Man lukker øjnene et sekund, og pludselig er en hel uge gået. Sådan føles det i hvert fald. Sara var hjemme søndag til fredag, og vi har i den grad nydt at have hende hjemme. Desværre var det i ugen op til en deadline, så jeg havde ikke mulighed for at holde fri. Derfor har vores samvær været holdt i timerne fra 16.00 og til dynerne kaldte. Det har fungeret fint, og Sara har også fået den ro, hun søgte. Nu er hun tilbage på højskolen, og vores næste planlagte møde er 15. december.
De sidste par uger har været seje. Jeg tror, at jeg faldt i gryden med vintermørke. Nattesøvn har der ikke været meget af. Tankerne er væltet rundt, og humøret har været nogle (for mange) grader under mit normale niveau. Jeg tror, at weekenden blev vendepunktet. Jeg har fået klaret nogle ting. Er blevet bekræftet i, at nogle ting vidst bare er som de er, og at der er andet jeg selv har indflydelse på. En lang snak søndag formiddag fik sat de sidste ting på plads, og energien kom igen. Sådan bogstaveligt, så jeg fik ordnet en masse.
Nu er jeg begyndt at glæde mig. Jeg er et af de mennesker, der prøver at holde julen til kun at fylde i december, men som regel magter jeg det ikke. December er da for kort. En lille nisse i november har vidst aldrig skadet. Den er ikke dukket op endnu, men jeg tror, at den er der lige pludselig. Bare en enkelt, der kan holde øje og kalde på alle de andre, når hytten er klar til at blive indtaget.
Billedet er her af tidligere dato. De er altså ikke dukket op endnu.
Øv. Jeg håber da, at du er på vej op igen, og at alt juleriet kan gøre dig i lidt bedre humør :-) - du må frem med nisserne ...
SvarSletTak Ellen. Jeg er på banen med fornyet styrke. Der har været for meget på tankehylden og det har drænet. Nisserne vil helt sikkert gøre deres ;o)
SvarSlet(For) mange tanker gør forbasket træt. Godt, at du er ovenpå igen :-)
SvarSletja - kunne man bare lære at nøjes med at tænke tanker om dagen. Så ville trætheden fare af sig selv og meget være en god del lettere.
SletTankehatten er ind i mellem lidt for tung til at man selv kan bære den - og så er det godt at der er nogen der vil være med til at løfte lidt.
SvarSletHåber din styrke holder... hele vejen til og med jul.... frem med den første nisse... gem den godt så kun du ved hvor den er..
Det er et rigtig godt billede. Tankehatten. Den kan både blive tung og også stramme over panden. Den har løsnet sig og generer faktisk ikke lige nu. Og det er jo fedt. En lille snigenisse. Det lyder som en god idé. Og så kan vi jo altid se, hvor lang tid der går, før den kalder på alle de andre.
SletDer er ikke noget som tanker der trætter, håber du har fået styr på dine, og at en lille nisse flytter ind . ;-D Knus
SvarSletEn lille nisse rejste - og den kunne sagtens gøre holdt her. Lige pludselig. Jeg ved ikke, hvorfor tanker kræver at blive tænkt om natten. Det giver jo ikke nogen dybere mening....
SletKender godt den fornemmelse med at være nede og så er der et eller andet som får sat det hele på plads, så man enten ender med at være oppe eller på vej op ;-)
SvarSletDet skal til en gang imellem. I hvert fald, hvis man er sådan en som mig, der mærker efter og bliver lidt betænksom ind imellem. Men vel også sundt at få vendt nogen ting ind imellem, som måske ellers bare ville ligge som en tåge omkring mig.
SletGodt at høre at du er kommet op til overfladen igen - og endda juleparat :-)
SvarSletI de mørke måneder skal der ikke så megen modgang til, før humøret daler betragteligt. Jeg prøver også at holde igen med julen, men jeg ved jo godt at december flyver sfsted, så måske skal jeg også starte lidt før i år ;-)
Jeg har i hvert fald julelyst. Sådan rigtig meget. Prøver at holde lidt igen, for der er altså stadig god tid.
SletDu skal da have en krammer søde...godt at der er kommet lidt styr på de drænende tanker. Go' aften til jer knus
SvarSletJeg elsker en god krammer :-)
SletHvor mon min kommentar er blevet af.. Hmmm den var så god, og nu har jeg glemt hvad jeg skrev.. ;-)
SvarSletDet er træls når tankemylder ødelægger nattesøvnen, godt at du kan se lyset igen.
Den blev bare væk. Jeg har kikket i spam efter dine kloge ord, men de er altså væk som i helt pist. Jeg er så følsom på det med nattesøvnen, så jeg er nok et let offer. Men jeg kæmper, for jeg gider altså ikke være sløv og nede.
SletTid er en underlig fisk. De sidste 3 uger er fløjet afsted.
SvarSletMen har vi som dig en deadline + noget at gruble over, så strækker tiden ikke helt.
Dejligt at en snak har løst op for det knugende og at både humør og energi er tilbage.
Og jul, det kan man sagtens begynde med i november :0D
Jeg vidste, at jeg kunne regne med dig. Frem med nisserne :-)
SletOg dine ord ramte mig lige i hjertet, for jeg er også under niveau hvad angår humør. Dejligt at en god snak fik humøret til at falde i hak igen. Hos mig er det julemusik, den første Cd har sneget sig ud i bilen :-)
SvarSletMusik er i det hele taget en ven, når man er lidt flad. Jeg bruger det hele tiden. Og finder man noget, der kan skråles med på, så løsner kroppen lidt af sig selv.
SletJulen er et lyspunkt at se frem til her i den grå og mørke november. Jeg er kommet til at elske julen igen, men manglen på lys er virkelig noget, mange af os har det skidt med. Klem
SvarSletLyset betyder så meget. Jeg kan mærke det tydeligt på mig selv. Der skal kompenseres og hygges, og der skal skabes lys på andre måder. Dejligt, at din juleglæde er kommet igen. Det er nu en fin tid. Klem...
Slet