Sløv søndag

Jeg har sat mig i sofaen med den bærbare. Jeg sidder og ser lige præcis, hvad du kan se på billedet. Det er lige taget her fra min plads og er lagt ind. Den eneste forskel nu er, at Dodo har flyttet sig fra stolen og har søgt sofaen. Det rodede lokale, jeg har inviteret dig med ind i her, er faktisk min stue. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig om indretningen. Men jeg ved, at det snart bliver anderledes og meget bedre. Disken foran vinduet forsvinder snart helt ud af min tilværelse, og kasserne ved endevæggen bliver tømt og indholdet forvandlet til elementer og den lækreste køkkenindretning.

 

Vi er færdige med at gå planken ud, når vi skal i lejrkøkkenet. Gulvet er nu i niveau, og Bo er i fuld gang med at lægge an til gulvvarme. Lidt ærgerligt, synes Dodo at tænke, for hun mener at isoleringen er den største og bedste hundekurv i hele hytten. Jeg skal lige skynde mig at sige, at det ikke er den gode gamle stikkende isolering, så hun er stadig lækker, når hun rejser sig fra det.

Hele køkkenet kom i fredags, og i morgen kommer bordpladerne. Hvor de skal være de næste par dage, må håndværkeren beslutte. Jeg har ingen ide.

Min søndag er doven. Jeg har på køretur i nat og fangede glade unge mennesker, og sørgede for, at de hver især blev sat af ved deres hoveddør. Jeg vil blive på min plads i sofaen og kun lette mig, når der skal hænges mere høj ud, eller når håndværkeren skal have forplejning. Ellers vil jeg finde pindene og garnet og lade søndagen vare længe.

Jeg bliver spist

Og nej - det er ikke fordi, der er nogen, der bider. Mere sådan et udtryk for, at jeg ikke rigtig rækker lige nu, synes jeg. 3 ud af 5 holder sommerferie. Yngste går på ferie fredag, og som eneste ene tager jeg en uge mere. Når jeg så kommer hjem bliver jeg modtaget. Skal vi ikke, og mor synes du ikke, og kunne vi ikke tage til byen i morgen, og hvad mener du om at.....

 

Det vil ikke være spor høfligt at bede dem om at lade mig være. Men lidt luft ind imellem er altså kærkomment. Sådan et par timer har jeg haft nu. Jeg tror, at de alle har glemt mig for en stund, så der har været tid til blogtur og til at glo lidt ud i luften. Om lidt vil jeg lave kaffe og kalde dem sammen igen. Vi skal se "De Urørlige". Det glæder jeg mig til. Og så glæder jeg mig til at samle flokken i sofaen, for jeg har jo ikke lyst til at undvære nogen af dem.

Weekenden kom og gik

Og først nu får jeg sat mig for at skrive lidt. Det er ikke fordi, jeg mangler ord. Der er bare hele tiden et eller andet, der fanger min opmærksomhed.

Vi har nydt i denne weekend. Bo har haft travlt, så nu er der snart isoleret i det meste af køkkenet. Lige nu er han ved at mærke af til strøm, så han er klar, når elektrikeren skal slutte til tavlen. Så det bliver ikke helt uden fremmede håndværkere. Man må jo ikke selv.

 

Vi prøver at planlægge sommeren en lille smule. Jonas plejer at holde et par forlængede weekender med en god ven, og han skal en uge til Silkeborg med sin moster og fætter Viktor. Sara har venindeplaner i København og billetten til årets Roskilde Festival ligger på værelset. Jakob skal arbejde og hygge sig med vennerne. Det hele skal ikke gå op i køkkenelementer og indretning, så vi har lovet os selv og ungerne, at der bliver et par ture. Vi regner med at køre til København og være turister for en dag. Og så er der også Den Blå Planet. Turen dertil står højt på ønskesedlen.

 

Vores lille tur ud af huset sidst på sommeren er nu i hus. Der er arrangeret hundepasning, og der er bestilt hus i Seawest ved Nymindegab. Det bliver gensynsglæde, for vi var der for 5 år siden. Men først vil vi nyde sommeren herhjemme, for den kommer forhåbentlig. Lige om lidt med varme og aftener i gårdhaven.

Hvis vægge kunne fortælle

Så ville jeg gerne høre lidt til hyttens historie. Det er ganske tydeligt, at der en gang har været et vindue. Der er ikke nogen grund til at åbne igen, for garagen er lige ude på den anden side. Vi kan også se, at køkkenet en gang har været delt i 2 rum. Sådan ca. der, hvor murstensvæggen går over i noget pudset. Døren ud til lejrkøkkenet har ikke siddet der altid, for den væg er oprindeligt en gammel ydervæg.

 

Projektet skrider frem. Langsomt men sikkert. Lige nu går Bo rundt og isolerer og laver vægge indvendig. Når vi har passeret fredag, har han 4 ugers sommerferie, og så skulle min billeder gerne begynde at fortælle en spændende historie.

 

Jeg var til fys igår og fik ros. Jeg laver øvelser stort set hver dag med den gule elastik. Det hjælper. Fra kun at kunne få armen ud i vandret, kan den nu nå halvt op. Og smerter har jeg stort set ikke nogen af mere. Desuden har mine øvelser haft den sidegevinst, at mine kontormuskler i skuldrene ikke er så hårde mere. Det er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for en skid.

 

Ikke mere herfra lige nu. Jeg skal over i sofaen med en god kop kaffe og lidt strik. For det kan jeg nemlig....

Når et dækket behov får et nyt til at opstå.

Jeg hentede mine læsebriller i går. Og jeg må sige, at det er en fornøjelse at kunne ligge i sofaen eller i sengen og læse. Det har jeg savnet. Måske jeg nu kan få læst en bog en gang imellem, for det har jeg faktisk også savnet. Men altså. Når man får dækket et behov sker det, at et nyt opstår. Mine læsebriller er lækre. De er faktisk en del pænere end mine går-med-hele-tiden-briller. Og det går jo ikke vel? Jeg fik et guldkort, som giver 50 % på den næste brille, hvis jeg handler i løbet af 6 måneder. Måske, måske ikke...

 

Billedet her er fra sidste weekend. Min lader er gravet frem i garagen, og nu bliver der skudt billeder i stor stil igen. Køkkenvinduet blev skiftet sidste weekend. Igen et lidt større projekt, da det nye er lidt smallere og lidt højere end det gamle, og i øvrigt også lige skulle rykket en smule over mod døren. I dag er min helt egen håndværker ved at mure op om vinduet indvendig og gøre klar til at få isoleret og ordnet væggen ud mod gården.

 

Jeg har eftermiddagen for mig selv. Så nu vil jeg udføre dagens vingetræning, og bagefter vil jeg sætte mig lidt med garn og pinde. Jeg kan endelig strikke uden at føle overbelastning eller smerter. Det ender med, at jeg næsten bliver så god som ny igen. God lørdag til dig...

Jeg må væk

Derfor bliver dagens fornemmeste opgave at finde hundepasser og booke en forlænget weekend for hele familien. Til et sted, hvor nogen har gjort rent inden vi kommer, og hvor nogen gør rent, når vi kører igen. Hvor man kan slappe af helt uden at skulle tænke på ombygning eller andre pligter. Vi tager ikke nogen steder, før det herhjemme står færdigt, så jeg er lidt ude i fremtiden. Men jeg vil nyde forventningens glæde, og jeg har det rigtig fint med, at Familien Hansens sommerferie i år kommer til at ligge lidt sent, og kommer til at begrænse sig fra torsdag til søndag.

Mine venner

Generelt generer det mig ikke at blive ældre. Jeg er klar over, at visse ting ikke sidder som da jeg var 20 og ikke havde født mine børn. Jeg er også klar over, at sådan kommer det aldrig til at sidde igen. At kroppen fortæller en historie, og at det faktisk godt må være sådan. Faktisk så har jeg det rigtig godt her midt i midtvejs fyrre. Der er en god ro på min tilværelse og tingene omkring mig fungerer, som jeg kan lide det.

 

Det er dog et enkelt punkt, der giver anledning til brok. Mit syn. Jeg har brugt briller siden jeg gik i 4. klasse, og det har altid været rimelig uproblematisk. Noget med at få tjekket synet med jævne mellemrum og vælge nye briller, når det igen havde rykket sig. De sidste 3-4 år er der sket en udvikling, som jeg faktisk ikke gider. Jeg har meldt mig i klubben af danskere med glidende overgang i glasset. I starten var udfordringen ikke den store, men med ændringen sidste år, er det godt nok blevet irriterende. Nu er min læsestyrke så forskellig fra mit afstandssyn, at det forhindrer mig i at glide ned i sofaen og se film og andet godt. Jeg skal sidde rigtigt for at have den optimale styrke.

 

Og så er der det med at læse i sengen. Det kan bare ikke lade sig gøre. Jeg kan ikke finde det rigtige punkt, når jeg ligger med briller. Og når jeg tager dem af, skal bogen altså lidt for tæt på næsen.

 

 

Dette cirkus har bevirket, at jeg lige nu skifter mellem ikke mindre end 3 par briller. De øverste er mine almindelige, som er klistret på mig, fra jeg forlader soveværelset om morgenen. De nederste er mine krampedyre solbriller, som jeg trods 3-4 års venskab stadig er vild med. De har helt almindelige glas og er rigtig gode at køre bil med. Men skal jeg sidde ude og læse eller nørkle lidt, så må jeg til dem i midten. De er nemlig også forsynet med glidende overgang, så jeg kan se, hvad jeg laver. Der er da ikke noget at sige til, at dametasker helst skal have størrelse som en middelstor kommode, når brillerne alene tager halvdelen af pladsen.

 

Nå ja - og så skal jeg for øvrigt til Slagelse en af dagene. Jeg har nemlig købt mig et par billige læsebriller, så jeg igen kan ligge i min seng eller på min sofa og læse. Det glæder jeg mig faktisk til. Øjenoperation er ikke noget for mig. Jeg tør ikke. Jeg har hørt for meget om fejl og uheldige operationer. Jeg ved godt, at det ikke er dem, der er flest af, men det skulle da lige passe.

 

I dag vil jeg vælge de positive briller og gå ud og møde min tirsdag.

Ingen billeder og 10 i musik

Jeg har tjek på stort set det hele her i vores rod. Jeg er lige ved at påstå, at vi lever i en grad af organiseret rod. Der er bare en lille ting, der er smuttet for mig. Jeg kan ikke finde opladeren til mit kamera, og det kan ikke mere. Jeg tror nok, at den lå i en af skufferne i skabet ud mod gangen. Det skab er imidlertid væk sammen med væggen, som det stod på af. Noget af det ligger ude i garagen. Men det er altså ikke til at komme til, med mindre man magter at flytte nogle store gipsplader. Rigtig surt, for jeg vil så gerne fange det hele her.

 

Bo har været i gang fra morgenstunden, for dagens projekt skal helst afsluttes helt. Han er ved at skifte vinduet i køkkenet. Det gamle havde kendt noget bedre dage, og 3 ud af 6 ruder var punkteret. Det nye vindue er lidt højere og en smule smallere end det gamle. Desuden skal det rykkes lidt, så herren i huset har lige nu gang i murerskeen og en gang mørtel. Fra nu hedder det opbygning. Vægge, gulvvarme og selve gulvet. Der er også sat dato på modtagelse af elementerne nu. Det går i rigtig retning.

 

Og for lige at vende tilbage til gårsdagens eksamen. Jeg fik en sms fra Jakob, da han havde været oppe i den mundtlige del, der fortalte, at det var gået godt. Han havde analyseret Beatlesmusik og gjort det godt. Den praktiske del af prøven var samspil og sang med flere klassekammerater, og her var alt gået som det skulle. Jakob blev belønnet med 10. En ganske pæn karakter, der kommer til at stå på beviset, når han skal have hue på og fejres til næste år. Jeg behøver vel ikke at nævne, at mor var stolt?

 

 

En smule eksamensfeber

Jakob er taget i skole. Han er i gang med noter og forberedelse og senere på dagen bliver det alvor. Det er første eksamen, der bliver direkte synlig på beviset, som han gerne skulle modtage næste år. Det er musik, der er på programmet i dag, og han føler sig klar. Men han er også angrebet af sommerfugle i store sværme. Nu håber jeg, at han får gjort det rigtig godt, for han kan godt.

Jeg vil bruge min fridag på en tur til Kalundborg. Der er en lille hund, der skal have sommerhår, og jeg skal vidst bare drysse lidt rundt i gågaden mens Dodo bliver fin. God fredag til dig.....

Frikvarter og noget køkkensnak

Mandag i sidste uge forlod Sara og jeg vores mandlige medlemmer af familien og tog på tur med søster. Vi kørte til Skælskør og fik udleveret lilla T-shirts og en pose med forskellige gode ting i. Forud havde vi lagt et symbolsk beløb, hvor af de fleste penge går til Scleroseforeningen og Endometrioseforeningen. Som navnet på arrangementet lægger lidt op til, så var det pigernes dag, og det var en sjov oplevelse at gå tur sammen med lidt mere end 3.800 andre kvinder. I alt var der omkring 40.000 kvinder, der deltog i Ladywalk på samme tid landet over.

 

 

Lidt sporty er man vel.

Hvis det hele passer sammen, så tror jeg, at vi tager turen igen til næste år.

Herhjemme er vi nu nået så langt, at der er bestilt beton til i morgen. Gulvet i køkkenet skal nu støbes, så vi - jeg mener Bo - kan komme i gang med at lave gulvvarmen. Herefter skal vinduet skiftes og væggene ordnes. Om 3 uger starter Bo ferie, og så skulle rummet gerne så nogenlunde klar til det, som det hele handler om. De der køkkenelementer, der ser så brandgodt ud, og som jeg vil nyde hver eneste dag, når det hele er færdigt.

 

Nu vil jeg finde kontoret, og så vil jeg nyde, at der venter mig en weekend på 5 dage, når jeg synes, at dagens opgaver er klaret.