Status før weekenden

Ude i haven står denne her:

Den er nøje udvalgt blandt flere fabrikater, så den skulle være rigtig god. Den er ikke samlet færdig endnu, for den skal selvfølgelig også have monteret det medindkøbte sikkerhedsnet. Der er bare lige en lille detalje. Der er sket en fejl under pakkeriet af trampolinen, så vi har fået 2 forkerte ben. Den kan ganske enkelt ikke samles og nettet kan ikke sættes på, før de rigtige ben er kommet frem. De er nok blevet sendt idag, så med lidt held på mandag. Der var godt nok dømt skuffelse hos drengene, da det var en realitet. Jeg blev sgu lidt sur. ØV

Til gengæld kan jeg glæde mig over, at jeg er kampklar igen, og at det meste er handlet ind til Jonas' fødselsdag i morgen. Han har bestilt burgere og pølser, så der er dømt grill. Desserten skal bestå af hjemmelavede isvafler med hele svineriet. Det bliver en rigtig børnefødselsdag. Jeg mangler lige at køre ud på gården og hente friske kartofler til en gang kartoffelsalat og nogle fine jordbær til lagkagen. Det skal nok gå.

Jeg glæder mig til at se hans ansigt i morgen, når han ser denne her:



Han har ønsket sig den med nummer 7, for det spiller hans yndlingsspiller i på Chelseas hold. Der er indkøbt lidt flere gode ting til ham, så jeg er ret sikker på, at han bliver godt tilfreds. Og med den vejrudsigt vi har fået, kan det næsten ikke gå galt.

Rigtig god weekend derude....

Jeg er stadig mæt...

Men nu er jeg også syg. Jeg sidder her i sofaen med en hals, der føles som om den har været udsat for en stålsvamp. Og hvis jeg har haft det varmt før, så er det ingenting i forhold til den varme jeg skal af med lige nu.

Det er ikke fedt. Jeg er dårlig til at være syg. Jeg vil helst passe min dagligdag med familie og job. En anden detalje er, at Jonas altså har fødselsdag på lørdag. Der skal handles, forberedes og planlægges. Vi har valgt at tage det hele på en gang. 11 drenge om formiddagen og hele familien til aften. I forvejen har vi travlt, da der er arrangement med skolen i morgen aften og Bo er afsted med sit arbejde på fredag.

Kryds lige fingre for, at vi når det hele, så vi kan holde en fantastisk fødselsdag på terassen på lørdag.

Jeg er mæt.....

Jeg elsker at læse opskrifter - men er ingen ørn til at lave mad. Heldigvis er jeg godt gift. I dag har jeg dog stået for madlavningen - næsten da.

Jeg har været tidligt ude på gården og hente nyopgravede kartofler, og der er stegt flæsk i lange baner. Sovsen - ja det er altså mandens område, så han har lavet persillesovs.

Vi har ikke spist - vi har ædt. Et øjeblik glemte vi alt om salater, magre mælkeprodukter og de 6 stykker frugt om dagen. At solen så kom rigtig frem til spisetid, så orgiet kunne holdes i haven sammen med naboen og en kold øl gjorde jo kun oplevelsen bedre.

Nu ligger der kartofler i køleskabet til en eller anden salat i morgen. Egentlig burde jeg vidst bare lade være med at spise i morgen, for jeg har vidst fået dækket mine behov i dag.

En skøn fætterweekend.

Er der noget bedre end en vaffelis i hånden, når man går rundt på terassen med sin ældste fætter? Og når der så endda er chokoladeis i.... Så bliver det vidst ikke meget bedre.

Viktor har sovet hos os fra fredag til lørdag. Det har været rigtig hyggeligt. Vi laver gerne en aftale - han og jeg. For hjemme hos sin mor kan dagen godt starte allerede omkring 5 - 5.30. Det er jeg ikke helt til. Så her sover vi længe. Lørdag stod vi op halv ni. Jo -han er en god dreng.

Han hygger sig med sine fætre, så det er altid en fornøjelse at passe ham.

Han var hentet, da jeg skulle til bryllup. Jeg fik stuen for mig selv, for der er ikke rigtig nogen af de andre i huset, der deler min interesse. Heldigvis lå der en pakke papirlømmetørklæder i skuffen i sofabordet, så jeg slap for at lette mig, da jeg græd sammen med Joachim.

Lige nu er manden ude at cykle. Han tager liiiiige 30-40 km. inden vi spiser, så jeg har nydt roen på terassen med sidste nummer af "Spis bedre" mens fødderne slappede af i fodspaen.

Alt i alt en skøn weekend, inden hverdagen sætter ind igen.

Erindringer

Sara og Jakob var bare 5 og 3 år, da de for 10 år siden tog imod deres lillesøster og senere tog afsked med hende igen efter alt for kort tid.

Vi har tit talt om det. Jakob siger, at han har meget tydelige billeder af situationer, selv om han kun lige var blevet 3 år. Blandt andet husker han tydeligt, at jeg lagde Mie på stuegulvet på en dyne herhjemme og bad de store om at passe på hende, mens jeg lige hentede noget i køkkenet. Han er glad for at kunne huske det. Han gjorde sig også mange tanker dengang. For hvis hun nu var på en stjerne et sted derude - var det så en stjerne over det store sygehus (Rigshospitalet) eller var det mon på en stjerne over vores hus? Så var han ellers videre i sin leg, for at komme igen lidt senere og stille nye spørgsmål. Er der hegn? Ja - deroppe på stjernen. Ellers er der godt nok langt at falde ned. Havde man bare kunnet læse hans tanker.

De kære børn....

For lidt over 10 år siden lovede jeg mig selv, at jeg aldrig skulle være sådan en mor der skælder ud i Brugsen, eller sådan en mor der bare får nok. For nu havde vi lige taget afsked med Mie og de 2 andre skulle bare have alt det bedst mulige.

Den gang tænkte jeg bare ikke på, at vi ind imellem også står i kø - lige ved siden af hylden med slik - når vi skal betale. Jeg tænkte heller ikke på, at jeg på et tidspunkt ville have 2 drenge i samme værelse, og at de absolut ikke ville være stille, når der var sagt godtnat.

Indrømmet. Jeg skælder ud - nogen dage føler jeg ikke at jeg har lavet andet. Jeg håber ikke, at ungerne har samme opfattelse. Faktisk er udgangspunktet det samme som dengang. Jeg vil dem bare det bedst mulige. Og må jeg hæve stemmen lidt under vejs, så er det sådan det skal være.

Det er ikke fordi vi kæmper de helt store slag. Der diskuteres sengetid, bordmanerer, lektier, pligter og noget så simpelt som at tale pænt til hinanden. Jo - der er udfordringer nok for en mor.

Mors dag

I går morges kom jeg ud til et veldækket havebord med morgenbrød og frisk kaffe. Desuden stod denne rigtig fine krukke og ventede på mig. Tak mine søde unger......

Dagen var sat af til pinsefrokost med hele familien. Sammenskudsgilde på vores terasse. Vi havde vejret med os og havde en rigtig god eftermiddag. Eneste skår i glæden var, at Viktor var blevet syg, så han og Manne kunne ikke komme.

Viktor og jeg havde ellers en aftale. Han havde mumlet noget om mors dag, så Sara og jeg havde sørget for, at der stod en blomst her. Jeg kørte ned med den, inden vores gæster kom, for selvfølgelig skal søster have blomst til mors dag. Også selv om hun er alene og Viktor kun er 1 år og dermed ikke gammel nok til selv at køre til havecenteret.

23 grader og fridag

Jeg troede, at jeg skulle på arbejde idag, men vi blev færdige med alle momsafstemningerne i går. Så her sidder jeg. Min müsli er skiftet ud med en lunet ciabattabolle med ost (ingen smør selvfølgelig) og en god kop kaffe med masser af varm mælk i. De har lige sagt på morgennyhederne, at vi kan få op til 23 grader idag, så jeg er rigtig godt tilfreds. Jeg tror, at jeg bliver nød til at køre en tur, og se om der hænger nogle billige sommerbluser på stativerne i det nærmeste center.

I eftermiddag går turen til stationen. Sara kommer hjem fra efterskole efter hele 3 uger. Vi er nogle stykker der glæder os til at se hende igen.

Rigtig god pinse til alle!

En fredag i Zoo

Her skulle der have været billeder af de 3 fætre. Helt opslugt af at se på spændende dyr og spise store is. Sådan skulle det imidlertid ikke være.

Vi nåede hele vejen ind til byen og fik spist vores mad i Søndermarken i fint vejr. Da vi havde pakket frokosten sammen og lagt resterne tilbage i bilen begyndte det at dryppe. Ikke noget særligt, og de havde jo også lovet enkelte byger. Det skal ikke ødelægge en god dag, når man nu har flyttet sig de 100 kilometer. Vi stod i kø i det meste af en halv time - stadig i "den enkelte byge". Inde i haven klarede det lidt op, og vi kom da også rundt og så lidt dyr og var en tur i tropehuset. Så var det lige, at der gik hul i himmelen. Det regnede ikke mere - DET STOD NED I STÆNGER. (og dette ordvalg er kun fordi jeg har lovet mig selv, at der ikke skal være grimme ord på min blog).

Billedet her af Moster og alle drengene er taget, da vi gik mod Zoo. Da vi spurtede den anden vej, var der ikke ligefrem den store lyst til foto.

Vores tur i Zoo blev ikke mange timer gammel, før vi spurtede tilbage gennem Søndermarken for at komme om til bilen. Her blev 3 drenge revet ud af deres våde tøj og fik tæppet over sig. Min søster og jeg sad drivvåde hele vejen hjem.

Vi er dog enige om, at vi - trods vejret - havde nogle skønne timer med vores drenge. Så Søster og Viktor - Tak for dejligt selskab på ven våd maj-dag.

Herhjemme blev vi mødt af vore søde naboer, som havde nydt det gode vejr. Alle dagens måltider var blevet indtaget i haven.


I går var vejret til gengæld det skønneste man kan tænke sig. Se selv - en lille stemningsrapport fra terassen lige inden der blev tændt op i weberen.

Det hele gror

Og det gør mig faktisk rigtig glad.....

Mine tulipaner i haven står stadig helt fantastisk. Nu er de vidst sprunget ud alle sammen. Jeg vil hellere købe et bundt nede hos købmanden, end klippe nogen i haven.

I stuen blomstrer begge mini amarylis. Jeg tror, at det er helt uden for tid. Jeg synes gerne, at de er i alle reklamerne omkring jul. Og se lige min hæk udenfor vinduet. Den satte vi sidste år, og den står nu snehvid hele vejen rundt om haven.

Ud over dette har jeg et par orkideer, der står i blomst og 2 mere, der er lige ved. Mine gladiolus er på vej op i de nye krukker ude ved trappen, der er blomster i jordbærkrukkerne og min grædepalme er lige tittet frem over jorden.

Jeg tror, at jeg er ved at være voksen nu, for jeg fryder mig over alle de blomster og alt det liv, det repræsenterer.

Første gang jeg oplevede det sådan, var efteråret efter Mies død. Jeg var i haven for at hænge tøj op, da jeg opdagede, at det eneste æble der hang på vores nye træ, var blevet rødt. Jeg blev helt varm af glæde inden i. På en gang følte jeg mig dum og som et rigere menneske. For hvem bliver lige glad for et rødt æble. Omvendt er det da en gave, at kunne glæde sig over livet og de små finurligheder. Også selv om det "kun" er i form af et rødt æble.