Så ville jeg gerne høre lidt til hyttens historie. Det er ganske tydeligt, at der en gang har været et vindue. Der er ikke nogen grund til at åbne igen, for garagen er lige ude på den anden side. Vi kan også se, at køkkenet en gang har været delt i 2 rum. Sådan ca. der, hvor murstensvæggen går over i noget pudset. Døren ud til lejrkøkkenet har ikke siddet der altid, for den væg er oprindeligt en gammel ydervæg.
Projektet skrider frem. Langsomt men sikkert. Lige nu går Bo rundt og isolerer og laver vægge indvendig. Når vi har passeret fredag, har han 4 ugers sommerferie, og så skulle min billeder gerne begynde at fortælle en spændende historie.
Jeg var til fys igår og fik ros. Jeg laver øvelser stort set hver dag med den gule elastik. Det hjælper. Fra kun at kunne få armen ud i vandret, kan den nu nå halvt op. Og smerter har jeg stort set ikke nogen af mere. Desuden har mine øvelser haft den sidegevinst, at mine kontormuskler i skuldrene ikke er så hårde mere. Det er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for en skid.
Ikke mere herfra lige nu. Jeg skal over i sofaen med en god kop kaffe og lidt strik. For det kan jeg nemlig....
MAN kan jo faktisk læse meget ud af de gamle vægge. Hvor gammelt er jeres hus?
SvarSletSelvom det altid er dejligt at få ros, er den bedste ros at du kan få armen halvt op og er smertefri, ikke og'?
Du har fuldstændig ret. Det er mit eget ansvar nu, og jeg glæder mig vildt, når jeg kommer tættere på loftet med armen. Hytten er ifølge BBR fra 1900. Vi har dog ladet os fortælle (og jeg ved ikke om det er rigtigt), at 1900 er et udtryk for fra før og op til år 1900.
Sletja hvis vægge kunne tale ...
SvarSletOg på nogen punkter er det måske meget godt de ikke taler ;-)
Apropos vægge har du set de der dokumentar film på DR ang. bygninger som er fredet og ejerne får hjælp fra restaureringseksperter? Det er ret spændende faktisk ...
Nyd din kaffe og striktøj :) jeg er også placeret i sofa men med en G&T :)
Ja - det er nok også meget godt, at de bevarer nogle hemmeligheder :-) Jeg har udsendelsen tilgode. Den ligger på harddisken og venter på at blive set.
SletKunne være sjovt at se hvordan det engang har set ud. Dejligt at det går fremad med din skulder, måske kan du snart stille op i bodyboulding-konkurrencer :-D
SvarSletDet vil vidst være bodybuilder for begyndere :-)
SletJa det kunne være sjovt, hvis de gamle mure kunne fortælle.. :-)
SvarSletDejligt at vingen er på vej tilbage i fuld flyvestand.
Det nyder jeg. Så jeg giver den gas med den gule elastik og gør, hvad jeg har fået besked på.
SletJeg er spændt på at se køkkenprojektet om 4 uger. Hvor er det dejligt, at det går fremad med mobiliteten, og at smerterne er væk. Klem
SvarSletOg jeg glæder mig så meget til at vise frem. Og til at indrette og hygge i det hele.
SletHvis du har det som jeg, så vil køkkenresultatet allerede nu være luksus, uden alt det jord, selvom der skal gås med forsigtighed på det.
SvarSletFremgang med både køkken og arm, det bliver skønt at nå højdepunktet for både arm og bolig.
Du kan tro, at her er blevet fjernet jord og rod. Og det er intet mindre en FEDT...
SletJa der er mange sjove historier gemt under tapeterne ;) Dejligt at det går fremad :)
SvarSletDer er ikke grænser for, hvad vi har set af farver og mønstre. Jeg synes, at det er sjovt, og det gør mig nysgerrig efter historien i væggene.
SletHvor er det dejligt, at alt med både hus og arme skrider godt og planmæssigt frem.
SvarSletJeg vil spørge som Kisser: Hvor gammelt er huset? Det er så spændende, når man kan 'læse' den gamle historie.
Ja - jeg nyder begge dele. 1900 er året, der er skrevet på BBR. Så der er sikkert sket mange ting her i tidernes løb.
Slet