Jeg forstod det ikke helt

Hvis man forestiller sig sin absolutte yndlingsskuespiller tilsat den skønneste musik, der i den grad minder om vendinder og barndom, så må der være grundlag for en god oplevelse.

I går aftes satte jeg mig med kaffekop og var parat til at se Mamma Mia. Jeg elsker Abbas musik, og Meryl Streep er i mine øjne en af de bedste kvindelige skuespillere, der findes. Jeg lod mig underholde, og jeg nød den skønne musik og den søde historie. Men der var altså noget over det hele, som jeg ikke rigtigt forstod. Det skete et par gange, at Sara skældte ud, fordi vi kom til at grine.

James Bond bliver aldrig den samme igen. Ikke efter, at man har set Pierce Brosnan bryde ud i smertens sang på en smuk ferieø. Jeg vil lede i de gamle plader, for jeg er sikker på, at der gemmer sig noget Abba et eller andet sted.