fredag den 3. maj 2013

1. maj

Jeg er ansat på kontor, og for os er 1. maj en gangske almindelig arbejdsdag. Sådan er det imidlertid ikke for herren, som jeg blev gift med i tidernes morgen. Han er funktionæransat på en stor virksomhed, men har alligevel 1. maj som betalt fridag. Han var ikke ude og kaste med tomater eller sprøjte med vandpistol (som man så i øvrigt bliver anholdt for), men dagen blev absolut ikke sovet væk.
 
Da jeg tog hjemmefra kl. 08.00 efter morgenmad og hyggesnak, så en del af mit køkken ud som her.
 
 
Da jeg vendte hjem temmelig meget senere, var billedet et ganske andet, og måske ikke helt så overskueligt. Projekt køkken var skudt i gang. Man skal ikke lade en mand være alene hjemme med sit værktøj


Heldigvis bor vi et stort og rummeligt hus. Derfor er mit lejrkøkken nu en realitet. Komfur, vask- og skraldeskab, opvaskemaskine og et enkelt underskab er blevet sat op i forlængelse af bryggersbordet. Der er brugt lidt småpenge på rør og lignende, så det hele er fuldt funktionsdygtigt. Altså ikke noget med at vaske op i håndvasken eller lave mad i garagen. Jeg tror nu nok, at jeg er heldig alligevel.


Jeg er allerede blevet glad for mit lejrkøkken. Mit weekendprojekt nu bliver at indrette det og at få pakket de ting ned fra det oprindelige køkken, som jeg mener at vi kan undvære en rum tid. Og samtidig kan jeg så gå skridtet videre i mit projekt ud med rod. For der er garanteret rigtig meget i det køkken, der har overskredet datoen for sidste anvendelse. Og så skal jeg måske lige bemærke, at det ikke er madvarer jeg taler om her.

22 kommentarer:

  1. Det kan godt være farligt, når mænd er på banen med værktøj, men jeg tror du har ret i dit held.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg skulle hilse og sige, at han har rigtig meget værktøj, og at han er glad for det. Hjæææælp....

      Slet
  2. hehe, men godt at du har et erstatningskøkken og jeg er sikker på at der en masser i gemmerne man sagtens kan undvære når man nu får kigget ordentligt efter.. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er allerede kørt noget væk. Og der er ingen tvivl om, at mere følger efter. På det punkt har jeg virkelig rykket mig.

      Slet
  3. Det bliver dejligt med et nyt køkken, og så man man jo leve lidt på feltfod, mens ombygningen står på. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver skønt. Og man kan klare meget, når man ved, at det bare er for en tid. klem.

      Slet
  4. Det er da rigtig flot, at din mand har lavet et erstatningskøkken til dig, så I kommer så let gennem projektet som muligt. Det bliver så spændende at følge med i projektet, for jeg er sikker på, at du sender billeder undervejs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og flere tests har allerede vist, at vi sagtens kan arbejde derude begge to på en gang. Der kommer billeder. Det lover jeg. Lige pludselig.

      Slet
  5. Herligt med lejrkøkken, men også herligt med en mand, der giver sig til at rykke køkkenet ned uden at fjerne grydelapper eller indholdet på krydderihylden....sådan noget sker kun for mænd ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt klar rollefordeling. Bo flytter skabe, og jeg flytter grydelapper og krydderier. Det har fungeret fint :-)

      Slet
  6. Jeg er altså så spændt på at se hvad I har fundet ud af der skal op i stedet for det gamle køkken :-)

    Kan svagt huske i min barndom at vi osse byttede husets køkken ud med et der var mere "passende"... vi spiste i en campingvogn i indkørslen en hel sommer.. sådan husker jeg det i hvert fald. Så køkken i bryggers - det er da luksus.

    Men det er da lidt af et projekt at gå i gang med...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kommer til at vente lidt endnu. Først er der projekt entre og projekt varme i køkkengulvet. Ting, som jeg godt gad springe over, men som vist er en del af processen - siger Hansen min.

      Slet
  7. SPÆNDENDE :)
    Og tro mig - der er helt sikkert en del, der godt kan komme i genbrugsen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Genbrugsen er allerede beriget med sjove ting og sager. Jeg er blevet lidt rå på det punkt.

      Slet
  8. Dejligt at i har plads til et midlertidigt velfungerende køkken. Vi havde blus i stuen og køleskab og hvad ved jeg da vi fik lavet køkken i en tidligere lejlighed. Det var godt nok anstrengende. Men bagefter var det godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Køleskabet står også i stuen nu. Lidt vel langt fra lejrkøkkenet. Men det går altså, og så får jeg gået lidt flere skridt.

      Slet
  9. Du er da vist et privilegeret menneske! Det bliver rigtig godt, når I bliver færdige med det - meget, meget lysere, kan jeg li'som fornemme :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyst og venligt. Det er temaet tror jeg. Og ja - ingen klager fra min side. Bortset fra, at her altså roder lidt mere, end jeg bryder mig om.

      Slet
  10. Dejligt at du har et nødkøkken, det havde jeg også under vores køkkenombygning. Desværre smed jeg ikke nok grej ud da jeg rykkede tilbage, så det kan sagtens tåle en tur gennem 'ryd op og kasser' maskinen igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ditte, du skal altså læse bogen om rod. Den har i den grad været medvirkende til, at jeg har plads til alle mine kopper og andre ting i stuen lige nu. Der er sagt farvel til meget unødvendigt skidt og mindre skidt.

      Slet
  11. Kære Susanne.. Spændende med køkkenprojektet - glæder mig til at se billeder.. Og et stort forsinket tillykke med jonas konfirmation, dejligt billede fra kirken og skøn skøn kage.. Mange tanker Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette. Og dejligt at du er på banen igen. Konfirmationen var et kapitel for sig. Den var sjov at forberede, men også skøn at se tilbage på som et overstået kapitel.

      Slet