Sara og Jakob var bare 5 og 3 år, da de for 10 år siden tog imod deres lillesøster og senere tog afsked med hende igen efter alt for kort tid.
Vi har tit talt om det. Jakob siger, at han har meget tydelige billeder af situationer, selv om han kun lige var blevet 3 år. Blandt andet husker han tydeligt, at jeg lagde Mie på stuegulvet på en dyne herhjemme og bad de store om at passe på hende, mens jeg lige hentede noget i køkkenet. Han er glad for at kunne huske det. Han gjorde sig også mange tanker dengang. For hvis hun nu var på en stjerne et sted derude - var det så en stjerne over det store sygehus (Rigshospitalet) eller var det mon på en stjerne over vores hus? Så var han ellers videre i sin leg, for at komme igen lidt senere og stille nye spørgsmål. Er der hegn? Ja - deroppe på stjernen. Ellers er der godt nok langt at falde ned. Havde man bare kunnet læse hans tanker.
Wauw! De er sgu da fantastiske de unger! Kommer sådan til at tænke på Den Lille Prins. Ved ikke helt hvorfor.
SvarSletDet er jo altså imponerende hvad de små mennesker alligevel formår at tænke.
SvarSletHerhjemme er vores Jacob også en stjerne og det taler storebror meget om. Han siger også til mig, at Jacob har det godt nu og har sørget for, at hente nogle batterier til babyen i min mave. Overfor ham fortalte vi nemlig, at Jacob ikke kunne leve fordi hans store batteri i hovedet var gået i stykker. Det er logik for en 3 årig. For ham er lillebror taget op for at finde nye batterier til den nye baby. Det ER da rørende.
Meget, meget rørende! Så skønt ligetil og barneagtigt. Ih, hvor jeg håber, at jeg en dag får flere børn, som så godtnok må lære deres mystiske storebror at kende på en abstrakt og bagvendt facon. Men måske er børn univers alligevel så abstrakt... Noget kunne jo tyde på det ;-)
SvarSletHeidi
PS I er en dejlig familie at læse med hos og om