mandag den 27. maj 2013

Det skal være skidt, før det bliver godt.

Sikke noget sludder. Det er da godt. Vi hygger os faktisk og jeg må sige, at hele familien har fundet de store tolerancer frem, så der er ingen, der er sure. Heller ikke selv om man må gå 100 gange mellem stue og køkken, når man laver mad og tømmer opvasker. Og der er ikke nogen der er sure, selv om favoritbukserne ikke når at blive vasket til tiden, og jeg kunne blive ved. Så faktisk er det slet ikke skidt. Men skidt er ikke noget vi mangler. Over hovedet ikke. Vi har rigeligt af det. Sådan gik min søndag eftermiddag og aften med spand og vand. Alt blev vendt og tørret, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg måtte tage turen over planken for at hente rent vand. Jeg har derfor valgt at omskrive de ellers kloge ord i overskriften til følgende:
 
DET SKAL BLIVE BESKIDT, FØR DET BLIVER GODT. Sådan er det bare.
 
Og nu vil jeg forsøge at få ugen til at hænge sammen. Jeg bliver sandsynligvis lige så fraværende her, som jeg har været den sidste uges tid. Jeg kunne faktisk godt bruge en ekstra dag mellem onsdag og torsdag. Både privat og arbejdsmæssigt, men jeg ved ikke lige, hvor jeg skal søge om den. Nogen forslag?

10 kommentarer:

  1. Tolerancen skal i den grad strækkes og bøjes i ombygningsfaser og beskidt skal det være førend det bliver godt ;-)
    Jeg har ingen forslag til ansøgningen, men jeg vil følge med i kommentarfeltet, for en ansøgning ryger af sted, så snart departementet er lokaliseret :-)God dag til dig

    SvarSlet
  2. God omskrivning.. :-)
    Hvis du finder løsningen på den ekstra dag, må du meget gerne dele.. :-)

    SvarSlet
  3. Du har ret - det SKAL være beskidt. Væk med alt det pæne.

    SvarSlet
  4. Selvfølgelig er det godt og det bliver bedre, jeg vil helst have en ekstra dag klemt inde mellem lørdag og søndag. :-D

    SvarSlet
  5. Husker du at tage rigelig med billeder? Det er nemlig meget sjovt bagefter at se på hele processen. Jeg kan godt lide din omskrivning.

    SvarSlet
  6. Jeg kunne osse godt bruge en ekstra dag et sted... men eftersom jeg har planer om at lægge beslag på dig torsdag så føler jeg mig altså en lille smule skyldig her... :-)

    SvarSlet
  7. Jeg har ledt efter den ekstra dag i mange, mange år, men har nu opgivet. Jeg har heller ikke længere så meget brug for den ;-)
    Det er nogle flotte tolerancetærskler, I kan præstere :-)

    SvarSlet
  8. Vi må trøste os med at der altid kommer en ny tid der er bedre end den forrige, hvis de vise ord er sande. Jeg tror de passer i dette tilfælde :-)
    Uretfærdigt at du skal rende så langt og så mange gange efter vand, når det bare har vælter ned udenfor.
    En ekstra dag om ugen vil også blive taget imod med kyshånd her og det uanset hvilken dag det bliver.

    SvarSlet
  9. Ja tålmodighed er godt når der er den slags projekter i hjemmet :) Glæder mig til at se billeder af det færdige resultat :)

    SvarSlet
  10. Et forslag ville være hos regeringen? Synes de har lovet en hel masse mærkeligt!
    Men spøg til side - det må bare være SÅ hårdt. En ting jeg er glad for - vi kan bygge om og rode - og lukke døren til rodet og nyde det brugbare hus!

    SvarSlet