Lidt sødt

Vi er stadig godt fyldt op af veloverstået fest. En af gæsterne har lige været forbi med deres billeder, så vi kommer absolut ikke til at mangle dokumentation for dagens hændelser. Jeg skal nok lade være med at vise alle 300 snapshots, men jeg synes da lige, at jeg vil vise kagen.

 

Den var kæmpestor, som man måske kan fornemme på kagespaden, der ligger foran på det nederste billede. Det var en bombe af chokolade og lækre ting, og selv husets meget kalorieglade herre måtte opgive og levne.

En skøn søndag

Så kom den - dagen vi havde ventet på. Alt klappede og bortset fra, at vi glemte at skære ananas og melon, så var der vidst ikke noget, der smuttede. Jonas fik både nogle lækre gaver og en god sjat penge, og vejret var med os, så børnene kunne lege i haven, og rygerne fandt læ i gårdhaven.

 

Nu er vi trætte, men ikke helt færdige med at ordne endnu. Det er dejligt at kunne holde fest hjemme, men det kræver både for- og efterarbejde. Lige nu er der 2 lange borde i stuen. Sofaen er skildt i flere afdelinger. Og faktisk skal man en tur i garagen, hvis man vil snuppe en vinkelsleeper lige nu.

 

Der blev taget et par hundrede billeder, som jeg skal have kikket på og sorteret i, inden jeg viser for meget frem. Et enkelt kan det dog blive til i dag. Hele familien Hansen samlet foran alteret i kirken på den store dag.

 

Min konfirmand

Jeg har ikke spurgt, så han har ikke sagt, at jeg ikke må lægge dette billede ud på bloggen. Men sandheden er, at den lille smækre gut på billedet her, er den lange slanke Jonas, som lader sig konfirmere på søndag. Jeg har set på billeder til sang, og jeg har rettet til. Nu er vi ved at være i land. Han skal selv til generalprøve i kirken i eftermiddag, så han ved, hvad der skal ske på søndag.

 

 

Nu skal arbejdsdagen klares for i dag. Min hjerne gider ikke momsafstemninger. Den er mere til noget med bordopstilling, servietter og det helt rigtige gavepapir. Jeg tror, at det er godt for både mig og mine kolleger, at det er overstået, når jeg kommer på arbejde igen på tirsdag. Og lige nu er der faktisk noget der tyder på, at konfirmanden vender tilbage til normal skoledag samme dag...

Storken og frøen

I lørdags, da solen stod højest, glemte de to store alt om sko og drønede ud af havedøren mod trampolinen. Det kom der blandt andet dette her ud af. Ungernes moster har døbt det nederste billede. Hun kalder det storken og frøen

 

Farvel rod

Dagens kapitel i farvel rods historie var de små skuffer i reolen i stuen. Jeg har fundet meget, der har overskredet sidste anvendelsesdato. Faktisk har jeg fyldt en halv sæk med sjove ting fra de seks små skuffer. Jeg fandt blandet andet denne gamle kassebon.

 

Tænk engang. Den dyreste kjole, jeg nogensinde har købt. Og så er den kun brugt en gang. Den hænger faktisk stadig i skabet til trods for, at den for længst har overskredet datoen. Jeg har en gang været ved at sende den ud af huset, men blev bremset af Sara. Det kunne hun ikke finde sig i. Sådan noget gemmer man som minde. Jakob har foreslået, at den kommer på til vores sølvbryllup. Men det tror jeg nu ikke, at han skal regne med.

Kikærter og granatæble

En rød chili, persillerod og andre sjove ting. Selv om vi venter, skal der jo mad på bordet hver dag, og i går var det fiskedag. Og fiskedage er i dette hus temmelig eksperimenterende. Som nævnt for længe siden, er vi gode venner med Skagenfood. Hver anden onsdag står den nye pakke i gården, når vi står op. I går stod den på stegt filet royal af kuller med indiske gulerødder, persillerødder og kikærter. Det kunne være så let bare at stege fisken og lave en eller anden kendt kartoffel eller salat til, men det er vi enige om, at vi ikke gør. Står der, at det skal være med indiske gulerødder, ja så bliver gulerødderne tilberedt på indisk. Det har bragt os vidt omkring i det kulinariske univers. Som regel til stor fornøjelse. At madlavningen de dage bliver til et fælles projekt er jo bare en sidegevinst.

 

I får fik jeg streget 3 vigtige punkter på listen til næste uges begivenhed. Desserten er i fryseren, fragtmanden kom med en hemmelig gave, og menuen blev endelig fastsat. I dag bliver opgaven at finde servietterne i den rigtige farve og få bestilt blomster hos Charlotte.

 

Og så skal vi ellers nyde en weekend uden planer. Der er ingen aftaler, så vi kan gøre, som vi selv synes. Jeg skal lidt videre med mit projekt farvel rod og goddag orden. Det går stille og roligt frem. I weekenden er det skufferne i reolen i stuen, der skal have en tur. Et lille skridt i den rigtige retning. Det kommer til at tage tid, men til gengæld bliver det rigtig godt, og jeg får ikke lovet mig selv mere, end jeg gider at holde.

 

God weekend til dig derude.....

I næste uge

Den der konfirmation, som lige nu fylder 75 % af mine tanker og tager lidt over for både arbejde og fritid er som bekendt fastsat til at blive afholdt den 28. april. Det har vi vidst i flere år. Hos os er det altid sidste søndag i april. Sådan er det bare. Med mindre man vælger nabokirken, for så kommer præsten søndagen efter.

 

Jeg tror nok, at jeg bare mangler at bestille lidt blomster og finde ud af, hvordan servietterne skal foldes. Nå ja, og så er der stadig den sang, som ikke helt er, som den skal være. I går kom det hele meget tættere på. Vi sad på kontoret, da min kollega nævnte den konfirmation, hun skal til i næste uge. NÆSTE UGE. Det er altså i næste uge. Den 28. april er faktisk i næste uge.

 

Bær over med mig, hvis jeg vrøvler på bloggen de næste 10 dage. Så er det altså bare fordi, jeg har fundet ud af, at det faktisk er i næste uge. Jeg glæder mig, Jonas glæder sig, og resten af familien ser også frem til dagen, og det hele er i fineste orden. Men lidt kuller har man vel lov at have.

Mens vi venter

Og det har ikke det fjerneste med nogen højtid at gøre. Det er mere et udtryk for, at jeg er strandet herhjemme for en stund. Poloen er død. Ikke om den vil starte, så der er sendt bud efter autohjælp og meldt afbud til fys. Ærgeligt, for jeg tror faktisk, at vi har gang i noget, der virker nu. Han sætter nåle, så jeg ligner et pindsvin. Det er en sær fornemmelse, men jeg tror faktisk, at det skubber til noget. Jeg synes, at grænserne flytter sig, og at armen kan komme en anelse højere op.

 

Nu håber jeg og krydser fingre for, at Poloen bare skal startes. For det er altså ikke lige dagen til det pjat. Jeg har en aftale med frisøren efter arbejdstid. Der skal klip og kulør til, så jeg kan blive en fin mor, når den store dag kommer.

Små gule sedler, og klodser der skal væltes

Jeg har travlt lige for tiden. Både på job og hjemme. På arbejdet er vi nu på de sidste årsregnskaber samtidig med, at det er ved at være tid til at beregne og indberette moms for 1. kvartal. Planlægning er en by i Rusland, for pludselig kommer der en mail fra håndværkeren med regninger, der skal skrives, eller gartneren skal akut bruge nogle tal til banken. Sådan er det, når vi arbejder med deadlines. Vi når det altid, men vejen dertil kan godt blive temmelig hektisk.

 

Hjemme har vi i sagens natur også en del at tænke på. Køkkenet er planlagt til mindste detalje. Vi venter faktisk bare på, at det bliver den 29. april, og at der er ordnet efter konfirmationen. Lige nu løber mine tanker rundt i den sang, som jeg ikke synes er god nok. Jeg skal lige huske at melde endeligt tilbage til kokken med menuen. Nævnte jeg lige, at der også skal blomster og servietter til. Ikke lys, for en af vores gæster lider af KOL, og vi skulle jo nødig aflive nogen. Så er der lige gaven til søster, der har fødselsdag i næste uge. Tiderne hos min nye fys-ven og Jonas tandlægetid lige midt i skolestrejken.

 

Jeg har lavet mit lille private notatsystem herhjemme. Jeg har det helt roligt med den store dag, for jeg er ikke i tvivl om, at vi har rimelig check på det. Og kommer jeg i tanke om noget, mens jeg er på arbejde, så sender jeg straks en mail hjem. Den bliver nemlig ikke væk i tasken.

 

På arbejdet har vi hørt kloge ord, at opgaverne skal vurderes og sættes nogenlunde i rækkefølge. Vi skal se på dem som klodser. Klodserne skal ikke ligge i en stor bunke på bordet. Så giver de uro og anledning til stress. Hvis vi der imod vurderer dem og sætter dem bag hinanden, bliver det til at overskue. På den måde ser man kun den første klods, og når den vælter, er den næste klar. Jeg ved godt, at den ikke altid holder i det virkelige liv, men jeg kan godt lide billedet.

 

Nu vil jeg gøre mig klar til at sparke nogle klodser væk. Om lidt kommer den blå polo hjem, så jeg kan komme af sted. Hen til mine kolleger, kontorkattene og klodser i lange baner.

Udsigten fra stuevinduet

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker udsigten fra mit stuevindue. Lige for tiden synes jeg dog, at det er noget blandede bolcher, jeg kan se derude. I går eftermiddags, da jeg lå fladt på sofaen og fordøjede dagens oplevelser blev min udsigt pludselig væk. Den forsvandt fuldstændig i store bløde snefnug, som var så flotte, at de ville have fået ethvert barn til at juble den 24. december. Det var bare ikke den 24. december, så vi glemte totalt at juble.

 

I det ene hjørne af haven står det gamle drivhus. Det er mæt af dage, og der skal ikke plantes i år. Træerne omkring det (som ikke står på vores grund) er blevet store, så det får ikke lys nok mere, og vinden har løftet i et par af pladerne, så det er altså heller ikke helt tæt. Meningen var, at vi skulle have haft et nyt driv(er)hus i forbindelse med gårdhaven i år, men på grund af det nye køkken, er den plan skubbet lidt, for det er altså ikke pengetræer, der vokser i haven.

 

Noget vil jeg have at pille i, så jeg har bedt om at få produceret et par højbede. Så jeg kan dyrke lidt salat og lidt andre småting, mens jeg nyder livet i haven. Så hvem ved. Måske der kommer et par afsnit fra Susannes køkkenhave på bloggen hen over sommeren.

Lidt fravær

Hvis nu Blogland var min gamle folkeskole, så var det nu min mor skulle skrive i kontaktbogen og angive en god grund til mit fravær den sidste uges tid. Men jeg er for længst over skolealderen, og man kan alligevel ikke rigtig regne med de skoler lige for tiden.

 

Dagene er gået med lidt ekstra arbejde og med at passe på mig selv. Når jeg har siddet ved tastaturet hele dagen på arbejdet, har jeg bevidst valgt at skåne armen, når jeg kom hjem. Den opfører sig stadig ganske pænt. I morgen skal jeg til den nye fys, og det har jeg ganske store forventninger til. Nu skal alle kneb i brug, og jeg skal have den sidste bevægelighed med. Alt i alt klager jeg ikke, for mine smerter er vand i forhold til det jeg oplevede, inden jeg var til behandling på Hospitalet Valdemar.

 

I dag er der præcis 20 dage til konfirmationen. Det har fået mig til at indse, at jeg hellere må få styr på det sidste. Menuen skal sættes, og vi skal have styr på blomster og servietter. Service bliver lejet for et næsten symbolsk beløb ikke langt herfra. Jeg tror nok, at vi har styr på det.

 

Billederne er fra lørdag eftermiddag. De er fra Reersø havn og strand. Jeg var derude med min søster og Sara. Efter en god travetur ved havnen og langs vandet blev årets første soft-ice indtaget, og på vej hjem fik viste vi Sara, hvor vi boede, da vi var børn.

Lidt mere om rod

Hvis der er noget, vi ikke mangler her i hytten, så er det bunker og depoter. Nogen vil måske kalde det rod. Og ja - det er det vel egentlig også. Jeg har ikke tal på de gange, hvor jeg har taget fat. Fået vendt nogle bunker og egentlig bare lagt dem pænt. De tager plads, og ind imellem giver de også anledning til dårlig samvittighed, for der ligger ting, der burde være brugt, eller ting, som egentlig burde op og hænge, og jeg kunne blive ved.

 

En af de første dage i påskeferien var jeg i vores lokale Fakta. Og hvad der ikke kan opstå af behov i sådan en forretning. Jeg har fuldstændig styr på mælk og grønt og alt det der, men når jeg så kommer til hylderne med ugens sjove, så må jeg stoppe op, og ind imellem opstår der behov, der bare må dækkes. Sådan gik det til, at jeg kom hjem med denne bog i tirsdags.

 

Farvel rod - hej frihed. Og meget forudsigeligt, så landede bogen i en bunke. Der lå den så på spisebordet mellem andet godt, indtil jeg kom i tanke om den søndag aften. Jeg satte mig ned og fik den læst fra start til slut, og grin bare - men jeg så altså lyset. Jeg har læst om aktivt rod og passivt rod. Jeg har lært, at alt har en udløbsdato. Også arvestykker og ferieminder. Og sko, der måske var lidt for dyre. Og så har jeg lært vigtigheden i at afslutte ringen.

 

Søndag gik det ud over soveværelset. Jeg fik set på det med lidt andre briller, og jeg kunne se, at temmelig meget havde overskrevet udløbsdatoen. En hel sæk blev det til. Jeg ved lige, hvor jeg skal tage fat på næste etape. Jeg har et hobbydepot af en vis størrelse. Med ting, som jeg ved, at jeg aldrig vil få brugt, men som jeg har flyttet på den ene gang efter den anden. Inden jeg går ombord i det, vil jeg høre vores lokale SFO, om de er interesseret i det, for ikke alt skal i sække og smides ud.

 

Nu vil jeg ise bilen af og køre på arbejde. Og så vil jeg glæde mig over, at april er måneden, hvor foråret kommer. Sådan bliver det. Jeg ved det bare.