onsdag den 23. januar 2013

Når følelser gør ondt

I et hjem med store unger sker det, at vi er flere end planlagt. Vi har altid praktiseret åbne døre, og nyder, når de unge kommer hos os. I de sidste års tid har vi haft fornøjelsen af et skønt ungt menneske, der er kommet og har gjort vores søn glad. Hun var med på ferie, og vi har haft en masse rigtig gode timer sammen. Hun holdt hurtigt op med at være gæst, og faldt naturligt ind i vores tilværelse. Den sidste måneds tid har vi set mindre og mindre til hende, og vi har ikke været i tvivl om, hvor det har båret hen. Men nu er det officielt. De er ikke kærester mere.
 
Det gør ondt. Dels fordi vi jo har lært at holde af hende, men endnu mere fordi vi kan se, at det gør ondt på vores søn. At han er så ked af det, og at vi ikke kan gøre noget. Vi taler om det, og vi ved jo alle, at tingene bliver lyse og rare igen. Men at det også tager tid. Lige nu gør det bare ondt.

24 kommentarer:

  1. Det er sådan noget der gør ondt på en hel familie, for man kommer jo til at sætte pris på de der unge tilløbere, ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo lige præcis det, der sker. Man har meget mere i klemme end lige sønnens oplevelse.

      Slet
  2. Puha ... jeg kender selv til følelsen, for man vil jo så gerne kunne tage smerten fra dem, og de skal være glade og lykkelige :(

    I gør det eneste rigtige ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunne man skærme dem. Omvendt giver det dem styrke selv at opleve både op- og nedture.

      Slet
  3. Uha, ja det gør ondt - min søn havde også den dejligste kæreste, som jeg var meget knyttet til. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke første gang, vi oplever det, og sansynligvis heller ikke sidste. Men man kommer altså til at savne.

      Slet
  4. Jeg føler med både jer og ham.. Hvor er det dejligt at han kan og vil snakke med jer om hvordan han har det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg også rigtig glad for. Det er rart at vide, hvordan han har det. Og jeg håber, at han sætter pris på, at han ved, at vi er der.

      Slet
  5. Åh, stakkels knægt. Det gør så ondt, og man kan bare snakke (godt, han vil det). Det var nemmere, da trøst var lig med plaster og en småkage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - og helt det plaster, der også tog smerten. Jeg tror stadig, at der ligger nogle seje nogen ude i skuffen. Nu vil de bare ikke bruge dem mere.

      Slet
  6. Åhhh stakkels dreng da. Åhh hvor træls.
    Og så går den slags "første" aldrig over. Men det behøver du jo ikke fortælle ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Trods hans unge alder, var det faktisk den anden :-) Men med tiden vil minderne sikkert finde sin plads og der vil være nye steder at kigge hen.

      Slet
  7. Det gør ondt, og man føler med barnet.
    På den anden side ønsker man jo heller ikke nødvendigvis, at de skal binde sig for livstid til den allerførste - de har godt af at prøve livet og det andet køn lidt af.
    Og så er jeg ikke helt enig med Kong Mor: Man glemmer aldrig den første, men det går helt bestemt over :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er vidst ikke den rette til at udtale mig om det at rende af med den første, men du har ganske givet ret.

      Slet
  8. u ,,,det. gør ondt at høre, som forældre har. vi sikkert alle prøvet hvor svært det er når ens afkom sørger over tabt kæreste ,vi ved det går over ,men lige meget. hvor meget vi fortæller at der findes en ny kæreste ude i den store verden , lige lidt hjælper det......

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - for det er jo ikke alle de andre, man vil have. Det husker man jo selv alt for godt.

      Slet
  9. Piv... jeg har jo slet ikke prøvet sådan noget som mor endnu, og bliver helt vildt ked af det på forhånd. Det med ikke at kunne tage smerten væk. :-(
    Håber det snart lysner for din dreng.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Heidi. Det går helt sikkert. Det tager bare tid, men sådan er det jo, når man mister.

      Slet
  10. Av av av... det er en af dem der svider... men det bliver godt igen... og foråret skal nok vende bøtten... pøj pøj til jer alle ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja mon ikke - det tror og håber vi på.

      Slet
  11. Det gør ondt og som forældre vil man jo gøre alt for at ens børn ikke er kede af det...Jeg kan godt huske det med min søns kæreste igennem 4 år, det gjorde ondt på os alle for hun var en dejlig pige som vi kom til at holde meget af. :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Man knytter sig til dem. Og når ungerne elsker dem, kommer vi andre jo også til at holde af dem. Dejlige unger.

      Slet