Jeg må være ærlig og tilstå, at det ikke var køkkenet, der fik os til at købe huset dengang i 1991. Det var vidst mere noget med nogle muligheder til ganske billig penge. Faktisk under 300.000, men det er en helt anden historie. Det gamle køkken, som jeg viste billede af i går, var ingen fornøjelse. Det var mørkt, fordi man havde valgt at bygge vinkel ud med overskabe, sådan cirka lige foran lokalets eneste vindue. Bordet var så lavt, at vi blev trætte i ryggen af at arbejde ved det, og så var der også lige en lille detalje. Det var ikke elementer. Der var bygget et skelet og sat låger på. Nederste hylde var det kolde betongulv og over det lå en lang plade med det flotteste hyldepapir. Hen over gulv og hylde løb de største edderkopper jeg mindes at have set. Nu er den slags dyr ikke min stærke side, så jeg var mildt sagt træt af den opsætning.
Da vi havde boet her nogle få måneder, var der et køkkenfirma i Slagelse, der annoncerede med fantastiske tilbud. Jeg kørte ud og fik vores gamle egetræskøkken til 10.000 for det hele. Fordi det havde været brugt til udstilling. Eneste hage var, at der kun var en skuffe, så vi bestilte bare det klassiske skuffemodul ved siden af. Alt dette skete en fredag, og mandag morgen kom fragtmanden med køkkenet. Herefter skete der ikke mere. Ingen skuffer. Vi fandt senere ud af, at firmaet havde drejet nøglen samme dag, og at rigtig mange var kommet i klemme. Der var nemlig blevet forudbetalt for store og dyre køkkener den fredag.
Nu var meningen, at elementerne skulle på loftet på den plads, vi ikke brugte, til vi fik lidt flere penge. Problemet var bare, at skidtet ikke kunne komme op af trappen, og at der ikke var plads andre steder, så vi gik i gang. Alt i billige løsninger og med en række kompromisser til følge. Vi har altid været enige om, at det var en eller anden form for midlertidig løsning. Den kom så til at holde 22 år.
Jeg har tit leget med tanken om at få køkkenet sat i stand. At få malet lågerne og få købt udtræksbakker i stedet for hylder, for så kunne jeg sagtens have levet med det længe endnu. Men faktum er, at komfuret er træt. 3 ud af 4 kogezoner virker, og vi kunne egentlig også godt tænke os lidt anderledes indretning. Så nu er det nu. At det bliver så stort et projekt skyldes, at Bo har valgt at lægge gulvvarme samtidig og flytte en dør. For denne gang skal det være, som vi vil have det. Ikke nogen slappe løsninger. Det skal bare være, som vi vil have det.
Og mens andre nu går og glæder sig til lang weekend, så har jeg besluttet at passe mit arbejde. Sagen er den, at der ikke rigtig er noget for mig at gøre herhjemme lige nu. Jeg har til gengæld aftalt med min chef, at der venter mig nogle ekstra fridage på et tidspunkt, hvor alle andre er på arbejde. Så det vil jeg glæde mig til.
Midlertidige løsninger kan nogle gange ende med at holde rigtig længe.. :-)
SvarSletÅrh Inge. 20 år er da ikke ret længe. Eller....
SletDet bliver dejligt at få det som man gerne vil have det. :-D
SvarSletSå dejligt. Også selvom overgangen sgu er lidt knoldet :-)
SletOg her i huset levede vi i 4 år med et køkken,som absolut ikke var særlig hensigtsmæssig og hvor skabene heller ikke var elementer. Så vi var lykkelige, da vi kunne lave det køkken, vi gerne ville have. Det må være dejligt at I nu får det køkkenrum, som I har drømt om, og så med gulvvarme, lækkert :-)
SvarSletAlene varmen bliver en skøn ting. Det gamle køkken har været så koldt. Med en lille smule blæst ved komfuret, når vinden stod den rigtige vej.
SletJeg kan levende forestille mig hvor meget arbejde I har lagt i det hus til den købspris. Mads købte 9 år senere til 215. 000,- men beholdt køkkenet ved at forhøje bordet og rokere lidt om. Der var ikke råd til nyt køkken nu da han lagde gulvvarme, men et brugt der minder om det i piller ned. Nu er køkkenet lige til at udskifte, når ønske, tid og penge melder sig.
SvarSletDit midlertidige køkken er em luksusløsning.
Vi kan jo sige det sådan, at der ikke er ret meget tilbage af det originale. Vi har klaret det over mange år og snuppet en bid af gangen, når der var overskud til det - menneskeligt og økonomisk.
SletDet er sørme et stort projekt I er gået i gang med med det køkken; men det bliver jo superlækkert endelig at få det, som I vil have det.
SvarSletLige nu synes jeg, at det er kæmpestort. Måske fordi her er jord alle vegne :-)
Slet