torsdag den 24. januar 2013

Jeg mangler ord

Min veninde fra jeg var 5-6 år har mistet sin bror i morges. Han blev 40 i går. Sidst vi var sammen med ham, var til konfirmation for snart 3 år siden. Da var han erklæret rask efter en hård omgang med cancer i spiserøret. Sådan var virkeligheden desværre ikke, og canceren kom igen. Han efterlader sig nu sin søster og sine aldrende forældre. Johannes har været en del af min barndom, og jeg vil huske ham som den glade, raske Johannes, som altid havde en munter kommentar.
 
Mine tanker går til hans familie, der lige nu står i sorg og alt det praktiske, som også skal ordnes. Jeg glæder mig til at møde min veninde og give hende et knus og holde lidt om hende.

20 kommentarer:

  1. Hvor trist søde...livet kan være barsk giv hende en krammer fra mig *KNUS*

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte. Det er så ondt. Og det gør mig ondt for familien, der bare har kunnet se til.

      Slet
  2. Livet er sommetider temmelig uretfærdigt.
    Det lyder ikke som om han havde børn - det er da altid noget, selv om det lyder underligt at sige sådan ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved, hvad du mener Ellen. Han valgte børn fra, da han blev syg første gang. Måske fordi han har kendt risikoen for ny opblussen af sygdommen.

      Slet
  3. Hvor er det trist og hårdt for alle der holdt af manden.. Varme tanker flyver mod vest.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Det er trist. Og bare ikke i orden. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg allerede har oplevet over 5 år mere. Det er tankevækkende.

      Slet
  4. Livet er hårdt og barsk til tider, det er en svær tid for din veninde og familie. Godt at hun har dig at kunne snakke med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Retfærdigheden er væk her. Fuldstændig væk.

      Slet
  5. Sørgeligt. Og sært. For to år siden oplevede jeg præcis det samme: En venindes glade lillebror døde efter kræft i struben. Han nåede ikke at blive fyrre. Endnu en gang bliver man - på den barske måde - mindet om at skønne på livet, mens man har det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver anledning til mange tanker. Også om det man selv har og ønsker af tilværelsen.

      Slet
  6. hvor er det hårdt for familien , det bliver en svær tid for familie og venner. man syntes altd det er uretfærdigt at så ungt et menneske ikke får lov at leve mere .

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis i den situation er man meget ung som 40 årig. Alt for ung.

      Slet
  7. Det er en grim sygdom, og altid trist at miste. Ikke mindst når man ikke får lov til at leve et langt liv. Det er alt for tidligt at skulle væk.
    Det er måske ikke særligt passende, at jeg hænger mig i at du skriver " mistet i morgen" Altså du ved på forhånd det ville ske. Der skulle nok have stået i morges?
    De varmeste tanker også herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en dum skrivefejl... Jeg retter lige...
      Du har så meget ret. Det er en afskyelig sygdom, der ikke tager hensyn til noget som helst.

      Slet
  8. For pokker da, hvor er det bare uretfærdigt. Jeg sender jer varme og opmuntrende tanker. 40 år er alt for ung en alder at skulle herfra i. Godt der ikke var små børn, der skulle miste deres far.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig uretfærdigt. Sådan helt og aldeles. Sådan at blive frarøvet noget der ligner halvdelen af livet. Så kan man godt blive lidt sur på et eller andet.

      Slet
  9. Gid en vis mand havde den sygdom.
    Kollega Tina blev begravet i fredags - 42 år.
    Min søster døde også som 40 årig af den .... sygdom - fra 3 små børn.
    Det er alt for tidligt at sige farvel til livet som 40 årig.
    Mange gode tanker til Johannes familie ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - vi er så enige. Det er noget af det ondeste. Meget mere er der ikke at sige om den sag.

      Slet