Egentlig ville jeg have skrevet og ønsket glædelig jul i går, men dagen blev bare ikke sådan. Den var fyldt med hygge og nærvær fra vi stod op, til vi gik i seng. Vi havde en skøn aften, som forløb stille og roligt, selv om der var 3 små børn blandt gæsterne.
Vores sidste gæster har forladt huset for en times tid siden. Vi har fundet køkkenbordet og fået stuen til at ligne sig selv igen. Nu venter en første juledag, som er helt vores egen. Der er dømt sofa og måske en frisk gåtur. Mad skal vi ikke lave i dag, for selv om vi var mange, blev der ikke spist op.
Kuglen på billedet er kun at finde i dette ene eksemplar. Den fik jeg i værtindegave af min bror og svigerinde for nogle år siden. Svigerindens søster har lavet den. Hun er studerende på Danmarks Designskole i København.
Jeg håber, at I alle må få en første juledag, der er præcis, som I ønsker det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar