Pingvinklubben

Vi fik tømte fars lejlighed i går, og det gav selvfølgelig anledning til en masse snak og opfriskning af gamle minder. Noget blev kasseret og andet blev pakket ned, så vi senere kan mødes og tage stilling til det forskellige.

 

Så længe jeg kan huske, har far haft tre ens pingviner stående på toppen af den ene reol. Jeg troede egentlig, at det var sparebøsser, men det er porcelænsfigurer af ukendt herkomst. De har aldrig sagt mig ret meget, og jeg troede da egentlig også, at de skulle med på genbrugsstationen. Men min søster ville det anderledes.

 

Det er tre, vi er tre, vi skal have en hver. Og de skal stå synligt fremme. På den måde blev pingvinpagten en realitet, og en måske knapt så flaterende figur har fundet frem til min stue. I går blev den sat i vinduet ved siden af lyset. Hvor den lander endeligt, ved jeg ikke rigtigt endnu. Der mås tænkes over tingene, for den skal jo være synlig. Og sådan blev noget, som jeg absolut ikke havde planer om at tage med hjem pludselig til en ting af betydning.