mandag den 19. december 2011

Nedtælling.

Jeg har et job, jeg er rigtig glad for. Jeg kan lide mine opgaver, og jeg deler hverdag med et par skønne kvinder. Men lige nu kan jeg mærke, at min hjerne og min energi er på nedtælling. Der venter juleferie forude, og jeg har virkelig svært ved at få fundet kampgejsten på jobbet. Jeg ved, at det vender igen. At jeg vil nyde at gå ind af døren, når vi starter op i det nye år. Også selv om jeg ved, at vi får så travlt, at det næsten er ondt.

Vi har begge ferie mellem jul og nytår i år, og jeg er i den grad klar til at nyde. At spise lidt for meget af det forbudte. At sove lidt for længe og gå lidt for sent i seng. At blive i de bløde bukser en hel dag og glemme alt om make up og glattejern.

Jeg har aftalt fri klokken 13 på torsdag, og fredag er min fridag, så det varer ikke længe. Jeg glæder mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar