fredag den 16. marts 2012

Jeg glæder mig

De nye briller blev hentet i går. Det er dem, der ligger til højre i billedet. Herren i huset har godkendte valget, men det var straks værre med drengene. Jonas synes ikke, at vi skal have rammer (hans ord), Det må hellere være lige som de gamle til venstre, hvor glassene kun er holdt sammen af næsestykket. Jakob var mere kontant. De er grimme, men det var fars også de første par dage, og nu er de faktisk ret seje. Gad vide om mine også udvikler sig til at blive lidt seje, eller om de bliver ved med at være grimme. Det vil jeg spørge ham om, når det er gået et par dage.


Når jeg forlader jobbet i dag, vil jeg styre den sorte polo mod motorvej og broens betalingsanlæg. Jeg har en aftale i Jylland. En som jeg glæder mig rigtig meget til.

Da Sara flyttede ind i sin lejlighed i oktober sidste år aftalte vi, at jeg skulle komme over alene, og så skulle vi ellers tøsehygge og kigge i samtlige forretninger på Vejle gågade. For et par uger siden ringede hun og forlangte en dato, for vi er blevet med med bare at snakke - uden egentlig at gøre noget ved det. Nu er dagen kommet, og familien vil være delt det næste døgns tid. Mænd på Sjælland og kvinder i jylland.

Jeg ved, at der er aftalt noget mande-hygge herhjemme. Det går vidst ud på noget burgermad og andet snavs. De skal nok få en hyggelig aften. Jeg lider lidt af morsplittelse, for jeg vil også rigtig gerne være hjemme og nyde fredagen med dem - præcis som vi plejer.

Uanset hvor du skal tilbringe din fredag, så håber jeg, at du får fyldt noget godt på dagen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar