Jeg nyder lige nu. At solens stråler varsler forår, og at de små ting spirer ude i hækken. Det gør godt, og jeg kan mærke, at jeg er ved at være tilbage i vante form.
Fredag morgen var jeg til røngten på Kalundborg Sygehus. Der blev taget en række billeder af min skulder. Den gør ikke så ondt mere, men jeg mangler bevægelighed i den. Og prøver jeg at trodse grænserne, så får jeg det at mærke. Noget er tosset, og jeg håber virkelig, at der kommer et svar, og at der er noget at gøre ved den.
Efter arbejdstid mødtes jeg med mine søskende og deres små på kirkegården, så vi kunne få fars urne sat ned. Det blev faktisk en hyggelig lille seance, de små børnebørn sænkede urnen ned, mens min bror holdt igen. Morfar skulle jo nødig tabes. Skal jeg være ærlig, så var tonen lidt fri, og der blev måske sagt nogle ting, som nogen kunne være stødt over. Men det er altså svært at forholde sig til sådan en urne. Jeg kunne forstå, at det var min far, da kisten kørte, men at han skal være i noget, der ligner en gulvvase. Det er svært at forholde sig til.
Endelig var fredagen dagen, hvor vi fejrede 20 års ægteskab. Vi fik en rigtig god middag på Cafe Vivaldi i Slagelse. Maden havde vi på gavekort, så vi flottede os og valgte rigtig god vin. Sara var andet sted i byen med et par veninder, så hun klarede vores transport hjem.
Nu vil jeg nyde søndagsfreden og tage en tur rundt i Blogland. Og så vil jeg forresten også smage de hjemmebagte kanelsnegle, der dufter i køkkenet. Rigtig god søndag derude...
Lyder en lille smule som min søndag.. ren forårshygge.
SvarSletHåber altså osse snart at du og de får styr på den arm, for det må da være ved at være lidt belastende i længden at gå rundt med en hængende "øvre ekstremitet"...
Nemlig. Hygge i høj grad. Man kan næsten ikke andet.
SletJeg har nået punktet nu, hvor nok er nok - altså når vi taler arm. Lige pludselig er det ikke nok for mig, at den ikke gør ondt, for jeg er altså mærket. Noget må ske - og det gerne nu.
Det er nemlig skønt med ol og lidt varme.
SvarSletJeg mindes godt den følelse af ikke at have et forhold til en urne.
Graveren på kirkegården, hvor min mor blev sat ned, kom selv med små sjovt ting, som f.eks at yngste kunne få lov at kaste jord i hovedet på mormor uden at hun blev sur og tænk at få lov at trampe mormor i hovedet (inden græstotten blev lagt på igen). Det var hyggeligt og ikke spor sørgeligt.
Håber røngtenbillederne giver et resultat du kan bruge til noget. Det andet er altså uholdbart!
Rigtig god søndag ☺
Tak for din beretning. Det kunne minde lidt om vores oplevelse ved hullet. Vi blev i hvert fald enige med graveren om, at det her måtte høre ind under hans ubetingede tavshedspligt :-)
SletJeg krydser også for brugbare billeder. Jeg gider ikke det andet mere.
Jeg nyder også solen og de lidt varmere temperaturen. Vi har været ved vandet med vores hund i dag - det var så skønt :) Håber du får svar på om der kan gøres noget snart :)
SvarSletDet er vidst en heldig hund, du har. Det er bare om at nyde. Jeg hørte noget med omkring 10 grader midt på ugen. Man lever lidt mere, når det går den vej.
SletDet har været et skønt vejr i dag, håber at du snart får styr på den skulder..Og det med urnen ja det er lidt svært at forholde sig..Knus og god søndag aften..;-D
SvarSletTak. Jeg håber også. Ellers tror jeg snart, at min tålmodighed er brugt op. Og det vil da være syndt for dem, jeg deler adresse med. Knus..
SletDet var en dejlig måde, I fejrede jeres bryllupsdag på.
SvarSletRigtig god bedring med skulderen! Klem
Det var en rigtig god aften Madame. Vi gør det for sjældent, men nyder det så meget mere, når det endelig sker. Klem..
SletDet styrt har du godt nok haft "glæde" af længe..
SvarSletFedt når ungerne bliver så store, så det er dem der kan styre bilen hjem.. :-)
Ja - man skulle have fået store unger noget før :-)
SletJeg fløj over havelågen først i oktober. Det er længe siden nu, og jeg gider ikke mere. Slut prut finale.
Det lyder dejligt med kanelsnegle og hyggeligt med jeres 20års dag i fredags. Til gengæld lyder det mindre godt med skulderen - måske vil det hjælpe med forsigtige øvelser, men det har du nok prøvet...?!
SvarSletOg så må du undskylde, at jeg kom til at slette din kommentar. Jeg var ellers så glad for at høre fra dig. Men jeg får ind i mellem disse tåbelige anonyme spam kommentarer, og dem sad jeg og fjernede - og så kom jeg til at tage din med i farten. Det var altså ikke meningen!!!
Jeg har gået til fys hele tiden og lavet små mulige og næsten også umulige øvelser. Men noget tyder på, at der sidder noget klemt, som måske skal hjælpes..
SletJeg havde ikke nået at opdage, at jeg var forsvundet :-) Men det går nok. Jeg vender bare tilbage...