For nylig kom drengene til at mindes deres tidlige år. Hvordan man kunne sidde længe i de små sten og bare lege med dem. Og inden vi så os om, sad de store unger og legede i stenene. Der skal ikke mere end nogle sodavandsdåser og nogle gode småsten til at skabe den gode leg. Og så betyder det altså ikke noget, at man er 18 og næsten 14 år.
Mine unger er rigtig gode til at være sammen. Efter nogle år, hvor Jonas nærmest var enebarn i flokken har han fundet de to andre. Lidt pubertet har vidst hjulpet gevaldigt i den sammenhæng. Nu er de 3 i flokken, og de hygger på kryds og tværs. En gang imellem stopper jeg op og bliver betænksom. For der mangler jo en. Så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan Mies plads i flokken ville have været. Vel vidende, at hun med sit handicap slet ikke kunne have været med, og at Jonas måske slet ikke var kommet, hvis hun ikke havde forladt os.
Og så er det at læseren bliver helt ordløs.. alt hvad jeg skriver kan være helt forkert eller helt rigtigt.. men mon ikke der havde været plads til alle - mon ikke at der faktisk er plads til alle og at Mie osse udfylder sin plads selvom hun ikke er med jer mere...
SvarSletJeg kender det godt. Det med ordene. Og du har da ret. Dybest set har hun sin plads. Hos os alle sammen. Det kan jeg høre, når vi taler om hende. Og det glæderen mor.
Sletlille Mie , har sin plads i familien, også selv om hun ikke er der fysisk, heldigvis er der plads til alle på hver deres måde ❤❤❤❤
SvarSletDu har ret Jonna. Hun fandt sin plads. Den lille tyksak :-)
SletDet er sgu dejligt at de kan bevare deres indre legebørn :)
SvarSletPu ja - kender alt til de der tanker... Hvordan ville det have set ud hvis nu... Vores yngste ville heller ikke være her...
Hvis og hvis. Og hvis ikke, så havde jeg aldrig mødt dig. Og sådan kan vi jo blive ved.
SletDejligt at børnene har fundet hinanden, og ja tanker kan nemt flyve omkring, men plads til alle er der hos jer, det er jeg slet ikke i tvivl om :-)
SvarSletDet er der. De har hver deres plads hos mig. Med deres forskelligheder og Mie med sit fravær. Men jeg nyder virkelig at de 3 er blevet hinandens venner.
SletSå hyggeligt...det minder mig om da jeg selv sad på jorden og skød efter glaskugler...byttede med andre osv...en dejlig tid. God pinsemandag til jer..knus
SvarSletDet er skønt at finde roen. Om man så kaster sten efter dåser, eller om man triller kugler. Det er rigtig hyggeligt.
SletDejligt at de stadig kan lege, og der havde også været plads til Mie, men det er jo klart at man kommer til at tænke; hvad nu hvis? Knus
SvarSletMan kan ikke helt lade være. Og det gælder jo på rigtig mange punkter. Og hele livet igennem.
SletJa det er sjovt som deres indbyrdes forhold ændrer sig efterhånden som de alle bliver ældre.
SvarSletDer er mange ting der kunne have været anderledes i jeres familie, men det er dejligt at de har det godt sammen nu!
Det er nemlig rigtig dejligt. Og måske det bare ikke var meningen, at noget skulle være anderledes - det ved ingen.
SletDe børn, vi ikke fik lov at beholde, vil altid være i vores tanker. Dejligt at du har de tre andre. Jeg tilbragte mandagen med min søn, og det var stort, da der var tre år, hvor han ikke ville være en del af familien. Klem
SvarSletDet er så sandt. De vil altid være med - på en eller anden vis, og ind imellem mere nærværende end andre gange. Det glæder mig så ubeskriveligt, at din søn har valgt at være en del af jeres liv igen. Det må være dejlig for dig. Klem..
Slet