mandag den 15. april 2013

Mens vi venter

Og det har ikke det fjerneste med nogen højtid at gøre. Det er mere et udtryk for, at jeg er strandet herhjemme for en stund. Poloen er død. Ikke om den vil starte, så der er sendt bud efter autohjælp og meldt afbud til fys. Ærgeligt, for jeg tror faktisk, at vi har gang i noget, der virker nu. Han sætter nåle, så jeg ligner et pindsvin. Det er en sær fornemmelse, men jeg tror faktisk, at det skubber til noget. Jeg synes, at grænserne flytter sig, og at armen kan komme en anelse højere op.
 
Nu håber jeg og krydser fingre for, at Poloen bare skal startes. For det er altså ikke lige dagen til det pjat. Jeg har en aftale med frisøren efter arbejdstid. Der skal klip og kulør til, så jeg kan blive en fin mor, når den store dag kommer.

14 kommentarer:

  1. Dejligt at det går fremad, og at nålene hjælper - måske skal Poloen også have et par. Klem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Poloen fik lidt førstehjælp og nu er vi bedste venner igen. Klem..

      Slet
  2. Hvor irriterende. Den slags pjank er der bare ikke plads til, når man skal nå det hele. Skal du så vente en hel uge på igen at komme til fys?

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig øv. Jeg hader det. Nej - der lå heldigvis 2 tider i denne uge, så jeg smutter lige om lidt :-)

      Slet
  3. Sådan en møgbil...godt at høre med nålene...min søster, som er uddannet fysioterapeut, læser nu til akupunktør (2 år) og hun er vældig begejstret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er spændt på at finde ud af, hvad nålene giver. Der sker noget, kan jeg mærke, men mirakler kommer vel ikke fra det ene øjeblik til det andet.

      Slet
  4. Jeg håber der kom gang i bilen.. en frisør aftale vil man bare så gerne holde.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bilen blev startet og håret blev farvet. Og faktisk sagde familien, at det ser godt ud.

      Slet
  5. Øv, det er møgirreterende sådan noget, men håber I får gang i den, så du kan nå det du skal.. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Den store bil kom fra Autohjælp, 2 dimser på batteriet, og så var vi kørende igen. Ikke mere pjat derfra.

      Slet
  6. Det lyder rigtig godt med nålene. Jeg håber sådan, at de kan kurere dig - for nu har du snart været forpint alt for længe. Øv at bilen så ikke kunne starte - håber I alligevel fik gang i den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bilen spinder som en (gammel) kat igen. Og nålene fik lov at vente et par dage. Nu må vi se, hvad de kan gøre. Foreløbig synes han, at de skal sættes 3 gange.

      Slet
  7. Hvor skønt at du får det bedre med nålene...det er en rigtig god nyhed
    Den polo trænger vist til en hjertestarter ;-) knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Den polo skulle åbenbart have lidt opmærksomhed :-) Nu har den fået besked på at opføre sig ordentligt. Knus til dig..

      Slet