mandag den 4. marts 2013

Sommerens projekt

Vi har ikke planlagt det store i sommerferien i år. Fokus er på konfirmationen lige nu, og vi kan faktisk godt lide at være hjemme i ferien. Meningen var, at vi skulle have det nye drivhus sat op i forbindelse med gårdhaven, så vi kunne bruge det til kombineret drive- og drivhus. Men det er sådan med planer, at de er til at ændre, hvis man finder på andet. Og det gjorde vi så.
 
Den sidste måned tid har vi brugt timer på køreture og kataloger. Vi har tegnet og vi har talt, så vi har glemt alt om spise- og sengetider. Det har været en spændende opgave, og jeg tror faktisk, at vi har vendt stort set alle muligheder. Nu er ordren lagt, og vi skal bare vente til konfirmationen er holdt. Og kender jeg min søde mand ret, så bliver projektet skudt i gang dagen efter den store dag.
 
Der skal lukkes en dør og sættes en ny i andet sted. Hylderne og kurvene i gangen skal ud og sættes op igen på en anden væg. Når det lille nummer er klaret, bliver det hele meget værre. Køkkenet skal tømmes og rives ned. Der skal laves gulvvarme, loftet skal hæves, og et nyt vindue skal sættes i. Når alt dette er klaret kommer det så. Mit nye køkken. Heldigvis er vores hus sådan indrettet, at komfuret og opvaskemaskinen kan stå i bryggerset i mellemtiden, og så satser vi ellers på høj sol og gang i grillen.
 
At projektet vil give anledning til et blogindlæg eller flere, er der vidst ikke nogen tvivl om. Det fylder meget lige nu, men jeg er sikker på, at det kommer til at fylde endnu mere, når vi tramper rundt i støv og rod alle vegne...

24 kommentarer:

  1. Det bliver helt sikkert super godt, I har jo gjort et rigtig godt forarbejde, og I har rum og plads til nogle gode løsninger.
    Glæder mig til at se det skride frem.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok det mest grundige forarbejde, vi nogen sinde har gjort :-) Jeg glæder mig mega meget, også til at vise det frem

      Slet
  2. Det bliver spændende at følge jeres kæmpeprojekt. Hold da op det lyder som et stort projekt I skal i gang med. Det er dejligt at få et sprit-nyt køkken!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver et stort projekt. Især fordi det også kommer til at vedrøre de tilstødende rum. Men det bliver så godt.

      Slet
  3. Åh et nyt køkken det bliver dejligt, glæder mig til at følge i projektet..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil glæde mig til at dele. Også når jeg har lyst til at flygte skrigende bort :-)

      Slet
  4. Hvor bliver det dejligt med et nyt køkken. Når I er færdige altså. Ind til da skulle det da være mærkeligt, hvis I ikke vil være ved at få bare en lille smule pip bare en enkelt gang i mellem ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha jo. Vi har joket lidt med, at det har været godt for parforholdet at planlægge, for vi har virkelig talt, og vi har glemt at se tv og passe sengetider. Jeg er slet ikke sikker på, at selve udførelsen vil være samme gode pleje :-)

      Slet
  5. god arbejdslyst til jer...stort projekt...spændende at følge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne. Det er stort. Faktisk har vi gjort det en gang før, men da var vi kun 2.

      Slet
  6. nb Susanne..jeg er lidt wordfeud-fraværende..min Ipad er hos Ipad-doktor...den forventes retur onsdag :)

    SvarSlet
  7. Det bliver et stort projekt, som I har valgt som SOMMERENS PROJEKT. Det bliver sjovt at følge.
    God mandag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig sådan, for det vi færdes i nu er virkelig slidt. Det bliver rigtig godt.

      Slet
  8. Glæder mig til at se mere til de planer... men det er jo et kæmpestort arbejde der skal gøres for at få alle brikkerne til at falde på plads... så er det altså nemmere bare at bo til leje og skulle tage stilling til farverne på lågerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må man sige. Jeg skulle også tage stilling til, hvilke greb, der skal på. Men med kyndig vejledning fandt jeg ud af det :-)

      Slet
  9. Jep det støver, man kan ikke finde noget, men hold da op, som det er værd at vente på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi gjorde det også i 91, men da var vi kun os to. Vi glæder os til at komme igang nu, støv og rod til trods.

      Slet
  10. Det bliver spændende. Vi var proceduren igennem for mange år siden. Vi startede dagen efter Allans 50 års fødselsdagsfest, og havde etableret køkken på den overdækkede terrasse. Altså gasblus og køleskab var alle de facilateter vi var i esiddelse af. Jeg var lykkelig da jeg igen fik en vask, men når vi tænker tilbage er det hele stadig sjovt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan finde sig i rigtig meget, når man kan se lyset forude. Bo har bestilt 4 ugers ferie i træk, så vi burde kunne nå rigtig langt. Og nu er der jo 3 store unger, der kan tage fat sammen med os.

      Slet
  11. Sikke nogle dejlige planer! Jeg glæder mig at s, hvordan jeres nye køkken kommer til at se ud. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har været her så længe nu, at det er det tredie køkken, vi kommer til at se på. Det er en underlig tanke. Jeg skal nok vise frem hen ad vejen.. Klem

      Slet
  12. Det er bare det bedste at få nyt køkken, og når man glæder sig så meget, kan man også sagtens tage besværligheder for at nå målet. Rigtig god fornøjelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi skal over nogle gevaldige bump på vejen, men det skal nok blive godt. Jeg glæder mig.

      Slet