Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker udsigten fra mit stuevindue. Lige for tiden synes jeg dog, at det er noget blandede bolcher, jeg kan se derude. I går eftermiddags, da jeg lå fladt på sofaen og fordøjede dagens oplevelser blev min udsigt pludselig væk. Den forsvandt fuldstændig i store bløde snefnug, som var så flotte, at de ville have fået ethvert barn til at juble den 24. december. Det var bare ikke den 24. december, så vi glemte totalt at juble.
I det ene hjørne af haven står det gamle drivhus. Det er mæt af dage, og der skal ikke plantes i år. Træerne omkring det (som ikke står på vores grund) er blevet store, så det får ikke lys nok mere, og vinden har løftet i et par af pladerne, så det er altså heller ikke helt tæt. Meningen var, at vi skulle have haft et nyt driv(er)hus i forbindelse med gårdhaven i år, men på grund af det nye køkken, er den plan skubbet lidt, for det er altså ikke pengetræer, der vokser i haven.
Noget vil jeg have at pille i, så jeg har bedt om at få produceret et par højbede. Så jeg kan dyrke lidt salat og lidt andre småting, mens jeg nyder livet i haven. Så hvem ved. Måske der kommer et par afsnit fra Susannes køkkenhave på bloggen hen over sommeren.
Store snefnug omkring jul er OK, men lige nu gider vi det ikke mere..
SvarSletGod fornøjelse med køkkenhave projektet.
Tak. Jeg skal give en rundvisning, når jeg flasher køkken lidt senere på året.
SletDet er så frækt af vejrguderne eller djævlene ....har også planer om højbede, for min køkkenhave er så forsømt, at den er groet helt til....har nogle pallerammer, jeg vil bruge.
SvarSletMåske vejrguderne bare er nogle djævle lige nu. Jeg har før haft nogle, men da groede det til for mig, og de blev nedlagt. Nu bilder jeg mig ind, at jeg er voksen og kan klare opgaven :-)
SletÆv, ville ellers have bedt om en aflægger, hvis I havde pengetræer i haven ;-)
SvarSletHvis den slags skulle begynde at spire, så lover jeg, at du hører fra mig.
SletJa vi fik også en ordentlig gang sne, men det ligger heldigvis ikke så længe mere.
SvarSletDu kunne jo lave et miks med dine nye højbede og et par af vinduerne fra drivhuset, så får du en driv(er)bænk :o)
KH Anette
Det ville være et rigtig godt mix, men det gamle drivhus er tapet sammen, så det kan fungere som garage for plændeklipperen og andet godt indtil der bliver etableret et skur til den slags (hjælp, det var en plan mere - vi mangler et skur).
SletHøjbedene lyder som en rigtig god løsning, og som Anette skriver kunne du jo dække til med glas, så din salat kan spire lidt hurtigere. Det kan sikkert god fungere.
SvarSletDet ville være fint. Nu må vi se, hvad vi når med konfirmation og køkkenplaner lige rundt om hjørnet. Det er jo min private håndværker, der må stå for skud med det fysiske arbejde.
SletHøjbede - det var dog en glimrende ide. Den er kæresten helt med herovre.. dog angives højden i vores bede til ca 3. sals højde.. det er der da stil over :-)
SvarSletSneen var forhåbentlig vinterens allersidste krampetrækning for nu vil vi altså have det forår... ikk?
Den kan jeg ikke så. Den højde findes slet ikke i vores lille lokalsamfund.
SletOg jo - vi er så enige, at vi næsten ikke kan blive mere enige. Nu vil vi have forår. Basta.
Sne i april er bare ikke i orden, og som Fruen skriver når du får pengetræer til at gro så vil jeg også gerne have et par aflæggere.. :-D
SvarSletDet er en aftale. Jimmi kan garanteret få dem til at spire i skuret.
Slet