I dag er det 23 år siden, at vi officielt overtog huset her. Et billigt hus, der råbte lidt på istandsættelse og ændringer, men vi var klar. Vi var begge 23 og havde mod på det hele. Vi havde sparet sammen til udbetalingen og fik hele herligheden for under 300.000,00. Der var hessian på væggene i stuen og der var reb hele vejen rundt langs lofterne. Der var ikke et eneste vindue i hverken stue eller køkken, der kunne åbnes, og køkkenet var så lavt, at en opvask kunne give hold i ryggen. Vi var ligeglade for huset var vores, og vi var fyldt med gode idéer. Og så var det jo en fryd at skifte 44 kvadratmeter ud med 135 af slagsen. Møblerne råbte efter hinanden, men med et par store grønne planter gik det fint, og resten kom stille og roligt som tiden gik.
I dag bor vi her. Adressen er den samme, men huset er absolut ikke det samme. 135 kvadratmeter er nu blevet til 175, for huset voksede i takt med familien. Hele førstesalen røg i 2000 og blev vendt, så den lå over hele husets længde. Det gav den ekstra plads, vi søgte. Efterhånden er hele hytten renoveret til det, vi gerne vil have, og selv om ungerne nu er på vej hjemmefra og pladsen bliver mere end rigelig, har vi tænkt os at blive her længe endnu.
Det nederste billede har også nogle år på bagen. Det er fra det år, vi gravede ud for at anlægge havemuren og bygge lidt på garagen. Samme år blev træet på gavlen renset, så det så nyt ud igen. Man kan jo blive ved, når man først har fået egen grund at gå på.
I dag er det for øvrigt også 8 år siden, at jeg startede på min nuværende arbejdsplads. Det skal markeres med ølkage med lidt smør på. God 1. april til dig. Pas på - for nogen kunne finde på at drille i dag.
Hold da op. Det er ikke til at forstå, at det er det samme hus. Tillykke med den dobbelte årsdag 😊
SvarSletNæh, der er sket ting og sager. Men vi har jo også haft mange år at lege på. Og nu gider vi ikke mere. Vi mangler bare det nye drivhus og resten af havemuren.
SletDet er vist ingen aprilsnar :-) Huset er blevet utrolig flot - tillykke med de 23 år og også med jubilæet på dit job.
SvarSletTak Madame. Nej ikke nogen aprilsnar her. Det er jeg ikke så god til.
SletI har fået et super dejligt hus ud af den inverstering I gjorde dengang.. Tillykke med et godt valg. :-)
SvarSletJa - der er sket lidt hen over årene. Vi er ganske tilfredse.
SletWauw! Det er den slags, man kun springer ud i som 23-årig :-) Sikke et flot hus I har fået ud af noget, der oprindeligt så lidt - ahem - trist ud.
SvarSletLige præcis. Ungdommens mod. Vi var ligeglade, for det var vores, og vi havde endelig fået et soveværelse. Og så kunne vi holde ud at leve i det.Men trist - jo du har helt ret.
SletDet er sjovt at se den udvikling huset har været igennem mens I har haft det. Det var virkelig også billigt - vi købte vores rækkehus fem år før I købte jeres 'hele' hus, som var 25 m2 større end vores, og alligevel gav vi næsten det dobbelte.
SvarSletVores var et skilsmissehus. De forrige ejere havde bare delt det i 7 måneder og havde solgt for småsten. Faktisk blev det handlet 3 gange over en periode på 4 år på grund af brud i familier. Heldigvis fik vi brudt den kurve.
SletHold da op - så det virkelig sådan ud da I købte det.. der er sgisme sket noget dér.. det ser nemlig rigtig godt ud i dag..
SvarSletKan godt forstå I glade for det - selv i dag.
.... og så skal jeg nok beholde en sund skepsis overfor de "rigtig gode" historier i dag :-)
Ja - det er altså det samme, som det I så. Eller ydervæggene er, eller noget i den stil.
SletTillykke og du mindede mig lige om, at det er i dag at vi flyttede ind på gården, det er så 31 år siden :-)
SvarSletDet er sjovt med gamle billeder, så kan man rigtig se, at der er sket noget :-)
Tak Lene. Ja billeder gør meget for hukommelsen. Jeg må se om jeg kan finde nogen flere, så man også kan se huset fra den anden side. Her er forskellen nemlig også markant.
SletDet er simpelthen så sjovt at se den forandring et hus kan gennemgå - alt efter som behovene opstår eller det modsatte.
SvarSletDer kan ske meget over en årrække. Og når man så er i land, så begynder de at drysse hjemmefra og pladsen bliver i overflod :-)
SletJeg har jo fulgt med i de sidste renoveringer her fra sidelinien, og du har vist været lidt beskeden, når du har kommenteret på 'vores' renovering af Mads' køb af et dødsbo. Jeres hus ser rigtigt godt ud. Tillykke med både de 23 og de 8 år.
SvarSletTak Pia. Ja jeg er heller ikke i tvivl om, at I har arbejdet hårdt. Mads har været heldig at have jer på sidelinien. Vi var heller aldrig hoppet ud i det, hvis det ikke var fordi at Bo kan en masse selv. Og så har det jo været over en årrække. Både af hensyn til mand og det gode forhold til banken :-)
SletJeg har været der... ikk da det var orange... men før taget blev vendt... Hjerterummet er dog det samme, uanset hvad vej det vender hos jer.... Knus <3
SvarSletNej - det blev hvidt, da jeg ventede Sara i 92. Jeg kunne ikke rigtig med brumbassefarverne. Har du virkelig ikke været her siden det gamle tag? altså, husk at dreje ind, hvis du en dag glider forbi, så vil du opdage, at der stadig er plads til en sludder og en kop tår karf.
Slet