mandag den 13. maj 2013

Mors dag

Her skulle have været et billede af en smuk buket og en super flot og kalorieholdig kage. Imidlertid er det sådan, at kameraet med de omtalte billeder ligger i den anden del af huset. Den del, der ligger på den anden side af det udgravede køkkengulv. Så det må altså vente. Men ungerne var søde, og jeg blev forkælet.

Temaet herhjemme lige nu er jord. Jord som i tør støvet jord. Jord over det hele. Jeg fornemmede støvlaget på sofaen, da jeg landede i går aftes. Og gulvet ude i lejrkøkkenet er lige nu gråt. Ikke ret længe, for det er altså for meget for mig. Nu er gravearbejdet færdigt, men ikke svineriet. Nu skal væggen mellem gammelt køkken og entre væk. Kun for at få opbygget en ny. Sådan skal det altså være, siger han. Og eftersom jeg ikke har det mindste forstand på de dele, så overlader jeg trygt beslutningen til ham.
 
Jeg sidder med en sen kop morgenkaffe i dag. Lige om lidt er sidste barn sendt af sted. Sara er taget på arbejde på skolen, Jakob er på vej på gymnasiet og Jonas skal til blå mandag i Lalandia med en flok kammerater. Jeg starter poloen om lidt og kører mod Ringsted. Jeg skal til kontrol med vingen på Privathospitalet Valdemar. Jeg er lidt spændt på udfaldet, for selv om det går meget bedre, så er der stadig et godt stykke vej til fuld bevægelighed. Jeg har planer om at nyde dagen og solen, inden min arbejdsuge tager fat i morgen.

14 kommentarer:

  1. Dejligt at blive forkælet med kage og blomster.. :-)
    Pøj pøj med skulderen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det var slet ikke så tosset med lidt hygge her i kaos...

      Slet
  2. Uf hvor jeg husker det der støv, det skal være skidt før det bliver godt,siges der, det lever en renovering i sandhed op til :-)
    Håber at alt er vel med skulderen ved kontrollen og god dag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og åbenbart skal det også være beskidt før det kan blive rent. Det skal jeg love for, at vi lever op til her i hytten lige nu. Heldigvis er jeg ikke sart. Når bare mit soveværelse går fri, så kan jeg godt tåle at tørre lidt af, inden jeg laver mad.

      Slet
  3. Ærgerligt, at kameraet ligger det helt forkerte sted. Held og lykke med skulderen. Nu har du forhåbentlig ikke været for hård ved den, men ladet de andre slæbe??

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lover, at det ikke er mig, der tager det hårde slæb. Det får jeg slet ikke lov til. Desuden er jeg også den mindste i familien, så det er vel kun rimeligt, at det er alle de store, der laver noget :-)

      Slet
  4. Uf hader også når det støver over det hele, men det bliver dejligt når det er overstået, håber vingen er på vej mod bedring. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også for meget lige nu. Men det hjælper vel lige pludselig. Vingen er på vej - heldigvis.

      Slet
  5. Det er dejligt at blive forkælet med en buket blomster på Mors Dag.
    Rigtig god bedring med skulderen! Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - blomster er altid skønne at få. Jeg elsker buketter, selv om det er en kort fornøjelse. Klem..

      Slet
  6. Dejligt med forkælelse - sådan skal det være (men også gerne andre dage end lige mors dag. Det gør jeg ihvertfald med mine dejlige forældre) Håber det gik godt med skulderen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Sara har også brokket sig over, at der er sådan en særlig dag for mor, for der er jo flere dage, der er mine. Men hun overgiver sig :-) Men det er rigtigt. Vi skal påskønne dem mere end den ene dag om året.

      Slet
  7. dejligt med en buket på mors dag,jeg tror jeg ar rendt skrigende væk ,med slt det støv ,,,,men sikkert støvet værd når i er færdige

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg også lyst til en gang imellem. Men det bliver sjældent til mere end en tur i Brugsen. Så kan jeg lidt igen.

      Slet