søndag den 9. september 2012

Samsø i solskin

Vi havde en rigtig god tur i går. Vi sejlede ud fra Kalundborg 9.25 med en træt 13 årig. Han mente næsten, at det var hærværk på en lørdag. Færgeturen bød på varm kakao og snak. Det er efterhånden sjældent, at man kommer ud at sejle, så jeg hyggede mig med det. Turen ud af Kalundborg Fjord er noget af det smukkeste. Især når vejret er med os, som det var i går.


Vi blev godt modtaget på Samsø efterskole, hvor to elever viste os rundt sammen med to andre familier. Skolen virker rigtig hyggelig med en masse små kroge og frirum, og en hovedbygning, der rummer alt det, som nødvendigvis må være på en skole. Forstanderen fortalte om hverdagen og alle de tilbud, som netop denne skole rummer. Beslutningen er taget, og vi behøver ikke flere ture, for det er her, Jonas gerne vil være. Her kan han dyrke sin skydning og en masse andre aktiviteter. Samtidig har skolen høje faglige ambitioner. Målet er at højne eleverne mindst et på deres karaktergennemsnit. Uanset hvilke forudsætninger, de møder ind med. 

Da hele arrangementet var overstået, blev vi kørt til havnen igen og gik ombord på Kyholm, der bragte os godt tilbage til Kalundborg.


I dag har jeg to drenge, der hoster og hakker, så det lyder ganske uhyggeligt. Jeg tror, at de trænger til nybagte kanelsnegle og en god kop te. Så mon ikke jeg bare skal finde køkkenet? 

14 kommentarer:

  1. Hvor er det godt, at I havde en skøn tur og at skolen levede op til jeres forventninger. Det er nemlig så hyggeligt at sejle med færge...desværre er de udryddet pga broer. En dejlig søndag til jer...med kanelsnegle..mums. God bedring til drengene..knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Sneglene var guf. Også i dag. Du har helt ret. Der er lidt nostalgi i færgeturene. Jeg synes, at det var hyggeligt. Vi kommer nok til at tage turen nogen gange.

      Slet
  2. Det lyder spændende og jeg håber at han får en rigtig meget ud af det når den tid kommer. Og samsø er da en gave at skulle være på.. sådan ca et års tid... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt for ham. Så må jeg savne på den anden side af det store vand ;o)

      Slet
  3. Jeg synes den skole lyder som et godt sted.. Stemmer stadig for golfen.. ;-)

    SvarSlet
  4. Det lyder som en god efterskole og Samsø er jo en smuk ø..God bedring med drengene, det lyder som den samme virus Jimmi og jeg har fornøjelse af..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har besøgt nogle stykker i vores tid med børn, og det har var klart i den gode række. Det bliver rigtig godt. Drengene er ved at dryppe af, så nu håber vi andre, at de har klaret den for os alle.

      Slet
  5. Sejlture er ikke noget jeg løber stærkt for at være med til, men der er somme tider noget der kan trække så meget, at jeg må ombord, bl.a. Samsø.
    God bedring med drengene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, at det er hyggeligt. Lidt nostalgisk. Jeg kom til at tænke på den gang, hvor en ferie som regel startede med en sejltur.

      Slet
  6. Det lyder til at have været en udbytterig weekend:)

    God bedring til drengene ... Er selv på den med sygdom og det tager bare lang tid ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været godt. Og heldigvis er drengene på rette kurs igen.

      Slet
  7. Det lyder vel nok dejligt, at Jonas gerne vil være på Samsø efterskole! Rigtig god bedring til drengene. Klem og en god god aften til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame. De er ved at være friske. Og Samsø vil blive godt. Det er vi enige om. Klem.

      Slet