Mine tulipaner i haven står stadig helt fantastisk. Nu er de vidst sprunget ud alle sammen. Jeg vil hellere købe et bundt nede hos købmanden, end klippe nogen i haven.
I stuen blomstrer begge mini amarylis. Jeg tror, at det er helt uden for tid. Jeg synes gerne, at de er i alle reklamerne omkring jul. Og se lige min hæk udenfor vinduet. Den satte vi sidste år, og den står nu snehvid hele vejen rundt om haven.
Ud over dette har jeg et par orkideer, der står i blomst og 2 mere, der er lige ved. Mine gladiolus er på vej op i de nye krukker ude ved trappen, der er blomster i jordbærkrukkerne og min grædepalme er lige tittet frem over jorden.
Jeg tror, at jeg er ved at være voksen nu, for jeg fryder mig over alle de blomster og alt det liv, det repræsenterer.
Første gang jeg oplevede det sådan, var efteråret efter Mies død. Jeg var i haven for at hænge tøj op, da jeg opdagede, at det eneste æble der hang på vores nye træ, var blevet rødt. Jeg blev helt varm af glæde inden i. På en gang følte jeg mig dum og som et rigere menneske. For hvem bliver lige glad for et rødt æble. Omvendt er det da en gave, at kunne glæde sig over livet og de små finurligheder. Også selv om det "kun" er i form af et rødt æble.
Kære Susanne Ja, det må være en gave at kunne glæde sig over naturens liv på den måde. Jeg synes det er rørende at læse om din oplevelse med "Mies æble". Og jeg synes det er påfaldende, at du første gang havde det sådan efter Mies død, for jeg har helt sikkert også fået et andet syn på blomster og planter efter min dreng døde. Vi har ingen have og lægger ret sjældent blomster på Laurits' fællesgrav. Alligevel giver blomster, grønne blade og natur bare meget mere mening nu. Er det ikke lidt underligt...?
SvarSletKærlig hilsen fra Heidi
Tak for din hilsen Heidi.
SvarSletUd over at planterne og blomsterne er skønne at se på, så repræsenterer de vel også liv i bred forstand. Jeg tror, at det er derfor man sådan kan glæde sig og frydes over små ting.
Jeg vil se forbi din side en af dagene og læse lidt mere om Laurits.