Ugen, der bare blev væk.

Pludselig er det blevet lørdag, og dagene er gået. Mine besøg i Blogland har været meget få, for der har været fuld fart på - hele tiden.

Hele hytten er på den anden ende lige nu. Vi tømmer gæsteværelse, så der bliver plads til Sara og alle hendes ting. Vi rykker rundt og rydter op. Og midt i det hele, skal vi huske, at vi bliver 18 omkring bordet i morgen. Der er handlet ind. Maden skal heldigvis bare hentes. Vi har også bestilt godt vejr, så alt burde være på plads.

Studinen selv har travlt. I dag er de ude på studenterkørsel. Enden på en lang festuge. Nu håber jeg, at hun kan holde sig vågen, til sidste gæst er smuttet i morgen.

Billeder fra en glad dag

Tak for hilsner og lykønskninger i mandags. Vi havde en rigtig god dag i Vejle. Alt gik godt, og vejret var med os.

Billederne må tale for sig selv i dag. Jeg håber, at du må få en god dag...

Lige om lidt....

Vi har snart krydset Fyn. Gave, roser og de langstilkede glas ligger fint i bagagerummet. Sammem med kameraet, selvfølgelig. Nu skal dagen nydes.

Reersø Havn

Jeg har gået der så mange gange som barn, men har sjældent været der, efter vi flyttede derfra. Da Jonas skulle til sankt hans med en kammerat derude i går, var det derfor nærliggende at trippe en tur ud på havnemolen og nyde et øjeblik. Vi skal snart tilbage. Med hunden i snor og med penge til en stor is.

Jeg har ondt af mig selv i dag. Min hals er på ingen måde blevet bedre. Næsten er begyndt at løbe, og jeg skiftevis sveder og fryser. Ikke gode tegn. Og det er altså i morgen, at jeg skal være frisk, og også gerne være lidt pæn. Jeg vil tilbringe min søndag i sofaen. Iført hyggesokker, det bløde tæppe, og noget der ligner vintertøj. Dagens menu er te i lange baner og ønsker om, at jeg vågner op og er frisk i morgen tidlig.

Syg? Ikke mig - vel?

Der er dømt Vicks blue og ting i den retning. Mit halshul føles, som om der kører pigtråd igennem det. Og ud af min mund kommer de mest ucharmerende hostelyde. Det er i den grad dårlig planlægning. Jeg skal nemlig ikke ligge under dynen på mandag. Så jeg har - næsten med tårer i øjnene - aflyst min aftale med Rikke i dag. Jeg havde ellers glædet mig rigtig meget, for jeg har vidst ikke set hende siden november.

Om lidt kører jeg til Kalundborg med Dodo. Det er frisørtid. Hun synes ikke, at det er sjovt, men det er nødvendigt. Hun filter og skal ikke gå sommeren i møde som en stor ulden klump. Jeg tror, at regnjakke og gummistøvler vil være passende påklædning...

God fredag......

Jeg glæder mig

Det er ved at være lidt for længe siden nu, og jeg savner. Men den unge smukke har travlt med sine bøger, så hun er blevet i Vejle den sidste måneds tid. Lige nu sidder hun med en 24 timers forberedelse, som skal ende med mundtlig eksamen i fransk i morgen. 

På mandag skal vi ses. Med i kurven skal glas og champagne, en langstilket rose og en hemmelig gave. Og huen naturligvis. Klokken 14.00 på mandag er Sara officielt student og kan vende blikket væk fra bøgerne. Jeg glæder mig, for jeg har fået lov at sætte huen på. Mest af alt tror jeg bare, at jeg glæder mig til at se min dejlig datter og give hende det kram, hun har fortjent.

Døden nær af forskrækkelse

I morges kom jeg lidt sent afsted. Så sent, at vinduespudseren nåede at parkere bag min bil i indkørslen. Det havde jeg ikke opdaget, så jeg var lige ved at kaste mig død på gulvet, da han vaskede vinduet ved trappen. Jeg fik dog hurtigt vendt den og kunne grine lidt af mig selv. Jeg er jo rigtig glad for min vinduespudser, og han kan jo ikke vide, hvad vi går og tumler med her.

Hvis han var kommet 5 minutter før, så havde jeg fløjtet rundt i det bare ingenting og udlevet tøjkrise. Sådan er der så meget, og i bund og grund var han vel bare heldig, at han slap for det chock.

Uro i tankerækken

Jeg gad rigtig godt skrive et indlæg, der handlede om noget helt andet, men jeg er fyldt op lige nu. Og der er ikke noget, som at få sat ord på tingene. Her er Blogland et rigtig fint sted at begå sig.

Det er ikke særligt fedt lige nu. Jeg fortæller mig selv, at der ikke er sket noget, og at ingen er kommet til skade. Det endte oven i købet med bare at blive et indbrudsforsøg. Han kom ikke ind. Men en ting er fornuft, en anden er, hvad der sker i mig i virkeligheden. Jeg holder ikke fri på noget tidspunkt. I går fik jeg en idé til, hvad vi kan gøre i garagen. Det kom til mig, da jeg stod under bruseren. Da vi sad til fødselsdagsmiddag hos svigerinden, slog det mig pludselig, at det også var noget hø, at vi var kørt med begge biler. Det er jo at signalere ingen hjemme. Bo og hunden har sovet trygt i nat - jeg har lyttet. 

Min erfaring på dette punkt er ikke eksisterende. Men jeg går da ud fra, at sporerne i mig bliver mere og mere svage, så jeg også kan få sovet godt. Så jeg kan gå i bad, uden at skulle tænke på sikring af garage, og så jeg kan holde ud, at mine børn kommer hjem før mig.

Jeg har været helt nede og bide i græsset. Jeg har prøvet at ligge på sofaen og ikke være i stand til noget som helst. Det ligger mange år tilbage, men med den i erindringen kæmper jeg. Jeg vil ikke finde mig i, at sådan en hændelse får lov at styre min tilværelse. Det sker hver dag, det sker alle steder. Og i torsdags var det åbenbart min tur.

Tak fordi du lyttede........

Fredagsstatus

Døren er lavet igen. Listerne er skruet på nu, så det kræver lidt mere at få dem lirket af. Det vil dog ikke kunne betale sig, for man skal også bruge nøgle for at komme ud af garagen nu. Nye låse og ny censor er sat op, så nu virker lyset i gården også igen.

I nat blev rollerne byttet om. Hunden snorksov i kurven, og Bo og jeg havde lyttevagten. Det er ikke blevet til meget søvn. Jeg tror, at vi vil være klar til at vælte i seng inden Disney. Heldigvis lurer weekenden forude. Vi skal forkæles med mad i byen lørdag aften. Ellers er dagene helt vores egne. Vi trænger. Der skal ro på, og så skal vi sove - ikke mindst.

Hvis jeg vidste, hvem der trampet rundt på mine enemærker, så ville jeg fortælle ham, at han ikke bare har ridset min dør. Han har også ridset mine drenge i deres humør og sind. Jonas har spurgt, om det er okay, at han også taler med sine venner om det, for det gør altså godt. Jeg har fortalt ham, at det her hverken er hemmeligt eller flovt, så han skal bare tale - alt hvad han har lyst til. Jakob kikker mere ud. Han spekulerer over, hvem det kan være. For vi er ikke et sekund i tvivl om, hvad de kom efter. Jakobs knallert er lidt speciel og kører godt. Den kunne godt stå i høj kurs.  Jeg håber, at han får lov at beholde den.

Lad mine ting være tak...

Jeg er arrig - som i mega-arrig. Jeg er også træt og lidt bange. Vi blev vækket i morges klokken rigtig meget tidligt af lille hund, som lå og bjæffede stille i soveværelset. Derinde siger man nemlig ikke højt vov. Desværre havde den lille uldne god grund til at gø, for der var nogen i vores gårdhave. Vores bevægelsescensor til lyset er brækket i stykker, og der er fjernet lister på ruden i garagedøren. Bo fik væltet en vase i soveværelsesvinduet og dermed lavet noget larm. Det fik 2 unge gutter til at forsvinde fra grunden. Min grund. De kom ikke ind, og der er ikke sket nogen større skade. Men jeg kan mærke, at min tillid til verden har taget skade. Det er min grund, mit hjem og mit private område.

Ensom aftentid

Det der bold tager over for tiden. Der bliver sendt 2 fodboldkampe hver aften, og her i huset bor der 3 mulige landstrænere. Den ene er klogere end den anden. De er nu meget søde, og også lidt sjove at iagttage, når de letter i sofaen og skælder ud, fordi der blev brændt en oplagt chance.

I går gik det op for mig, at finalen spilles den dag, hvor Sara har inviteret hele familien til studenterhyldest. Panik... Den er lige til Mads og monopolet. Hvad skal vi - fodbold eller fest? Heldigvis skal kampen først spilles halvsent om aftenen. Så de fleste gæster ender nok med at se den hjemme. Og skulle kampen blive spændende, kan vi jo bare holde efterfest her.

Har De sovet godt Fru Hansen?

Ja, for pokker da. Så godt, at jeg næsten ikke kunne høre uret og derfor kom lidt for sent op. De unge mennesker dukkede op klokken 7.00 efter endnu en afslutningsfest. Jeg overvejede, om jeg skulle tage en fridag og tænde støvsuger og røremaskine på en gang. Når det larmede ville jeg sætte Celine Dion på og synge højt og larmende med på de smukke ballader. Jeg endte med at køre på job, så de små pus kan få deres søvn.

Skulle man bringe en advarsel?

Jeg gik i seng klokken lige lidt får 22.00 i går aftes. Det er passende efter en weekend, når jeg nu ved, at klokken kun bliver næsten 4.30, før uret ringer første gang. Derfor burde jeg også sidde her og være frisk til dagens opgaver nu. Helt uden poser under øjnene og i højt mandagshumør.

Sådan er verden bare ikke.......

Jeg blev vækket klokken 3.00 af 2 unge mennesker, som af en eller anden grund mente, at det var et passende tidspunkt at komme hjem på. Nu skal jeg ikke gøre dem værre end de er. De var stille og alt foregik i god ro og orden, og de har ikke selv noget at skulle tidligt op til. Jeg vågnede bare. Siden har jeg ikke sovet. Nu sidder jeg her og venter på at det bliver tid til at køre på arbejde. Vaskemaskinen er snart færdig - jeg har jo haft god tid.

Så er det jeg tænker, om det var passende at sætte et skilt på ryggen. Og måske også et i bagruden på poloen. En advarsel om en utilregnelig kvinde, for jeg tror helt ærligt ikke, at jeg har verdens største tålmodighed i dag. Og en ting er sikkert. Selv om jeg prøver at være et godt menneske og behandle mine unger pænt, så er der en unge herre, der nok ikke skal træde for meget ved siden af i dag.

Jeg håber, at du har sovet godt, og er klar til at indtage din mandag...

Åbent hus

Og det siger jeg ikke, fordi vi gør klar til at sælge. Nej - det er mere et udtryk for, at ungerne og deres venner må være her - alt det de har lyst. Derfor blev vores garage i går til et festlokale. Grillen blev tændt, og 8 unge mennesker på 17-18 år indtog  grunden med godt humør. Der blev grillet og der blev grinet, og ind imellem kom de ind for at se, hvordan det gik med de gamle i stuen. Da vi gik i seng omkring midnat, sad de alle om bålfadet og hyggede sig. Det blev de ved med til klokken 2, hvor de blev hentet af deres forældre.

Jeg synes, at det er dejligt, at de gider. For vi bor altså sidst på ruten. Der mangler stadig en smule oprydning i garagen, men den klarer Jakob og Sofie i morgen. 

Der sad 2 katte på et bord

Og de sad der længe. Hannibal var ikke helt tryg ved den lækre langhårede kvinde, der kom forbi. Faktisk endte han med at jage hende hjem. Han er killing fra sidste år, og har vidst ikke helt fundet ud af, hvad det indebærer at være en rigtig han.

Billedet er taget ud af havedøren på kontoret i går.

Jeg har fået en rigtig glad opringning i dag. Sara har bestået sin psykologieksamen med et 4-tal. Hun var lykkelig. Faktisk ringede hun hjem igår og var rigtig ked af det, fordi det ikke ville lykkes. Hele natten er blevet brugt på arbejdet, så jeg gætter på, at hun sover nu. Jeg er så glad på hendes vegne og stolt, som kun en mor kan være det. 4 svarer til det gamle 7, og det er i orden på gymnasiet, når man var sikker på at dumpe.

Ikke fars dag i dag

Herren i huset har lagt sig. Han har det dårligt og valgte sengen frem for jobbet. Ikke noget der sker hvert år. Jeg er overbevist om, at det er alvorligt. Jeg har dog valgt at passe mit arbejde alligevel. Nu håber jeg, at han holder ud, til jeg kommer hjem.

Fars dag og et kryds på listen

Er der en, der er kageglad, så er det manden i huset. Derfor var der heller ikke noget at gøre. Selv om prismærket grinede højt og larmende af mig, måtte jeg købe denne flotte jorbærtærte. At den ikke var så flot, da jeg kom hjem, skyldes et mindre uheld, da jeg skulle sætte æsken i bilen samtidig med, at jeg selvfølgelig skulle have styr på taske, nøgler og bildør. Det betød ikke noget for smagen. Den var i top. 

Dagen blev ydnyttet til fulde af husets far. Det første punkt på to do listen kan krydses af på lørdag. Der er lagt ekstra isolering og lavet gulv over Jakobs værelse. Helt oppe under taget. Så nu er vi klar. Sara kan komme hjem med alle sine kasser og ting. Hun har blandt andet alt sit køkkenudstyr, der bare skal opmagasineres. Der skal også gemmes en stol og en masse småting, som der ikke bliver plads til på hendes værelse.

Hun fik 7 i sin første mundtlige eksamen i mandags. Glæden var stor, for Sara har alle dage haft svært ved det mundtlige. Hun har evnerne og klarer sig rigtig godt på skrift, men det at åbne sig. Det har aldrig været let. I dag står den på skriftlig fransk, og sådan tager den ene dag den anden lige nu. Jeg glæder mig rigtig meget, til vi skal stå med huen og den langstilkede sidst på måneden.

To do - eller to to en anden gang

Hus, have, børn der flytter ud og hjem. Der er mange ting, der har indflydelse på listen over projekter, som herren i huset synes, at han skal have klaret. Vi er nået dertil nu, hvor en gang maling både ude og inde ikke ville skade. Der er et loftrum, der skal beklædes, så vi kan flytte Saras ting hjem igen, og så er der en garage, der stadig lige mangler det sidste.

I pinsen (de der dage med det fantastiske sommervejr) satte vi os på terrassen og skrev ned. Alt hvad vi kunne komme i tanke om, at vi gerne vil have lavet. Og tro mig. Listen blev lang. Da det var synliggjort, at det ikke er bare lige, gik vi igang med at udvælge. Hvad er nice og hvad er need. Huset går ikke i stykker af ikke at blive malet i år. Faktisk fandt vi ud af, at vi har bedre tid til det til næste år. Og sådan blev punkterne vendt et for et.

Nu sidder listen ude på køleskabet. Jeg er klar over, at den får nye punkter, inden de gamle er streget, men det har været godt at få det talt igennem. Det har gjort, at presset er lettet lidt, for nu ved vi, hvad der skal handles til, og hvad der skal udføres. Nu er det bare at tage fat.

Travlhed

Vi roder. Vi laver mad og bager. Vi gør rent og flytter lidt rundt. Alt sammen fordi familien kommer for at fejre torsdagens fødselar. Vi har planlagt mad, der snart er lavet færdigt, så vi kan prale af det rene køkken, når der begynder at komme nogen.

Billedet er fra pinsen. Jeg tror, at vi vælger at dække bord i stuen i dag.

God lørdag derude...

Goddag og farvel

Sidder lige og undrer mig lidt. Det er i dag, vi skal sige goddag til sommeren. I hverfald ifølge kalenderen. Der er vidst noget, der er gået lidt galt.

Når jeg også skriver farvel i min overskrift, så er det fordi jeg sagde farvel til en kollega i går. Hun har været hos os siden december. Først i jobtilbud og siden i begrænset ansættelse, mens vi red den værste storm af. Hun er et af de mennesker, som har bidraget rigtig meget på det menneskelige plan, og jeg vil komme til at mangle hende i min dagligdag. Men hun er også et af de mennesker, der bare kom forbi. Vi har hverken udvekslet telefonnumre eller andet. Vi er ikke venner på Facebook. For sådan skal det bare ikke være. Vi er så forskellige i alt, at det ville være misforstået. 

Jeg vil køre over og prøve at forholde mig til den tomme stol og glæde mig over, at en farverig kvinde krydsede min vej.