Vi roder

Og det skulle helst ende med at give omvendt fortegn. Rod skal blive til orden. Det er køkkenprojektet, der fylder. Skabe skal tømmes og ting skal flyttes. Alt sammen anledning til at få kikket på en masse gamle ting. Der er røget et par sække afsted, og jeg er sikker på, at mere kommer samme vej.

 

Vi glæder os. Til at komme igang med at rive ned og bygge op igen. (Jeg ved det, vi er åbenbart ikke rigtig kloge). Det bliver så godt, når det hele står færdigt. Når jeg handler skal jeg lægge bånd på mig selv, så jeg ikke lige kommer til at købe en eller anden dims, der vil se godt ud på den nye hylde. Eller lige præcis den skjuler, der skal rumme krydderurten i vindueskarmen. Det er altså ikke helt løgn, at forventningens glæde er helt speciel.

 

Mine dage siden i mandags har også været helt specielle. Det gør ikke ondt hele tiden. Nu hvor det er ændret, går det op for mig, hvor ondt det har været. Jeg kan meget mere, end jeg har kunnet længe, og jeg kan lægge mig præcis som jeg har lyst til, når jeg skal sove. Lægen på Valdemar er min helt lige nu. Jeg glæder mig næsten til at se hende igen til den opfølgende undersøgelse, så jeg kan fortælle hende, hvad hun har gjort for mig.

 

Først vil jeg nyde påsken. Om lidt kommer min nabo ind til kaffe og snak. Det er alt for længe siden, så jeg tror, at ordene bliver mange i dag. Og vejret - det vil jeg slet ikke snakke om.