En rød chili, persillerod og andre sjove ting. Selv om vi venter, skal der jo mad på bordet hver dag, og i går var det fiskedag. Og fiskedage er i dette hus temmelig eksperimenterende. Som nævnt for længe siden, er vi gode venner med Skagenfood. Hver anden onsdag står den nye pakke i gården, når vi står op. I går stod den på stegt filet royal af kuller med indiske gulerødder, persillerødder og kikærter. Det kunne være så let bare at stege fisken og lave en eller anden kendt kartoffel eller salat til, men det er vi enige om, at vi ikke gør. Står der, at det skal være med indiske gulerødder, ja så bliver gulerødderne tilberedt på indisk. Det har bragt os vidt omkring i det kulinariske univers. Som regel til stor fornøjelse. At madlavningen de dage bliver til et fælles projekt er jo bare en sidegevinst.
I får fik jeg streget 3 vigtige punkter på listen til næste uges begivenhed. Desserten er i fryseren, fragtmanden kom med en hemmelig gave, og menuen blev endelig fastsat. I dag bliver opgaven at finde servietterne i den rigtige farve og få bestilt blomster hos Charlotte.
Og så skal vi ellers nyde en weekend uden planer. Der er ingen aftaler, så vi kan gøre, som vi selv synes. Jeg skal lidt videre med mit projekt farvel rod og goddag orden. Det går stille og roligt frem. I weekenden er det skufferne i reolen i stuen, der skal have en tur. Et lille skridt i den rigtige retning. Det kommer til at tage tid, men til gengæld bliver det rigtig godt, og jeg får ikke lovet mig selv mere, end jeg gider at holde.
God weekend til dig derude.....
Rigtig god weekend hos jer Susanne, vi snupper et par dage i skove hinsidan, trænger til at være deroppe. :-)
SvarSletDet lyder som en dejlig idé. Jeg håber, at der venter jer et par dejlige dage.
SletFarvel rod, goddag orden. Er et super koncept. Jeg har fået mails fra forfatteren igennem en tid, og det er dog betagende, så let det kan være.
SvarSletJeg elsker hendes "udløbsdato".
God week-end herfra.
Det var præcis den med udløbsdatoen, der fik mig i gang. Det er genialt. Jeg vidste ikke, at man kunne få mails. Det må jeg lige undersøge. Bon jour i Paris.
SletJeg sad og så en 'Aftenshowet' i ugens løb, og der havde de inviteret en oprydningskonsulent i studiet. "Ha" tænkte jeg, det har jeg da heldigvis ikke brug for - men det var lige til hun nævnte skufferne i reolen i stuen. Jeg har seks skuffer i stuen og en af dem er mit mareridt, for den er fyldt med ledninger og opladere, som jeg reelt ikke længere ved, hvad skal bruges til, men på den anden side tør jeg ikke smide dem ud, for pludselig en dag stå man måske og mangler det.
SvarSletDet skal nok blive en fin konfirmation hos jer - du har da styr på alting.
God weekend til jer.
Der er åbenbart noget med de skuffer. Men nu er der orden på mine. Noget er lagt tilbage, fordi jeg blev fanget i minder, men andet er ordnet med tilpas hård hånd.
SletDejligt med en weekend uden særlige planer, og du har jo styr på det meste til den store dag.. Knus :-)
SvarSletOg lørdagen har jo i den grad givet anledning til fyld nydning. Udenfor og i solskin.
SletHvor er du bare god, at du holder fast i at tage lidt af gangen. Både med forberedelserne og med oprydning. God weekend til jer, og måske skulle jeg overveje fiskekonceptet?
SvarSletHos os er fisken kommet for at blive. Det er helt sikkert. Det giver os gode variationer, som vi ellers slet ikke var kommet i nærheden af.
SletDet er da en god idé at benytte sig af lejligheden til at lave anderledes mad end den man lige plejer. Og få gode madoverraskelser.
SvarSletHer ryddes også op i små, men bestemte, tag. Stille og roligt går det, men det føles altså godt!
Rigtig god weekend :-)
Sådan foregår det også her. Så etaper. Stille og roligt. På den måde får jeg ikke lovet mig selv noget, som jeg ikke kan holde. Jeg har det rigtig godt, når jeg har snuppet et stykke mere.
Sletgodt det er styr på det hele, og i kan holde en rolig week- end
SvarSletJa - og jeg lover dig, at det vil blive nydt.
Slet