torsdag den 24. april 2014

Jeg var en tur i kirke

Der var ingen præst, og der var hverken orgelspil eller menighed, men jeg fik set mig lidt omkring. Igen havde jeg fordelen ved at blive guidet rundt af en brormand med et massivt nøglebundt. Kirken ligger på Christiansø, og er en af få kirker i landet, der ikke ligger øst-vest-vendt.  Dette skyldes, at bygningen ikke var kirke oprindeligt, men fungerede som våbensmedie i ældre tid. 


Der afholdes gudstjenester i kirken, som i alle andre kirker. Så bliver der sat en ekstra sejlads ind søndag, så præsten kan komme ud på øerne. Ellers er der ingen både til øerne om søndagen i vinterhalvåret.



Når jeg sidder her og kikker, får jeg lyst til at se det hele igen. At mærke roen og at gå rundt uden at skulle kikke efter biler og cyklister, der kommer susende. Jeg glæder mig allerede til juli, hvor jeg skal se det hele igen. Denne gang med Bo og børnene.

12 kommentarer:

  1. Det må være en fredfyldt fornemmelse at være et sted uden biler og cykler. Og så synes jeg det er en flot bygning af at være designet til våbensmedje :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bygningen er rigtig fin. Jeg tænker også, at den må have været en anelse anderledes at se på, da den husede håndværk. Og ja - fredfyldt er nok det helt rigtige ord.

      Slet
  2. Hvor er den smuk - ja, det må være dejligt at mærke roen på øen og at kunne gå rundt uden at skulle kigge efter biler og cyklister.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig befriende. Jeg tænker, at det må være svært at flytte tilbage en gang, når man synes, at det er den vej, det skal gå.

      Slet
  3. Fra våbensmedje til kirke ... ja hvorfor ikke? Det er bare en lidt sjov tanke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er da modpoler, der vil noget. Men skønt, at man finder anvendelse.

      Slet
  4. Jeg får mere og mere lyst til at gense øen og Allan har jo aldrig været der. Vi har snakket om Holland i 3 år før det blev til noget, så Bornholm og de andre småøer må også rykke nærmere. Vi startede med at tale om det sidste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. I må bare afsted :-) Der er enkelte muligheder for indkvartering på øerne, men jeg tror, at man skal være ude i god tid.

      Slet
  5. Det kan godt være at den ikke ligger i den rigtige kirkeretning, men kirkestemningen er der.
    Jeg kan godt forstå at du vil have familien med, for det er bare noget andet at kunne snakke og mindes det der er set :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er lavet så fin indvendig, så man ikke tænker over, at verdenshjørnerne ikke lige matcher alle andre kirker. Ja - der er altså noget andet over det, man deler.

      Slet
  6. Hvor er den en fin lille kirke. Og tænk at have en brormand med et kæmpe nøglebundt, så man kan få lov at se noget af alt det, som almindelige dødelige turister går ganske glip af. Det er lige til at blive en lille smule misundelig over :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en stor fordel. Vi har været inde flere steder, hvor der ellers er lukket, og da han ydermere har sat sig ind i historien, er det hele jo en win-win.

      Slet