Den bliver en af de stille - vores sidste feriedag i denne omgang. Vi lever på sofaen og håber, at trykket snart letter i hovedet, og at næsen holder op med at løbe. Det er lige arbejdsgivervenligt nok. Jeg føler mig snydt, for mine feriedage er mere værd end det. Nå, nu er der noget med, at man ikke skal græde over spildt mælk, og det samme gælder vel spildte feriedage. Jeg får set lidt af det, der ligger og venter på mig på harddisken, og jeg får surfet lidt på nettet og lagt lidt bestillinger. Hvad jeg bestiller, siger jeg ikke til nogen. I næste uge er det nemlig 20 år siden, at jeg blev mor for første gang, og det giver anledning til hemmeligheder.
Vi lettede os som bekendt i går eftermiddags og fik konstateret, at Dolly ikke sover på ryggen. At Dolly ikke er, hvad vi troede, og at dansk film slet ikke er så tosset endda. Jeg var godt underholdt og fik nogle rigtig gode grin. Det er anden gang i denne måned, jeg er i biografen. Og anden gang i år. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, så er det også anden gang på 2 år. Det er absolut ikke det, vi har brugt vores tid og penge på. Det ender med, at vi kommer til at slå alle rekorder, for vi blev enige om, at vi også må ind og se 007. Der er bare noget særligt, når man sidder i salen og får det hele serveret uden nogen støj på sidelinien.
Jeg tror, at jeg vil invitere Dodo med ud og nyde den lune fredag. Jeg er sikker på, at hun siger ja, hvis jeg spørger.
Jeg har kun været i biffen én gang i år, det er for lidt, jeg elsker også at se gode film i biffen..Og mon ikke Dodo også nyder det lune vejr...Knus og fortsat god fredag..
SvarSletTak. Vi nåede også at nyde. Du må lokke Jimmi med i bio. Jeg har nydt det og er slet ikke færdig.
SletAt spilde feriedage med at være syg, er faktisk ikke så svært at undgå. Du kan også sygemelde dig i din ferie, så skal du bare afvikle dine feriedag på et andet tidspunkt.
SvarSletGod tur til dig og Dodo..
Jeg har jo bare ikke været mere syg, end at jeg ville have klaret arbejdsdagen og væltet, når jeg kom hjem. Jeg skal måske lære at sige fra lidt før.
SletHaha, har ikke været i biffen i flere år!! Hører jeg nogen sige Udkantsdanmark....
SvarSletUdkantsdanmark det er her hos mig Lavendel. Ingen bif-tur uden en biltur.
SletHåber at du snart bliver frisk igen så du er klar til arbejdet ;-D
SvarSletDer er noget skønt ved at være i biografen ;-)
Godt for jer at I tager traditionen op igen...god weekend og bedring knus
Jo - selvfølgelig bliver vi klar til arbejdet. Hm....
SletJeg kan jo høre på dig, at det med bio er en herlig tidssluger. Knus til dig.
rigtig god tur i det gode vejr, rigtig god bedring
SvarSletTak til dig....
SletDu er helt sikkert blevet helt rask - når du er tilbage på din pind. Om ikke andet kan I da sige om ferien, at I fik slappet lidt af.
SvarSletDu har da helt ret. Og det jeg skulle have nået er slet ikke løbet nogen steder :-)
SletDet er så ærgerligt at blive syg i sin ferie, så er det som om, man slet ikke har haft ferie. Jeg håber, at du trods alt har slappet rigtig godt af, og nydt det bare en lille smule.
SvarSletGod weekend.
Det er hele vejen igennem dårlig planlægning fra os begge to. Vi har nydt. Om ikke andet så timerne i den store sofa. Han, hun og hunden :-)
Slet