November var slet ikke så tosset endda

Egentlig er november ikke min favorit. Det er her mørket for alvor kommer snigende, og det er også tiden, hvor mit ellers gode humør kan finde på at svigte. November 2013 faldt lidt uden for normalen. Godt nok kom mørket, men jeg kan ikke klage ellers.

 

Jeg har brugt den sidste dag i november på at gøre lidt for  mig selv. Vi står for en december, der bugner af aftaler. Mere end sådan en julemåned normalt gør hos os. Der er en rund fødselsdag og en afskedsreception. Så er der lige den sædvanlige julefrokost med mit arbejde, og svogerens fødselsdag. For slet ikke at tale om turen til Skive, hvor vi skal til fernisering og hjemtagning af datterens ting og sager. Det hele er vanskeliggjort lidt af Bos vagtplan, men alt er gået op i en højere enhed.

 

Og hvordan er det så lige med kvinder og mange aftaler. Der må noget til. Jeg er en nøjsom kvinde, så mit sidste tøjkøb ligger langt tilbage. Derfor startede jeg bilen og kørte til Høng i dag. Sådan bare for at kikke, for når jeg synes, at jeg skal, så kan jeg aldrig finde noget. I dag skulle det være anderledes. Jeg kom hjem med en pose tøj og en rigtig god fornemmelse. Jeg er kræsen, når jeg køber ind. Og så er jeg nærig. Ting må ikke koste for meget, og det skal kunne bruges igen og med andre ting.

 

I dag var jeg heldig. Jeg kom hjem med et par bukser, som kunne være syet af sofabetrækket fra et gammelt slot, og som bare sad, som de skulle. Dertil en hvid skjorte, der både kan være fin og hverdagsagtig. Med lidt hæle er det på grænsen til at være elegant. Tager jeg bukserne på med en sort strik og mine støvler, så er det perfekt til en dag på job.

 

Jeg skal måske lige understrege, at det ternede i baggrunden ikke er en del af min udklædning. Det er hundens kurv, der er flyttet med ud i det nye køkken.

 

 

Drengene er ikke hjemme nu, så jeg må hellere sikre mig, at nisserne er klar, og at de har husket, at det er første søndag i advent i morgen.

Vi gjorde det

Vi var i byen i går - Bo og jeg. Vi fik købt de fleste julegaver, og vi fik os en god frokost på en hyggelig café. Hjemme var vi enige om, at vi havde gjort det rigtig godt, man at vi lige manglede det sidste. Det har jeg så ordnet i dag. Alle - som i ALLE - gaverne er i hus. Også de 2 fødselsdagsgaver, vi skal af med i december. Det er vildt, og jeg er rigtig glad. Okay, der mangler en enkelt, men den skal han jo ikke med ud og købe, så den venter lidt. 

 

Nu skal jeg i gang med dej til brunekager og vanillekranse. De 2 favoritter, der bare skal være her, når det er jul. Og det skal være de samme, som vi plejer. Jeg må i gang.

 

Garnet fra julemarkedet i søndags er delvis brugt. Jeg har fået en hue lige som Marys. Lidt royal har man vel lov at føle sig. Det andet bundt bliver til et halstørklæde. Det bliver skudt i gang i løbet af weekenden. Egentlig er jeg ikke god til huer, men den er altså nødvendig, når vi traver i skoven og ved stranden med hunden. Jeg er heller ikke god til billeder af mig selv, så derfor et med kameraet midt i ansigtet.  

 

Nu vil jeg pakke gaver ind og få sat mærker på. Der kører julemusik i baggrunden, og hunden og jeg er alene hjemme. En af os synger højt. Den anden prøver at sove i kurven.

Fire dage forude

Vi har fri nu - Bo og jeg. Det er lidt fredag, så vi har spist pizza og drukket et enkelt glas af den røde. Fuld nydning. Nu venter 4 dage i frihed. Først julegaveindkøb, så orden på hytten og lidt rengøring. Herefter er vi nået til småkagebagning og æbleskiver, så vi er klar, når nisserne vågner endeligt, og det er 1. søndag i advent. Jeg glæder mig, for jeg er vidst i virkeligheden lidt af en julenyder.

 

Og nej - juletræet er ikke købt og slæbt ind endnu. Billedet er fra sidste år, hvor ældste søn kæmpede en brav kamp for at få træet til at stå ordentligt.

Årets gave(r)

Den vil være til glæde for både manden og konen, for unge og for ældre. Den kan benyttes både i køkken og i stue, men det kan ikke anbefales at tage den med på stranden. Hvad det er, aner jeg ikke. Det er årets gåde fra min håndværkers arbejdsplads. Spændingen bliver udløst i næste uge, når julegaven kommer med hjem. Jeg har absolut ikke nogen idé om, hvad det kan være.

 

Og når vi nu er ved gaver. Der er planlagt fridage her i huset torsdag og fredag, og meningen er, at julegaverne er købt inden ugen er omme. Og helst torsdag. Jeg har ønskesedler, skema for indkøb og noget, der ligner et budget. Vi skal ikke købe til så mange. Til gengæld køber vi selv alle gaverne til børnene. Mormor og farmor har lagt penge.

 

Jeg var til julemarked i søndags. På Café Ludvig i Sorø. Af en eller anden grund fik jeg ikke kameraet frem. Pungen kom frem, og jeg fik lidt garn med hjem. Nu er jeg i gang med hue og halstørklæde i det lækreste garn. Det er til mig selv og giver liv til min lyse jakke. Jeg har ikke rigtigt kunne få farven frem her. Det er en lækker mørk grøn, der godt kan snyde og blive lidt blå, når lyset falder til det.  

 

 

Og så gjorde jeg det endelig. Nummer 2 sok blev strikket færdig i weekenden, og enderne er hæftet. Det har været en lang og sej proces. Næste gang vil jeg strikke nummer 2 først. Eller også kommer de på pindene på en gang.

 

Her snyder billedet også. De er faktisk lige store. Farverne er fint gengivet og det har været sjovt at strikke lidt anderledes. Det er helt med vilje, at der er ål i skaftet.

Nu er det alvor

Det med den mellemste gang blev ikke til noget, da vi havde planlagt det. Vi gad ikke og valgte i stedet nogle dovne weekender og hygge på et højere plan. Men nu er det nu. Der er tømt skabe og reol, og det er rykket i stuen. Ikke videre kønt, men heldigvis bare midlertidigt. Lige om lidt går han i gang, og så er det ellers forfra. Støv i uanede mængder, der finder ind alle vegne. Jeg gider det ikke, men jeg gider godt det færdige resultat.

 

Vores lille entré har været færdig et stykke tid nu. Det er blevet ganske godt. Det indbyggede arrangement er genbrug. Det var, hvor den nye glasdør lukker nu, og indgangen til huset var der, kurve og jakker er nu. Det fungerer rigtig godt. Idéen med at bygge det ind i væggen er blevet præcis, som jeg ønskede det. Det hele er ganske hjemmelavet. Billige bordplader fra Silvan har fået olie og er blevet skåret i passende stykker. Alt sammen designet og sat sammen af min helt private håndværker.

 

Jeg synger

Det er der nogen, der ved, men det er altså ikke kun, når jeg en sjælden gang vinder et spil wf. Musik fylder meget her i huset og har altid gjort det. Vi har hyldemeter med cd, og der ligger vidst også lidt gamle kassettebånd og vinylplader på loftet. Når musikken er til det, kan jeg slet ikke lade være, så synger jeg med. Ind imellem må jeg holde det for mig selv. Blandt andet fordi, jeg godt kan lide at synge sammen med Celine Dion. Det falder ikke i den øvrige families smag.

 

Da jeg gik i folkeskolen, var jeg med i koret lige så snart, jeg var gammel nok. Og jeg var vidst med på den årgang, der igen gjorde det sejt at synge i de større klasser. Samtidig fik jeg lært lidt noder, og i et års tid trak jeg i en harmonika.

 

Nu er vores tilgang til musikken blevet både nem og billig. Vi er kunder hos et af de teleselskaber, der tilbyder oceaner af musik for et næsten symbolsk beløb. Jeg har genfundet gamle favoritter og jeg lytter på nyt. Gerne på air-play, så det kommer ud gennem højttalerne i stuen. Lige nu er en af favoritterne Lorde med hendes album Pure Heroine. Hvis du ikke kender det, så prøv at lytte.

 

I går blev den nye cd med Rasmus Seebach frigivet. Den blev lyttet godt igennem på den gode gamle køkkenradio. Jeg er glad for, at der ikke skulle snittes grøntsager, for det havde vidst været lidt for farligt til de rytmer. Hvad lytter du til for tiden?

Så gik starten

Jeg er i gang nu. Første portion adventshygge er samlet. En blanding af fjolleri, hygge og ting, der indgår i et skrabet budget. Gode ting til forholdsvis gode priser. Sådan som jeg bedst kan lide det. Modtageren har ingen anelse, så det må forblive hemmeligt lidt endnu.

 

Søndagen blev sådan en, der bød på hygge og nærvær. Jeg startede dagen med at skrotte mine planer om de ting, som jeg mente jeg burde have nået. Det kan sagtens klares i hverdagene - enten en tidlig morgen, eller lige efter arbejde. Derfor blev der dømt sådan en søndag, hvor huset dufter af lune kanelboller og god te, og den sidste sok næsten blev strikket færdig.

 

Min planlægningstrang er ved at tage over nu. Jeg irriterer folk med indsamling af ønskesedler, og jeg tænker lidt over, hvad der skal lande i kagedåserne i år. Faktisk så lægger jeg bånd på mig selv lige nu, for jeg har lyst til at hive alle nisserne frem af deres skjul og lade de røde huer sprede stemning og forventning. Jeg tror, at jeg venter lidt endnu. Det skulle jo nødig hedde sig, at Fru Hansen i nr. 71 er gået over gevind. 

Bøllebank på en lørdag

Det har været sådan en lørdag, hvor der virkelig er blevet nydt. Vi har drevet, men vi har også fået lavet en masse. Dodo og jeg har været ude på 4 km. rask travetur, og vi har spist gammeldags oksested med broccoli og prutteløg.

 

Aftenen er afsluttet med fri leg. Vi glemte alt om fjernsyn og fandt terningerne frem. Men altså. Jeg er blevet bøllebanket 4 spil i streg. Om de forkerte terninger har været fremme, eller om jeg skulle have siddet på en anden stol ved jeg ikke. Men noget er gået helt galt. Bo sidder i sofaen og hygger sig. Han har en helt anden opfattelse af den sag.

Lidt om gaver

Spørgsmålet har allerede ramt mig. Og jeg skal da ikke gøre mig bedre end nogen andre, for jeg har bedt om ønskesedler fra familiens små. Jeg elsker at være i god tid, så jeg kan grine lidt af dem, der styrter rundt den sidste weekend før jul.

Men for pokker, hvor er det svært. Jeg går fuldstændig i stå over min egen ønskeseddel. Vel er der nogle ting, som jeg godt kunne tænke mig, og der er da også ting, som jeg synes, at jeg mangler. Men som alle (de fleste) andre, så køber jeg småting på mig vej, når behovet opstår. Og da vi har sat niveauet for gaver ganske fornuftigt til jul, er der heldigvis også loft for, hvad gaver må koste.

 

Så er der det med adventsgaverne. Jeg troede måske, at vi efterhånden er nået dertil, hvor det skulle slutte. Drengene er svære at finde noget til, for de bruger stort set ikke noget, andet end deres elektroniske legetøj. De elsker begge lækkert tøj, men det er altså også lige i overkanten, hvis der skal laves 4 pakker inden den rigtige julegave. Jeg forsøgte at smide en bemærkning den anden aften, men jeg kan godt høre, at det vil skuffe, hvis ikke Anton og Julius passer deres nissejob og kommer med hyggepakker om søndagen.

 

Så hvis du synes, at jeg er lidt stille, så er det altså fordi, jeg tænker, og tænker, og tænker..... 

 

 

En uge kom og gik

Man lukker øjnene et sekund, og pludselig er en hel uge gået. Sådan føles det i hvert fald. Sara var hjemme søndag til fredag, og vi har i den grad nydt at have hende hjemme. Desværre var det i ugen op til en deadline, så jeg havde ikke mulighed for at holde fri. Derfor har vores samvær været holdt i timerne fra 16.00 og til dynerne kaldte. Det har fungeret fint, og Sara har også fået den ro, hun søgte. Nu er hun tilbage på højskolen, og vores næste planlagte møde er 15. december.

 

De sidste par uger har været seje. Jeg tror, at jeg faldt i gryden med vintermørke. Nattesøvn har der ikke været meget af. Tankerne er væltet rundt, og humøret har været nogle (for mange) grader under mit normale niveau. Jeg tror, at weekenden blev vendepunktet. Jeg har fået klaret nogle ting. Er blevet bekræftet i, at nogle ting vidst bare er som de er, og at der er andet jeg selv har indflydelse på. En lang snak søndag formiddag fik sat de sidste ting på plads, og energien kom igen. Sådan bogstaveligt, så jeg fik ordnet en masse.

 

Nu er jeg begyndt at glæde mig. Jeg er et af de mennesker, der prøver at holde julen til kun at fylde i december, men som regel magter jeg det ikke. December er da for kort. En lille nisse i november har vidst aldrig skadet. Den er ikke dukket op endnu, men jeg tror, at den er der lige pludselig. Bare en enkelt, der kan holde øje og kalde på alle de andre, når hytten er klar til at blive indtaget.

 

 

Billedet er her af tidligere dato. De er altså ikke dukket op endnu.

Et lille pip

Jeg har billeder liggende på kameraet fra et par gode oplevelser i den forgangne uge. Jeg har også ord, der skal sættes på, men de er stadig inde i mit hoved og må blive der lidt endnu. Vi har nemlig fået uventet besøg. Sara er hjemme et par dage for at trække vejret lidt uden at have 100 mennesker omkring sig hele tiden. Vi nyder og hun nyder. Når hun om et par dage pakker og tager tilbage til Skive, vil jeg vende tilbage her. Både med billeder og ord. Jeg lover..