Jeg elsker at læse opskrifter - men er ingen ørn til at lave mad. Heldigvis er jeg godt gift. I dag har jeg dog stået for madlavningen - næsten da.
Jeg har været tidligt ude på gården og hente nyopgravede kartofler, og der er stegt flæsk i lange baner. Sovsen - ja det er altså mandens område, så han har lavet persillesovs.
Vi har ikke spist - vi har ædt. Et øjeblik glemte vi alt om salater, magre mælkeprodukter og de 6 stykker frugt om dagen. At solen så kom rigtig frem til spisetid, så orgiet kunne holdes i haven sammen med naboen og en kold øl gjorde jo kun oplevelsen bedre.
Nu ligger der kartofler i køleskabet til en eller anden salat i morgen. Egentlig burde jeg vidst bare lade være med at spise i morgen, for jeg har vidst fået dækket mine behov i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar