Sløv søndag

Jeg har sat mig i sofaen med den bærbare. Jeg sidder og ser lige præcis, hvad du kan se på billedet. Det er lige taget her fra min plads og er lagt ind. Den eneste forskel nu er, at Dodo har flyttet sig fra stolen og har søgt sofaen. Det rodede lokale, jeg har inviteret dig med ind i her, er faktisk min stue. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig om indretningen. Men jeg ved, at det snart bliver anderledes og meget bedre. Disken foran vinduet forsvinder snart helt ud af min tilværelse, og kasserne ved endevæggen bliver tømt og indholdet forvandlet til elementer og den lækreste køkkenindretning.

 

Vi er færdige med at gå planken ud, når vi skal i lejrkøkkenet. Gulvet er nu i niveau, og Bo er i fuld gang med at lægge an til gulvvarme. Lidt ærgerligt, synes Dodo at tænke, for hun mener at isoleringen er den største og bedste hundekurv i hele hytten. Jeg skal lige skynde mig at sige, at det ikke er den gode gamle stikkende isolering, så hun er stadig lækker, når hun rejser sig fra det.

Hele køkkenet kom i fredags, og i morgen kommer bordpladerne. Hvor de skal være de næste par dage, må håndværkeren beslutte. Jeg har ingen ide.

Min søndag er doven. Jeg har på køretur i nat og fangede glade unge mennesker, og sørgede for, at de hver især blev sat af ved deres hoveddør. Jeg vil blive på min plads i sofaen og kun lette mig, når der skal hænges mere høj ud, eller når håndværkeren skal have forplejning. Ellers vil jeg finde pindene og garnet og lade søndagen vare længe.