forventet, for jeg var dygtig og havde orden på mine ting, og jeg fik altid gode karakterer. Jeg kørte med på bølgen, men da vi nåede efterårsferien, havde jeg fået nok. Jeg kunne ikke finde mig i, at min fritid skulle gå med latin og historie, når det sagde mig absolut ingenting. Jeg var godt klar over, at jeg ikke spildte mine dage, men jeg følte mig på ingen måde hjemme. Jeg trak mig og gik i 10. klasse og fandt derefter min vej.

Vi har aftalt, at der ikke skal ske noget, der ikke er gennemtænkt. Der skal bestilles tid hos studievejlederen, så de kan få en god snak om, hvad der er af muligheder. Han tænker selv på en HF i stedet, da det indeholder en anden fagrække. Om det er muligt ved vi ikke endnu. Det skal undersøges.

At stå som 17 årig og ikke vide, hvad retning livet skal gå i, må være en anelse forvirret. Det er bare så vigtigt, at de finder en hylde, hvor de kan finde glæde ved det, de laver. Kunne man bare hjælpe, men min vigtigst opgave her, er vidst bare at guide og støtte og lade ham vide, at vi er der for ham.

Løn som fortjent.

Først må man yde, og så kan man nyde. Det har jeg tænkt mig at efterleve i dag. Vi har været i haven og beskåret hækken. Der er slæbt grene og rykket på bunker. Så nu er det tid til at nyde. Bo er i gang med Jonas' computer. Den er syg i lyden, og så må far jo træde til. Dodo ligger i sin kurv, og jeg kører lige om lidt.

Der skal hentes søndagskage, og der skal hentes gratis mad til Bo og Jakob. Mor har lavet gule ærter, og deler rundhåndet ud. Så nu står resten af søndagen i nydningens tegn. Der skal strikkes lidt og så vil jeg glæde mig til at se sidste afsnit af Lykke i aften.

Rigtig god søndag.....

Charlottes blomster

Charlotte lavede denne skønne kurv til mig i mandags. Hun havde fået frie hænder og syntes, at Mie skulle have en kurv. Jeg elsker, at der var tænkt over det. Charlotte kender mig, og hun mødte Mie, da vi var hjemme, så det er så rigtigt, at det er hendes værk.

Den står så fint ved siden af Peter Plyds. Ikke for stor og ikke for lille. Jeg vil køre forbi i dag, og se, hvordan den ser ud. Måske der er nogle hoveder, der skal skiftes.

Fredagen står i arbejdets tegn. Og når den blå polo forlader kontoret er det for at hente drengene og køre dem til frisør. Herefter vil jeg starte min weekend. Iført bløde bukser og hjemmestrikkede hyggesokker. Det skal blive rigtig godt.

Dejlig mandag

Jeg havde en god dag i mandags. Det var skønt at læse indlæg og få sms fra nær og fjern. Der er ikke noget underligt i, at folk husker de levende børns fødselsdag. Det er en selvfølge, men når man får en sms eller bliver ringet op i forbindelse med det døde barns fødselsdag, så varmer det så ubeskriveligt. Det betyder nemlig bare, at der er andre end mig, der har husket den lille tykke.

Dagen var helt min egen. Jeg drev lidt rundt og handlede og jeg gjorde ellers bare, hvad jeg havde lyst til. Det var helt perfekt.

Jeg har ikke været meget i blogland de sidste dage. Jeg har ikke rigtigt gidet min pc, når jeg kom hjem fra arbejde med skærm hele dagen, og jeg tror faktisk også, at jeg har været lidt træt fra i mandags. Jeg har nørklet lidt om aftenen. Mine skøre vanter er endelig blevet færdige. Jeg kan huske at Ellen kom med en lille bemærkning om at strikke fingrene, da jeg luftede projektet. Det har egentlig ikke været så slemt. Næh - det var noget andet, jeg havde glemt at tage højde for. Der var jo 10 ender at hæfte på hver vante. Og er der noget, jeg ikke gider...

Vanterne er strikket at strømpegarn, så striberne er opstået helt af sig selv. Jeg har kun ført pindene. Om de repræsenterer den gode humor eller den dårlige smag - ja, det må være op til den enkelte at bedømme det.

Jeg vil møde min dag nu, og senere på dagen vil jeg kigge rundt på jeres blogge og se, hvad der er sket de sidste par dage.

God torsdag....

Fødselsdag uden barn

I morges var det 14 år siden, at jeg fødte vores 3. barn. Mie kom til verden ved en forholdsvis let fødsel og alt skulle være godt. Vi havde fortalt de store, at der ville gå et par dage, så kom mor hjem igen med den lille ny baby. Virkeligheden skulle vise sig at være en ganske anden. Der skulle gå 3 uger, inden jeg så mit hjem igen

Dagene med Mie blev meget intense. Vi var sammen døgnet rundt, og de første 3 uger, var det bare hende og jeg, da vi jo var indlagt. Dels i Holbæk og dels på Rigshospitalet. Langt væk hjemmefra og alt for langt væk fra Sara og Jakob, der kun var 5 og 3 år dengang. Billedet af Mies fod er taget af fotografen på Holbæk Sygehus. Man ser blandt andet på fødderne, når man har mistanke om kromosomfejl.

Det er en underlig og uvirkelig tanke, at hun kunne være blevet 14 år nu. Jeg har stadig det helt fine billede af en lille fin baby på 5 uger. Længere kommer det ikke i min verden. Jeg ved godt, at konfirmationen ville have været lige om hjørnet, men man konfirmerer da ikke babyer.

Dagen i dag er helt min egen. Jeg har lært, at det er bedst, at jeg holder fri på dagen. Jeg har brug for ro til at gøre, hvad jeg har lyst til. Hvis jeg går på arbejde bliver 2 og 2 til 5, og jeg når slet ikke det, som jeg synes, jeg skal. Om lidt skal jeg på handel. Turen går blandt andet ud forbi Charlotte. Hun har lovet mig at lave noget fint til kirkegården. Det var også hende, der lavede hjertet til Mies begravelse. Højgravid og stærkt berørt.

Dette billede har jeg taget ud gennem havdedøren i morges. Hvis dagen fortsætter, som den startede, så vil jeg ikke klage.

Hvis du har lyst til at lære Mie nærmere at kende, så er hele hendes historie beskrevet i dagbogsform her på bloggen i perioden marts - april 2008.

Husk det lige

Hvis man kører på arbejde på en lørdag, og sidder der "Palle alene i verden", så er det vigtig at have en pose slik med. Det har jeg glemt. Det lyder værre end det er. Jeg er her af egen fri vilje, og fordi det passer i familiens planer i dag. Snart finder jeg den blå polo og triller ud i foråret.

Fri på en fredag.

Den har været dyr. Hunden er blevet klippet, og jeg har bestilt nye briller. Og for at komme endnu tættere på falittens rand, har jeg sendt Bo afsted efter mad. Begge drenge er taget afsted til sjov og spas. Så i aften vil vi sidde sammen med hunden og se musik i fjernsynet, og når klokken er 10 er her garanteret lukket og slukket, for så er vi trætte. Bo, hunden og jeg.

God fredag aften hos dig.

En sjov opringning

Bo havde en sjov oplevelse i dag. En mand, vi slet ikke kender, ringede for at spørge, om vi har købt en harddiscoptager i Bilka for nylig. Det har vi faktisk. Bo fandt ud af, hvad vi skulle have og gik derefter på jagt efter gode priser. Bilka blev endestationen.

Desværre var vi uheldige. Maskinen slukkede konstant efter ca. 1 time og billedet frøs. Bo kontaktede fabrikanten, som sagde, at vi skulle køre ud og bytte den, for der var fejl ved den. Manden som ringede har også købt en ny optager i Bilka. I hans æske lå papirerne med vores navn og telefonnummer på. Bo kunne fortælle ham om maskinens drilleri, så mon ikke den lander i Bilka igen.

For at gøre en god historie lidt bedre: min kollegas søn købte en bærbar computer i Bilka sidste år. Den var helt ny - men alligevel med private billeder på. Hm...