En uge kom og gik

Man lukker øjnene et sekund, og pludselig er en hel uge gået. Sådan føles det i hvert fald. Sara var hjemme søndag til fredag, og vi har i den grad nydt at have hende hjemme. Desværre var det i ugen op til en deadline, så jeg havde ikke mulighed for at holde fri. Derfor har vores samvær været holdt i timerne fra 16.00 og til dynerne kaldte. Det har fungeret fint, og Sara har også fået den ro, hun søgte. Nu er hun tilbage på højskolen, og vores næste planlagte møde er 15. december.

 

De sidste par uger har været seje. Jeg tror, at jeg faldt i gryden med vintermørke. Nattesøvn har der ikke været meget af. Tankerne er væltet rundt, og humøret har været nogle (for mange) grader under mit normale niveau. Jeg tror, at weekenden blev vendepunktet. Jeg har fået klaret nogle ting. Er blevet bekræftet i, at nogle ting vidst bare er som de er, og at der er andet jeg selv har indflydelse på. En lang snak søndag formiddag fik sat de sidste ting på plads, og energien kom igen. Sådan bogstaveligt, så jeg fik ordnet en masse.

 

Nu er jeg begyndt at glæde mig. Jeg er et af de mennesker, der prøver at holde julen til kun at fylde i december, men som regel magter jeg det ikke. December er da for kort. En lille nisse i november har vidst aldrig skadet. Den er ikke dukket op endnu, men jeg tror, at den er der lige pludselig. Bare en enkelt, der kan holde øje og kalde på alle de andre, når hytten er klar til at blive indtaget.

 

 

Billedet er her af tidligere dato. De er altså ikke dukket op endnu.