lørdag den 15. juni 2013

Når et dækket behov får et nyt til at opstå.

Jeg hentede mine læsebriller i går. Og jeg må sige, at det er en fornøjelse at kunne ligge i sofaen eller i sengen og læse. Det har jeg savnet. Måske jeg nu kan få læst en bog en gang imellem, for det har jeg faktisk også savnet. Men altså. Når man får dækket et behov sker det, at et nyt opstår. Mine læsebriller er lækre. De er faktisk en del pænere end mine går-med-hele-tiden-briller. Og det går jo ikke vel? Jeg fik et guldkort, som giver 50 % på den næste brille, hvis jeg handler i løbet af 6 måneder. Måske, måske ikke...
 
Billedet her er fra sidste weekend. Min lader er gravet frem i garagen, og nu bliver der skudt billeder i stor stil igen. Køkkenvinduet blev skiftet sidste weekend. Igen et lidt større projekt, da det nye er lidt smallere og lidt højere end det gamle, og i øvrigt også lige skulle rykket en smule over mod døren. I dag er min helt egen håndværker ved at mure op om vinduet indvendig og gøre klar til at få isoleret og ordnet væggen ud mod gården.
 

Jeg har eftermiddagen for mig selv. Så nu vil jeg udføre dagens vingetræning, og bagefter vil jeg sætte mig lidt med garn og pinde. Jeg kan endelig strikke uden at føle overbelastning eller smerter. Det ender med, at jeg næsten bliver så god som ny igen. God lørdag til dig...

12 kommentarer:

  1. Det er dejligt, at du har din helt egen håndværker - det er noget, jeg godt kan savne. Tillykke med de nye briller og med at du kan strikke igen.
    Klem og rigtig god weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - ham har jeg været heldig med. Det var der ingen der kunne vide, da vi mødtes som 16-årige..

      Slet
  2. Tak i lige måde, og må du nyde strikningen og de nye læsebriller i rigt mål :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg Lene. Det er dejligt, at kunne nørkle igen uden at det gør ondt.

      Slet
  3. Hihi.. På den måde skabes der behov hele tiden.. :-)
    God søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Og de må dækkes - de der behov. Men det ved du jo. Det er skruen uden ende.

      Slet
  4. Dejligt med en "gør det selv mand" i huset, og ja man kan hurtigt få behov for noget nyt, men dejligt at du kan læse igen. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig til at ligge og læse lidt i en bog. Det har jeg savnet.

      Slet
  5. Hvor dejligt med nye læsebriller. Måske var det en god idé med to par? Jeg har flere par, for jeg er ekspert i at lægge dem rundt omkring... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal kun bruge dem ved min seng. Og måske i sofaen, for mit problem er, at jeg ikke kan se med mine alm. briller, når jeg får lagt mig. Så lige nu tror jeg, at jeg nøjes :-)

      Slet
  6. Det er vigtig med briller der passer i styrken - det er en ren fornøjelse at få nye briller :) God læsning - og god uge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det betyder rigtig meget. Og eftersom de er min følgesvend hele tiden, skal de bare være i orden..

      Slet