onsdag den 15. maj 2013

Vi går planken ud

Det store hul i jorden er i den grad en realitet. Der er gravet til 45 cm. under gulvhøjde, for det skal man vidst, hvis man skal honorere gældende krav til isolering og gulvvarme. Det er bare meget besværligt at bære mad og andet godt ned og op, for 45 cm. er altså højt ned. Som altid er manden i huset klar med en løsning. 3 af de tykke rafter fra det gamle køkkengulv er blevet spændt sammen, så de ligger stabilt. Og når man har taget turen et par gange, er det faktisk okay at gå planken over til lejrkøkkenet.
 

På fredag kommer der en masse byggematerialer, og en af dagene i næste uge bliver vi besøgt af en betonkanon. Herefter bliver gulvet til at gå på igen, og vi kan gøre hele hytten rent for løs jord i alle revner og sprækker.
 
Jeg var på Privathospitalet Valdemar i mandags. Status er, at det går langsomt men sikkert frem. Opgaven er til dels min egen nu - i samarbejde med fysioterapeuten. Der skal laves øvelser og styrketræning. Det er ikke min stærke side, men jeg skal, for selvfølgelig skal jeg gøre hvad jeg kan for at få vingen i topstand igen.

14 kommentarer:

  1. Se sådan på det, du får en god balance! :-D Dejligt at det går fremad med vingen, øvelser gør mester.. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er heldigvis så bred, at min balance ikke bliver udfordret det store. Ja - gang i øvelserne. Så ender jeg måske med at være flyvefærdig igen.

      Slet
  2. Det er gode nyheder om din vinge.. Pøj pøj med træning.
    Hos jer kan man vel godt sige lige nu, at det skal være skidt før det bliver rigtig godt. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror snart på, at det skal være beskidt, før det kan blive godt :-)

      Slet
  3. smiler,,,,,, det er med at høre efter hvad der bliver befalet,,,,, pøj pøj med vingen ,,,
    stå nu ikke i skudlinien når betonkanonen bliver fyret af :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Du siger noget. Måske jeg bare skal passe mit arbejde den dag. Og bede Bo om at holde godt øje med hunden.

      Slet
  4. Ærgerligt at hullet ikke er dybere, for så kunne du have lavet styrketræning med armløft på planken ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nåh ja... Men så havde jeg nok heller ikke turdet gå over den planke. Jeg har jo et noget anstrængt forhold til fald og landinger.

      Slet
  5. He he, sådan et kaos er kun til at leve med, fordi I ved, at det bliver SÅ GODT, når I bliver færdige :-)

    Dejligt, at det går den rigtige vej med vingen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går faktisk rigtig godt. Også fordi vi jo ved, at det har sin tid.

      Slet
  6. Det bliver dejligt at slippe for jord inde i huset. Jeg husker godt hvordan det var hos Mads i et par måneder i vinters. Jeg var så heldig at kunne køre hjem til et hus med gulv.
    Det lyder også godt med vingen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en luksus bare at kunne køre hjem :-) Jeg kunne godt have brugt et sommerhus lige rundt om hjørnet for en stund.

      Slet
  7. Det er sandelig noget af en balancegang at få lavet nyt køkken ... godt der ikke er 500 m ned - så havde I sikkert ikke kunnet gå planken ud ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så havde han jo ikke været færdig med at grave endnu. Sikke en tanke :-)

      Slet