Jeg havde en god dag i mandags. Det var skønt at læse indlæg og få sms fra nær og fjern. Der er ikke noget underligt i, at folk husker de levende børns fødselsdag. Det er en selvfølge, men når man får en sms eller bliver ringet op i forbindelse med det døde barns fødselsdag, så varmer det så ubeskriveligt. Det betyder nemlig bare, at der er andre end mig, der har husket den lille tykke.
Dagen var helt min egen. Jeg drev lidt rundt og handlede og jeg gjorde ellers bare, hvad jeg havde lyst til. Det var helt perfekt.
Jeg har ikke været meget i blogland de sidste dage. Jeg har ikke rigtigt gidet min pc, når jeg kom hjem fra arbejde med skærm hele dagen, og jeg tror faktisk også, at jeg har været lidt træt fra i mandags. Jeg har nørklet lidt om aftenen. Mine skøre vanter er endelig blevet færdige. Jeg kan huske at Ellen kom med en lille bemærkning om at strikke fingrene, da jeg luftede projektet. Det har egentlig ikke været så slemt. Næh - det var noget andet, jeg havde glemt at tage højde for. Der var jo 10 ender at hæfte på hver vante. Og er der noget, jeg ikke gider...
Vanterne er strikket at strømpegarn, så striberne er opstået helt af sig selv. Jeg har kun ført pindene. Om de repræsenterer den gode humor eller den dårlige smag - ja, det må være op til den enkelte at bedømme det.
Jeg vil møde min dag nu, og senere på dagen vil jeg kigge rundt på jeres blogge og se, hvad der er sket de sidste par dage.
God torsdag....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar